02/05/2026
Piben har fået en anden lyd i Alt muligt posen....
💚Den er propfyldt af tusinde ord, mange kommaer som jeg plejer at glemme og et vovestykke udi at blive personlig med fortælling om egen 56 år gammel oplevelse med dyrebørn,
et konfirmationscitat en myte om dyr ,en aktiv blomster fuldmåne om "skoleflid" eller mangel på samme mm.
Måske var det det sidste kuld unger fra redekasserne i haven sidste efterår hvor en af ungerne altså var blevet udmattet og træt, ihvertfald sad den på mit dørtrin da jeg åbnede døren , der blev den siddende en rum tid.
Observerede om andre fugle kom for at hjælpe eller den selv fløj. Intet skete.
Efterfølgende dukkede de gamle minder op❤️
Jeg var 10 år gammel , havde fået fri fra skole og det første jeg gjorde var at løbe op af trapperne til min farmor i huset for bagefter gå til mine forældres butik for at sige hej. Skoletasken blev smidt indenfor døren og der tog jeg den igen næste morgen.
På den gåtur skete der noget udsædvanligt. Et par meter foran mig dumpede en fugleunge ned på jorden.Jeg så den falde fra en høj hæk - der lå den på fliserne. Kiggede og så den hverken havde fjer eller øjne og jeg vidste ikke hvad det var for en fugl.Et vidste jeg dog , i skolen havde jeg lært ,at putter man en unge tilbage i reden igen - vil moren ikke have den. At det nu om dage er en myte lærte jeg først her for kort tid siden.
Jeg samlede den op for hvordan kunne fuglemor løfte den op for den kunne jo ikke flyve. Lavede en hulning af mine hænder for at varme den. Hjulpet af det var dejligt solskinsvejr den dag☀️løb jeg til mine forældres butik og spurgte om jeg måtte beholde den, passe på den . DET MÅTTE JEG.
Løb hjem og fandt en lille tændstikæske som jeg proppede vat i .Først i bunden, så endnu et lag over den lille unge. Slutteligt varmede min orange arkitektlampe "reden" døgnet rundt. Et lille mini dukke bestik med den mindste lille bitte ske blev brugt til at fodre den med vand og opblødt franskbød.
Jeg vågede konstant over den.Nærmest kun afbrudt af at jeg selvfølgelig måtte/skulle i skole.
Har ingen erindring om hvor lang tid der gik men den voksede , fik fjer og øjne og jeg kunne se det var en gråspurv.Det var en "Ham" og han fik navet Skipper og ikke Trille som var en anden fugl jeg havde og en anden historie der fik betydning senere.
Skipper fik nye boliger jævnt som han groede sig stærk. En husholdningsæske blev tømt for tændstikker , ligeså en cigar æske for cigarer , flere størrelser af papkasser og til sidst et fuglebur.
MEN jeg skulle selv tjene til at købe et bur.
Målet var et brugt fuglebur fra fuglehandleren .
Fik slæbt et legebord med stol ud til gaden jeg boede på. Legetøj blev fundet , gjorde indhug i min mors urtebed , solgte salat , ærter og frugt fra træerne - men jeg havde også fået hjælp fra mine forældre med varer fra deres butik til min lille "forretningen" . Udalget blev større.
Der kom dåse makrel og Kippers i Olie fra deres butik i posen og indrømmet da jeg var på vej derfra så jeg hylderne med Kims pålægcholokade - ups "kom til" at tage to pakker pakkepålægschokolade i lommerne.En mørk og en lys pakke.
Det var chokoladen der først blev solgt - dernæst fulgte alt det andet. Alt blev udsolgt på en dag og buret blev købt.Lykkeligvis var der råd til stige , badekar, gynge og forskelligt legetøj og selvfølgelig det helt rigtige f***r af de penge der var tjent på salget.
Skipper befandt sig nu i sit fuglebur i kælderen hvor jeg havde værelse . Det var lidt mørkt og til min glæde fik han lov at flytte op i stuen hvor han fik den fineste plads i karnap vinduet - der hvor der var mest lyst.
Han fløjtede næsten dagen lang. Blev håndtam eller ihvertfald ikke bange, når hånden kom ind for at nusse ham på fjerdragten.
Jeg husker ikke hvor lang tid der gik ,fra han sad der i sit begrænset bur, før jeg fik lov til at åbne lågen så han kunne flyve ud i stuen.
Jeg husker heller ikke hvor længe han levede.Jeg følte det var flere dejlige år. ❤️
Ihvertfald indførtes en fast rutine hver lørdag når min mor og far var i stuen. Skipper kom ud af buret og fløj rundt i stuen. Alle vinduer var lukkede.
Det kunne være flere timer ad gangen. Han fløj fra billede til billede og satte sig og sang , nogen gange tilbage i buret for at drikke vand for så atter at flyve ud igen . Aldrig forsøgte han at "tro" han skulle flyve ud af de store vinduer.
Han elskede at sætte sig på hovedet af min fars skaldede isse og der efterlod han sig en "lille klat" der hurtigt blev fjernet, men det sjoveste og sødeste var ,når min mor havde fjernet kørlerne fra sit hår og endnu mens det ikke var redt ud, fløj Skipper ind i en af krøllerne og sad med halen svippende bagud - mens hovedet tittede frem og med øjne der spillede i takt med min mors øjne der også nåede at læse avisen.
En dag skete der noget som ændrede alt.Min mor havde siddet og læst avisen og havde sat det ene ben over kors .Skipper havde sat sig under hendes ene sko og min mor anede det ikke.Hun rejste sig og kom til at træde på Skipper som tog skade.😢
Jeg var på ærrinde i kælderen og nåede akkurat at se ham kravle hen imod mig med udbredte vinger og dernæst udåndede han.💔.
Tiden stod stille.Også en stund for min mor og far🥲..
Den sødeste lille fugl var død men befriet fra sit fangeskab.
En lille cigasæske blev hans sidste bolig. Skipper blev begravet under det smukkeste kirsebærtræ i haven.
Cykekturen til stranden efter muslingeskaller til pynt blev samlet, og en sten blev fundet som gravsten hvorpå hans navn blev skrevet. Hvor længe jeg dagligt sad ved graven og dagligt pyntede stedet med havens blomster, husker jeg ikke - men ved jeg ingen erindring har om skolegangen. Min skoletaske blev aldrig åbnet og jeg husker jeg ofte fik skæld ud . Til alle skole forældre samtalene blev mine forældre fortalt at jeg havde svært ved at koncentrerer mig🫣.
Tilbageblikket kom da jeg sidste efterår sad med endnu en fugleunge i hånden.
At jeg så tog den ind var ikke smart.Jeg var bange for en kat ville tage den.Der er mange katte på besøg i min have.Det er jo naturens gang at katte fanger fugle mm. Idag ved man at fugle har dårlig lugtesans og normalt ikke vil kaste en "tabt" fugleunge ud igen.
Efterårs gråspurven nåede ikke at få en navn. Den fik vand med dråber af læge Bach's Blomsterdråber(Nødhjælpsdråber) dernæst ventede jeg på den "vågnede" og atter fik liv.
Selvfølgelig kunne den være blevet skræmt af "jeg havde taget den" og derfor blev stille😉Efter nogle timer blev den sat fri og fløj væk.
Måske var det Skipper der lige kom tilbage for at sige hej. Jeg tror på reinkarnation at både dyr og mennesker har været før og kommer igen.💚🫶
Både dengang og her sidste efterår kom de på tidspunkter jeg var fyldt at kvaler. Fik fornyet håb.Som guider føltes det ,der kommer med trøst og støtte hvis man er åben herfor. Alle har den evne at kunne modtage guidens hvis man tør åbne op.
Nogengange gentager historierne sig for at vi kan blive bevidste og huske det der har ligget skjult og har givet smerter i mange år.At det for lov til at komme til overfladen og blive opløst. Akkurat som man kan gøre slip ved fuldmånetid.🌝
Tidligere i andre opslag har jeg beskrevet hvordan hjælp fra terapeuter der er udannet i dyretelepati kan gavne at søge/men også fra folk der uden uddannelse har en direkte kontakt til et dyrs sjæl og kan viderebringe beskeder fra det hinsides eller åndelige.
Akkurat som klarsynet mennesker kan overbringe beskeder fra afdøde eller guider.💜
Jeg har fået hjælp med beskeder fra mine afdøde slægtninge kæledyr og var smukt🙏
Forleden traf jeg en dejlig ung konfirmand som spontant udtrykte sit citat, hvilket bragte mit frem i hukommelsen fra konfirmationsforberedelserne som har været glemt i mere end 50 år...og det lød.
Sandheden skal sætte dig fri🕊.
Jeg husker heller ikke meget fra den tid udover salmesangene..men antager jeg har tænkt det måtte betyde noget med man aldrig må lyve og det kan jo være svært hele tiden at tale sandhed.
Her senere har citatet fået en anden betydning.Eller rettere sagt der er flere.En af dem er
Lær dig selv at kende og lyv ikke overfor dig selv/dermed bliver du også sand overfor andre . Det i sig selv er noget af en opgave📗
Jeg opnåede aldrig at få flidspræmier som andre tæt omkring mig fik.Jeg blev aldrig helt glad for at gå i skole.Jeg var glad for den frie leg i pauserne.Kun de kreative fag gav glæde resten var ren afmagt.
Var jeg skolebarn af idag, var jeg en af dem der ikke kom i skole.
Måske valgfag allerede fra 4. klasse , fag med focus på hvad selvomsorg er, flere bløde værdier mm.
Hvorfor skal der være et standardiseret pensum der ensretter alle men taber de ikke boglige....og så dem er ikke kan sidde stille og har andre ting i rygsækken som et mistet kæledyr - det kunne have været en forældre eller andre personlige udfordringer der fyldte meget.
Heldigvis undergår folkeskolen Ja Alt nærmest pt. en kæmpe forandring og det skal nok blive godt🍀💚
Dagens børn eller vel sagtens de fleste i folkeskolen idag ved ,at man godt må sætte en unge tilbage i reden.🪹🪺myten er forsvundet.
Selv arbejder jeg på at blive flyveklar💚
