14/05/2026
Det seneste halve års tid, har jeg mærket et meget tydeligt og ret forunderligt skifte indeni. Et totalt ophør af stræben efter noget som helst og deraf en manglende interesse for, at nå længere hen på vejen, højere op på udviklingstien, dybere ind i sindet ect.
Det Ego, der ellers havde klædt sig så fint på i spirituelle klæder, men stadig præsterede og stræbte efter det næste bevidsthedstrin, en højere indvielse, en endnu mere magisk indsigt, ser nu ud til endelig at have givet op.
Illusionen om, at magien findes nogen som helst andre steder end lige HER og lige NU, kan ikke længere opretholdes, idet det bagvedliggende mønster er blevet tydeligt.
Og når alt er tilstede lige her, altid og allerede, så virker stræben ganske enkelt fuldstændig omsonst.
I fraværet af ambitioner og søgen, opstår til gengæld et nærvær, der åbner for det evige NU. Det NU hvor alt er tilstede og tilgængeligt. Hvor fortiden, fremtiden og alle de andre frekvensbårne dimensioner forenes og flyder sammen.
I morges mens jeg gik og ryddede op i NU'et, fik jeg med ét en tanke, som føles sand:
Idéen om den lineære vej, hvor vi tærskel efter tærskel bevæger os nærmere den ultimative tilstand, også kaldet oplysning, er endnu en stor illusion, som vi paradoksalt nok først forstår, når vi nærmer os dette såkaldte stadie
...
I virkeligheden foregår al udvikling, som på én og samme tid er afvikling og indvikling, i en spiralbevægelse, hvor vi samtidigt bevæger os dybere ned og højere op. De tærskler, som vi, fra den esoteriske lære, kender som de 3 menneskelige indvielser, findes på et hvert trin i spiralen, som 3 tærskler, der hjælper os til at forædle og afvikle endnu et lag af det livstema, der udgør vores grundlæggende karmiske opgave.
Ved det vi kalder 1. indvielse, hvor Eris aktiveres, må vi således se sandheden i øjnene på et nyt niveau.
Ved 2. indvielse, hvor Makemake kommer i spil, må vi vælge at gå en ny vej.
Og ved 3. indvielse, hvor Haumea sætter ind, må vi opgive kontrollen og overgive til livets strøm på et nyt niveau.
Derefter bevæger vi os ind på et højere/dybere trin af udviklingsspiralen, hvor den tredelte proces gentages på et lidt mere subtilt niveau for hver gang.
Selvom de 3 tærskler måske stadig giver mening i et større livs cyklisk perspektiv, opleves og praktiseres de samtidigt og kontinuerligt i den nære, mikro-cyklus.
På den måde er de tilstede hele tiden lige HER og NU og altså ikke noget, vi behøver at tilstræbe, længes efter at opnå eller projicere ud på tilsyneladende "uopnåelige", ydre spirituelle autoriteter.
Ikke mindst må vi slippe idéen om, at noget er finere og bedre end andet.
For alle kender vi til at måtte se sandheden i øjnene på et dybere plan. Alle kender vi til at måtte vælge, at gå en helt ny vej uden sikkerhedsnet og alle har vi prøvet at måtte slippe kontrollen og overgive os, omend i en eller anden grad.
Med tiden vil vi forstå, at det, der virker mystisk i betydningen mærkeligt ( for det lineære sind) i virkeligheden bare er naturligt.
Lige såvel som det magiske, er ganske almindeligt, således er det almindelige også ganske magisk.
Når støjen forsvinder er det så enkelt og ligetil, at det virker helt igennem forunderligt.
For vi troede jo, at det skulle være kompliceret, stort, vildt, glamourøst og fyldt af pastelfarvede englebasser og guldstøv...?!
Og så viste det sig "bare" at være så uendelig stille og ligetil, at vi nær havde overset det.
Det hellige liv
....
Sådan udfoldede tanken sig igennem mig, måske den resonerer?
❤️🙏