Bedemand Trenskow

Bedemand Trenskow Din personlige bedemand i Aalborg og Nørresundby

PERSONLIGT OG TRYGT En personlig kontakt mellem bedemanden og de pårørende er afgørende for tilliden.

Personlig rådgivning fra en erfaren, uddannet bedemand

100% CO2 kompenserede bisættelser og begravelser. Derfor foretrækker jeg, at den første samtale finder sted i pårørendes eller afdødes hjem, hvor I er i trygge rammer og føler jer hjemme. Samtalen kan også finde sted i vores hyggelige forretning i Jens Bangs Gade 4. Livet er unikt. Der er ikke to liv, som leves ens. Derfor er mit udgangspunkt

som bedemand, og for vores samtale, en dyb respekt for det levede liv og den sorg, man naturligt befinder sig i, når man har mistet. For mig handler det om at skabe tryghed og ro omkring jer, så I midt i sorgen får truffet de rigtige beslutninger og får taget en personlig afsked med jeres kære. En værdig afsked - et godt minde.


Tryghed hele vejen igennem forløbet

Bedemanden er de pårørendes praktiske hjælp og støtte, som sørger for, at den afdødes og de pårørendes ønsker til bisættelsen og begravelsen bliver opfyldt. Hos TRENSKOW får du hjælp med alt, som vedrører bisættelsen og begravelsen. Før, under og efter højtideligheden - helt frem til skifteretten. Med mine gode samarbejdspartnere, som alle er specialister indenfor deres felt, sikrer jeg, at du altid bliver tilbudt den bedste rådgivning og vejledning, og at planlægningen af højtideligheden og den svære afsked, er i de tryggeste hænder. Fra dialogen med kirkegårdskontoret, præster, kordegne og lokal gravere over kistefabrikken, som producerer og leverer danskproducerede kvalitetskister og urner, vores professionelle lokale blomsterdekoratør og stenhuggeri, til samarbejdet med en af Aalborgs dygtigste specialister indenfor arveret og behandling af dødsboer. Fokus på de bæredygtige løsninger

Midt i sorgen er bæredygtighed ikke det, der naturligt fylder mest, hos os mennesker. Det ved jeg fra mig selv. Miljøhensyn og bæredygtighed skal ikke være en bekymring, som fylder, for de pårørende midt i afskeden med et kært og elsket familiemedlem. Det ansvar bør bedemanden tage på sig. Netop derfor har TRENSKOW særlig fokus på de bæredygtige løsninger i vores sortiment og daglige arbejde. Vi har alle et ønske om, at den verden vi giver videre til vores børn og børnebørn, bliver så grøn og frugtbar, som overhovedet mulig, og vi bidrager hver især i det daglige det bedste vi kan.

Hos TRENSKOW er bæredygtigt ikke noget, du betaler ekstra for, men noget jeg tager hånd om.

27/07/2026

Danske Hospitalsklovne er det bedste sponsorat. Det er et privilegie og en stor fornøjelse at støtte netop Danske Hospitalsklovne.
For mig er det vigtigste at gøre sig umage for at gøre en forskel. Det gør Danske Hospitalsklovne hver dag ❤️❤️❤️

23/07/2026

Nogle gange er det de små ændringer, der gør den største forskel. 😁

Min hjemmeside har fået et lille løft med et lysere udtryk, en mere enkel opsætning og et strejf af nye farver. Blandt andet har knapperne fået en ny blommefarvet nuance, som gør siden lidt mere indbydende og overskuelig.

Indholdet er det samme, men forhåbentlig er det blevet endnu lettere at finde den information, du søger - uanset om du står midt i en svær situation eller blot ønsker at orientere dig i god tid.

Tag gerne et kig forbi for at se det nye udtryk: bedemandtrenskow.dk

Søger du en bedemand i Aalborg? Bedemand Henrik Trenskow hjælper dig trygt videre i Aalborg, Vejgaard, Nørresundby & omegn. Kontakt ham her

🫣Vi er her stadig..... selvom det efterhånden er lidt over et år siden, jeg fik selskab af et stort stillads foran forre...
07/07/2026

🫣Vi er her stadig..... selvom det efterhånden er lidt over et år siden, jeg fik selskab af et stort stillads foran forretningen.

Stilladset blev sat op for at sikre forbipasserende, men selve arbejdet lader stadig vente på sig. Jeg håber, at der snart sker noget - både for udsigtens skyld og fordi jeg efterhånden savner at kunne se vores egen facade igen.

Heldigvis er der stadig fri adgang til forretningen, og jeg står som altid klar til at hjælpe, når der er brug for det. ❤️

Jeg vil gerne sige tak for det første halve år af 2026. Jeg er taknemmelig for at have kunnet hjælpe så mange i en svær tid. Det er netop det, der gør forskellen for mig.

Ønsker alle en rigtig god sommer - og skulle du være i tvivl, så gemmer vi os altså bare bag stilladset.

❤️ Når afskeden skal tages i trygge rammerDet kan være overvældende at skulle tage stilling til alt det praktiske, når m...
26/06/2026

❤️ Når afskeden skal tages i trygge rammer

Det kan være overvældende at skulle tage stilling til alt det praktiske, når man samtidig står midt i sorgen.

Hos Bedemand Trenskow er der god tid til samtalen, spørgsmålene og de små detaljer, der betyder noget. Vi hjælper jer roligt igennem forløbet – fra de praktiske opgaver til ønskerne for den personlige afsked.

Vi holder til i Aalborg og kører gerne ud til jer i nærliggende byer og områder, så samtalen kan foregå dér, hvor I føler jer mest trygge.

En værdig afsked handler ikke kun om traditioner, men også om mennesket, minderne og det liv, der er levet.

📞 Har I brug for vejledning, står vi klar hele døgnet.

Alle kan i dag kalde sig bedemand – men for mig er faglighed et aktivt valg.Et aktuelt borgerforslag ønsker statslig aut...
18/06/2026

Alle kan i dag kalde sig bedemand – men for mig er faglighed et aktivt valg.

Et aktuelt borgerforslag ønsker statslig autorisation af bedemænd i Danmark, så pårørende kan være sikre på at møde en fagperson med uddannelse, etik og ansvarlighed i orden.

Derfor har jeg valgt at lade mig eksaminere, kontrollere og brancheautorisere gennem Danske Bedemænd.

For når man står midt i sorgen, skal man kunne føle sig tryg ved den rådgivning og hjælp, man får.

En begravelse eller bisættelse kan ikke gøres om. Derfor mener jeg, at der skal stilles høje krav til både faglighed, etik og ansvarlighed i vores branche.

Med brancheautorisationen lever jeg blandt andet op til krav om uddannelse, gennemsigtige priser, etiske retningslinjer og løbende kvalitetskontrol.

For mig handler det om én ting: At skabe størst mulig tryghed for de pårørende i en svær tid.

❤️ Det behøver ikke føles fremmed at tale om noget så sværtNår man mister, kan det være rart at blive i trygge omgivelse...
13/05/2026

❤️ Det behøver ikke føles fremmed at tale om noget så svært

Når man mister, kan det være rart at blive i trygge omgivelser. Dér hvor minderne bor, og hvor skuldrene måske sænker sig en smule midt i sorgen.

Derfor kommer jeg gerne hjem til jer, når vi skal planlægge begravelsen eller bisættelsen, så vi kan tale sammen i ro og fred omkring det, der fylder.

Jeg holder til i Aalborg, men besøger ofte familier i blandt andet Nibe, Nørresundby, Hasseris, Gistrup, Svenstrup m.v.

Gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde med præster, kordegne og gravere i de forskellige sogne, hjælper vi med at skabe overblik og tryghed i en svær tid.

Det vigtigste for mig er, at I føler jer godt hjulpet og mødt med nærvær - uanset hvor I bor. Sammen finder vi den løsning og den afsked, der føles rigtig for jer. 🕊️

Adresse

Aalborg

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bedemand Trenskow sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Bedemand Trenskow:

Genveje

Del