23/06/2026
Copenhagen Group støtter nye Babylancer til kritisk syge børn
To nye specialiserede Babylancer er officielt blevet indviet på Rigshospitalet i København.
Babylancerne er medfinansieret af Copenhagen Group A/S, der er moderselskab til Copenhagen Medical A/S, i partnerskab med Børneriget Fonden (Fonden for Mary Elizabeths Hospital), Region Østdanmark og A.P. Møller Fonden med det formål at styrke transporten og behandlingen af kritisk syge børn.
Babylancerne er udviklet til at sikre en tryg og stabil transport af børn med behov for højt specialiseret behandling og udgør en vigtig del af den samlede akutte beredskabskapacitet i hovedstadsområdet.
Indvielsen fandt sted på Rigshospitalet med deltagelse af repræsentanter fra sundhedssektoren, fonde, offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. Arrangementet understregede betydningen af et tæt samarbejde på tværs af sektorer for at understøtte kritiske sundhedsydelser.
For Copenhagen Group A/S afspejler initiativet virksomhedens bredere engagement i at støtte partnerskaber og projekter, der skaber konkret samfundsværdi – særligt når offentlige og private aktører går sammen om at styrke vigtige samfundsfunktioner.
Vigtigst af alt handler initiativet om at støtte de sundhedsprofessionelle og specialiserede teams, som hver dag hjælper børn og familier i sårbare situationer.
De to nye Babylancer indgår nu som en del af det daglige akutte beredskab i Region Østdanmark.
Foto: Rigshospitalet