Sine Parez

Sine Parez Opskrift udvikler - sund glad og nem mad.

E-bøger: Miss Hytteost, Miss Vaffelmania, Miss Spinat & Salat, Miss Sød & Sund

www.sineparez.dk

https://www.instagram.com/sineparez_misshytteost/

02/09/2026

Glam Girl flamingoen er på vej fra trykkeriet, så når hun lander skal der males gulddetaljer og signeres og så skal hun i plakatkasser og afsted til jer der har bestilt 🦩👠💃🏼

02/09/2026

Cremet bønnegryde👩🏻‍🍳
Pr. pers:
240 kcal✅
13,65 g protein💪🏻
14,50 kr💰

Jeg lavede denne her ved juletid, men kom lige i tanke om den forleden, for bønner er jo rigtig meget en sommer ting..det er godt nok blevet efterår..men jeg fik bare sådan lyst til den, for den smager simpelthen såååå godt😂😍
Hvis du bare en lille bitte smule godt kan li’ bønner sammen med noget der er cremet, lækkert og fuld af smag, så kunne det her godt være din nye livret😍
Er du blevet fristet til at prøve den? Det håber jeg for jeg er totalt vild med den😂👌🏻👌🏻👩🏻‍🍳

👉🏻Det skal du bruge
Opskrift til 4 pers

400 g friske grønne bønner
125 g østershatte
200 g rødløg
1 så drænede røde kidney bønner
Ca.200 g kogte belugalinser (1 dl ukogte)
1 1/2 dl oat cusine
1 1/2 dl vand
Et lille hjørne af en grønsags bouillon terning
1 tsk mild karry
1/3 tsk rosé harissa
Salt & peber

👉🏻Sådan gør du

Nip bønnerne og skær dem i mindre stykker (2-3 cm)
Skær rødløg i strimler.

Svits løg i lidt olie til de er blevet klar og tilsæt østershatten. Steg dem et par minutter, til østershattene er “skrumpet” lidt ind.

Tilsæt de grønne bønner og krydderierne og lad det stege yderligere et par minutter

Tilsæt de kogte belugalinser og kidney bønner.

Tilsæt skiftevis vand og havre fløden (og bouillon) lad det koge ind til det har en cremet konsistens og de grønne bønner er aldente. Smag til med salt og peber.

Spis💚

Jeg har et problem!!Og det er et giga LUKSUSPROBLEM😍For jeg har lige pt. lukket for forudbestillinger på kunstplakattryk...
30/08/2026

Jeg har et problem!!

Og det er et giga LUKSUSPROBLEM😍

For jeg har lige pt. lukket for forudbestillinger på kunstplakattryk af Glam Girl-flamingoerne 🦩👠

Når de kommer fra trykkeriet i den kommende uge, får jeg nemlig travlt med at eftermale dem med gulddetaljer, signere, pakke og sende dem afsted…

Så jeg vil bare sige det allerstørste TAK for alle bestillingerne 🦩👠🙏🏻

Kh. Sine

OBS: Der er desværre ikke flere kunstplakat tryk i denne omgang🦩👠Jeg har haft gang i en ny flamingo, og hun har fået end...
26/08/2026

OBS: Der er desværre ikke flere kunstplakat tryk i denne omgang🦩👠

Jeg har haft gang i en ny flamingo, og hun har fået endnu mere attitude og knald på farverne 🦩

Flamingoen handler om balance, selvtillid, kreativitet og lysten til at skille sig ud og ikke mindst viljen til at gøre det.

Den handler om ikke at give en damn for, hvad andre tænker, men om at gå sin egen vej med et smil og med stil.

For mig handler flamingoen også om ikke at tage sig selv alt for højtideligt. Om at have præcis den attitude, man har lyst til at have, og gøre det, der føles rigtigt, godt eller sjovt, også selvom det måske ikke passer ned i andres kasser.

Og hallo… tænk lige at have en dans opkaldt efter sig!? Der findes flere teorier om, hvor navnet på den spanske dans flamenco stammer fra, og én af dem peger på flamingoen. Om det passer, ved jeg ikke, men der er i hvert fald både attitude, elegance og en vis evne til at gøre entré.

Flamingoer er sociale fugle, der lever i store flokke, men de mister aldrig deres særpræg af den grund. Måske er det også derfor, de er blevet et symbol på at høre til uden at forsvinde i mængden.

Og så tror jeg egentlig bare, at denne Glam Girl flamingo gør præcis, hvad det passer hende.😍💃

Det originale billede er blevet affotograferet og kommer nu som kunsttryk i A2 på tykt, lækkert kunstpapir med en smuk, let struktur.

Jeg har i første omgang kun bestilt et lille oplag, som alle bliver signeret og får håndmalede gulddetaljer.

Hvis du er interesseret i at forudbestille et af kunsttrykkene, så tryk på “Besked” på min profil og send mig et hej, så sender jeg dig alle oplysningerne🦩 Det samme gælder originalen.

Kh. Sine

På den ene side føles det færdigt, og på den anden side kribler det i fingrene efter at arbejde videre. For den sidste d...
25/08/2026

På den ene side føles det færdigt, og på den anden side kribler det i fingrene efter at arbejde videre. For den sidste del af processen, hvor detaljer, små finurligheder og udtryk kommer til, er simpelthen så sjov at være i. Og jeg glæder mig til at se, hvordan det ender, for jeg er allerede ret vild med det 🐩🐾😍

Lige dér kan jeg blive ved med at få øje på nye steder, der liiiige kunne få lidt mere. En streg her, en detalje dér, lidt mere farve, lidt mere kant…

Og på et tidspunkt skal man jo beslutte, at nu er det færdigt. Jeg er der bare ikke helt endnu, for det her billede er virkelig sjovt at være i gang med.

Work in progress 👩🏻‍🎨

Søhesten har flere symbolske betydninger, som gør den til lidt af et fabeldyr. Og sjovt nok så troede jeg i mange år at ...
24/08/2026

Søhesten har flere symbolske betydninger, som gør den til lidt af et fabeldyr. Og sjovt nok så troede jeg i mange år at det var et eventyr-dyr og ikke et dyr der fandtes i virkeligheden. Men som 13-14 årig mødte jeg den på Danmarks akvarium og blev ærligtalt ret skuffet over at den var lille bitte og ikke svømmede rundt i blandt havfruer…Dog har jeg siden lært at de største kan blive op til ca 45 cm..men heller ikke de store svømmer rundt med havfruer😂

Søhesten er en af havets mest langsomme fisk, men alligevel overlever den ved at tilpasse sig sine omgivelser. Den har ingen tænder og ingen mave, hvilket betyder, at den må spise næsten hele tiden for at få nok næring, et billede på vedholdenhed og det at give sig selv konstant næring, både fysisk og mentalt.

Søhestens form minder om hippocampus, en central del af hjernen for hukommelse og læring. Dermed forbindes den med kreativitet, indre visdom og evnen til at skabe.

Det særlige ved søhesten er, at det er hannen, der bærer ungerne i sin ynglepung, indtil de er klar til at komme ud. Det gør den til et symbol på omsorg, fælles ansvar og en anderledes fordeling af roller i relationer.

Søhesten svømmer oprejst, hvilket gør den til et symbol på balance og det at stå stærkt i sig selv, selv i omgivelser hvor de fleste bevæger sig på en anden måde.

Søhesten kan skifte farve både for at kamuflere sig og for at kommunikere. Det gør den til et billede på tilpasningsevne og evnen til at passe ind, men også på modet til at vise sig frem, når tiden er inde.

Kan du relatere til søhesten, eller kommer du til at tænke på en særlig person som hans symbolske betydning minder om?🩵

Denne hippocampus søger et hjem med et lille stykke vægplads, med et søm og en pæn ramme.
Han er nem at passe, han larmer ikke, er renlig, nyder godt selskab og opmærksomhed 😍😂

Malet med akryl, kridt og blæk på tykt akvarelpapir i A3 størrelse.
Skriv pb hvis hippocampus skal hjem og hænge hos dig😍

Lun salat med med bagte squash, kidneybønner og spicy gul tomatdressing141 kcal pr pers✅ (incl dressing)Salaten kan brug...
23/08/2026

Lun salat med med bagte squash, kidneybønner og spicy gul tomatdressing
141 kcal pr pers✅ (incl dressing)

Salaten kan bruges både som tilbehør eller som hovedret.
Jeg har beregnet opskriften til fire personer men alt efter om du spiser den som tilbehør til eller bare spiser salaten som hovedret vil det selvfølgelig variere lidt.
Jeg spiste salaten over fire måltider, det blev til to gange frokost og to gange aftensmad. Til frokost spiset jeg den med mine svampe/feta vafler og til aften med et stort stykke bagt laks.

👉🏻Det skal du bruge
Opskrift til 4 personer

350 g tomater (du kan
bruge røde tomater)
350 g squash (du kan
bruge grønne squash)
300 g spidskål
250 g røde kidneybønner
2 forårsløg
2 tsk æble eddike
Olie spray
1 dl yoghurt
50 g spinat
Krydderurter (jeg har
brugt persille, basilikum og timian)
Salt og peber
Chiliflager

👉🏻Sådan gør du

Skær squash i stave og halver tomaterne.

Fordel dem i bunden af et fad.

Spray med et fint lag olie og hæld ca 1 spsk æble eddike over. Drys med salt peber.

Bages i ovne i ca.30-35 minutter
Hold øje med dem, de er færdige når de har fået lidt gylden farve.

Skær spidskålen i tynde strimler og hak den i mindre stykker.

Hæld væden fra kidneybønner bønnerne og skyl dem i vand og bland dem med kålen. Hak spinat og vende det sammen.
Krydder med salt og peber.

Tag squash og tomater ud af ovnen og lad det køle lidt ned og fordel squash over salaten og tomaterne i en kande/skål.

Skær forårsløg fint og drys over salaten.

Blend tomaterne med yoghurten og smag til med salt, peber og chiliflager.

Hak krydderurter og vend i dressingen

Spis🥗💚

Kh. Sine

I Andesbjergene har lamaen levet tæt sammen med mennesker i tusinder af år. Den bevæger sig sikkert gennem stejlt og van...
21/08/2026

I Andesbjergene har lamaen levet tæt sammen med mennesker i tusinder af år. Den bevæger sig sikkert gennem stejlt og vanskeligt landskab og kan bære en stor byrde over lange afstande. Derfor symboliserer den også evnen til at bære meget og alligevel blive ved med at sætte den ene fod foran den anden.

Og måske kender du det.
At være én af dem, der kan rumme meget. Som klarer det, der skal klares. Som andre regner med nok skal finde en vej, fordi det plejer du jo.

Men bare fordi du kan bære meget, betyder det ikke, at du nødvendigvis skal bære det hele på én gang.

Måske ligger styrken derfor ikke altid i, hvor meget du kan bære. Nogle gange ligger den også i at sætte byrden fra sig, lukke verden lidt ude og minde dig selv om, at ikke alt behøver din energi.

Og det er egentlig dér, min mediterende lama kommer ind. For den sidder ikke stille, fordi livet omkring den nødvendigvis er stille. Den har bare for en stund valgt ikke at gå med i alt det, der larmer. At vende opmærksomheden indad og mærke efter, hvad der er vigtigt lige nu.

Lamaen har gennem tiden haft en stærk symbolsk og spirituel betydning. Den forbindes blandt andet med indre styrke, udholdenhed, intuition og evnen til at finde sin vej, også når terrænet er svært.

Den er et socialt dyr og knytter stærke bånd, men den siger også fra, når noget bliver for meget, eller den har fået nok. Men den bærer ikke nag. Den er simpelthen for kærlig og rummelig til overhovedet at vide, hvad nag er.

Billedet er lavet til en kær veninde og er derfor privatejet, men jeg synes alligevel, I skulle se det færdige resultat. 🤍

Og inden længe bliver det muligt at bestille lamaen som kunstplakattryk.

Kh. Sine🦙🧘🏻‍♀️🩷

Hvis du siger blommer om portvin i samme sætning, så har du stensikkert fanget min opmærksomhed🥰Jeg har bagt blommer i o...
20/08/2026

Hvis du siger blommer om portvin i samme sætning, så har du stensikkert fanget min opmærksomhed🥰

Jeg har bagt blommer i ovnen på 180 grader i 15-20 minutter, med lidt honning og god vanille.

Så snart de kommer ud af ovnen får de en god sjat portvin til at køle ned på.

Grofthakkede mandler og boghvedekerner bliver tilsat og hældes på glas.

Lækkert til ost, syndigt godt med flødeskum og et ekstra hverdags pift på din morgen skyr😍👌🏻

Alle, som har en smartphone, kender dem, men ikke alle er klar over, at de er nogle gamle gutter fra 1600 tallet og ikke...
19/08/2026

Alle, som har en smartphone, kender dem, men ikke alle er klar over, at de er nogle gamle gutter fra 1600 tallet og ikke bare et par sjove emoji🐒🐵

De tre aber, Mizaru, Kikazaru og Iwazaru, er et gammelt japansk symbol, der stammer fra buddhismen og handler om at leve et liv med omtanke.

🙈Mizaru
Han holder sig for øjnene, han ser intet ondt.
Det betyder ikke, at du skal lukke øjnene for virkeligheden, men at du bevidst kan vælge, hvad du vil fokusere på. At se det gode først og lade være med at give det negative mere liv ved at dyrke og fastholde det.
Det er dit ansvar at bevare dit eget positive syn på, hvordan du ser verden. Ikke andres.

🙉Kikazaru
Han holder sig for ørerne, han hører intet ondt.
Han minder dig om, at dit sind påvirkes af det, du lukker ind. At du har din egen frie vilje til at bestemme, hvad du vil lytte til, og at du skal bruge den bevidst… at lytte til det, der nærer, i stedet for det, der nedbryder.

🙊Iwazaru
Han holder sig for munden, han taler intet ondt.
Brug dine ord med omtanke. Tal sandt, venligt og med respekt, fordi ord former både relationer og virkelighed. Han står for bevidsthed i ord, at holde igen på trangen til at tale dårligt om andre, fordi ord former både relationer og virkelighed.

Oprindeligt var de tre aber et udtryk for selvkontrol og indre renhed, en måde at leve i fred med sig selv og andre på.
Men jeg synes, at symbolet i den grad har bevaret sin styrke, fordi det stadig taler til vores tid.

I dag kan de tre aber minde os om, at det kræver bevidsthed at holde ro midt i verdens støjen, uanset om det gælder aktuelle samfundsdebatter, orange mænd eller dem, der bor på den anden side af gaden.
At vi stadig har brug for at vælge, hvad vi ser, hører og siger, ikke for at lukke verden ude, men for at bevare klarheden i os selv og bidrage med noget, der gør verden lettere og tage det som en opgave, vi har pligt til at gøre for os selv og hinanden🙏🏻🙈🙊🙉

Billedet er malet af mig på bambuspapir, malet med planteudtræk fra min have, akvarel og kul.
Skriv, hvis de tre fyre skal hjem til dig og hænge🖤🤎🐒

Kh. Sine

Adresse

Dronningmølle

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sine Parez sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del