10/05/2026
𝐆𝐫𝐨𝐯𝐟𝐨𝐝𝐞𝐫𝐚𝐧𝐚𝐥𝐲𝐬𝐞 – 𝐝𝐞 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐬𝐭𝐞 𝐭𝐚𝐥 𝐢 𝐟𝐨𝐝𝐞𝐫𝐫𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐧 🌾🐴
Ernæringsrådgivning er en vigtig del af vores arbejde , og det er svært at optimere hestens samlede fodring, hvis vi ikke ved, hvad den får gennem grovfoderet.
Men vidste du, at sukker ikke nødvendigvis måles på samme måde i grovfoderanalyser?
Der findes primært to analysemetoder:
𝐖𝐒𝐂 (𝐖𝐚𝐭𝐞𝐫-𝐒𝐨𝐥𝐮𝐛𝐥𝐞 𝐂𝐚𝐫𝐛𝐨𝐡𝐲𝐝𝐫𝐚𝐭𝐞𝐬)
Her måles alle vandopløselige kulhydrater – inkl. fruktan.
𝐄𝐒𝐂 (𝐄𝐭𝐡𝐚𝐧𝐨𝐥-𝐒𝐨𝐥𝐮𝐛𝐥𝐞 𝐂𝐚𝐫𝐛𝐨𝐡𝐲𝐝𝐫𝐚𝐭𝐞𝐬)
Her måles primært de simple sukkerarter, som optages i tyndtarmen.
Fruktaner indgår 𝑖𝑘𝑘𝑒.
Fruktan er interessant, fordi det ikke nedbrydes i tyndtarmen, men i stedet passerer videre til bagtarmen, hvor det fermenteres af bakterierne.
Ved større mængder kan det påvirke balancen i bagtarmens mikrobiom og ændre fermenteringen. Dette er en af grundene til, at fruktan gennem mange år har været diskuteret i relation til bl.a. metabolisk sensitivitet og risiko for forfangenhed hos disponerede heste.
Nogle forskergrupper anbefaler derfor, at WSC ligger under 10 % til sensitive heste.
Andre fokuserer primært på, at ESC + stivelse samlet bør ligge under 10 %.
Under alle omstændigheder handler det om at holde det samlede kulhydratindtag kontrolleret.
Vi ser i praksis, at nogle heste reagerer så sensitivt, at de fungerer bedst på gennemsnitsværdier væsentligt under 10 %.
Hos os kan vi godt lide at være på den sikre side 😊
Derfor foretrækker vi analyser målt som WSC, så vi ved, at fruktan også er regnet med. 𝑩𝒆𝒕𝒕𝒆𝒓 𝒔𝒂𝒇𝒆 𝒕𝒉𝒂𝒏 𝒔𝒐𝒓𝒓𝒚 🙏
Prøven bør altid udtages på tværs af flere baller og gerne fra forskellige områder af marken.
Der vil næsten altid være næringsmæssige variationer, men målet er at få et så repræsentativt gennemsnit som muligt.
𝑂𝐵𝑆
𝐷𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑠𝑒𝑙𝑣𝑓ø𝑙𝑔𝑒𝑙𝑖𝑔 𝑚𝑒𝑔𝑒𝑡 𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑛𝑑 𝑠𝑢𝑘𝑘𝑒𝑟, 𝑑𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑣𝑖𝑔𝑡𝑖𝑔𝑡 𝑖 𝑔𝑟𝑜𝑣𝑓𝑜𝑑𝑒𝑟 🙏
𝑉𝑖 ℎ𝑎𝑟 𝑏𝑙𝑜𝑡 𝑣𝑎𝑙𝑔𝑡 𝑎𝑡 𝑠æ𝑡𝑡𝑒 𝑓𝑜𝑘𝑢𝑠 𝑝å 𝑠𝑢𝑘𝑘𝑒𝑟 𝑖 𝑑𝑒𝑡𝑡𝑒 𝑜𝑝𝑠𝑙𝑎𝑔 😊