ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel

ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel ErgoSpecialisten-privatpraktiserende tilbud til dig, der ønsker professionel ergoterapi og behandling

Tak for 2 skønne kursusdage på Forenede Care Neuro  Sjælland- det er en fornøjelse at nørde dysfagi, ergoterapi og målti...
03/09/2026

Tak for 2 skønne kursusdage på Forenede Care Neuro Sjælland- det er en fornøjelse at nørde dysfagi, ergoterapi og måltidsaktiviteter med jer. Jeg glæder mig til vi ses igen i 2027 🎉

I dag står den på fordybelse i den videnskabelige litteratur og de metoder, der skal danne det solide fundament for måsk...
02/09/2026

I dag står den på fordybelse i den videnskabelige litteratur og de metoder, der skal danne det solide fundament for måske kommende publiceringer.

Jeg er hoppet ind i en stejl læringskurve omkring arbejdet med at skrive forskningsartikler og ikke mindst prøve at publicere dem.

Overordnet ligger den gennemsnitlige acceptprocent på tværs af peer-reviewed tidsskrifter inden for sundhedsvidenskab og medicin på omkring 30 %. Dvs.
afvisningsraten er ca 70 %, så jeg er indstillet på en masse afvisninger 😉

I ErgoSpecialisten.dk har jeg over to dage haft fornøjelsen af at afholde kurset "Træning og behandling af dysfagi samt ...
02/09/2026

I ErgoSpecialisten.dk har jeg over to dage haft fornøjelsen af at afholde kurset "Træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter" på Forenede Care Neuro sammen med 16 engagerede kursister.

Vi har haft god tid til at nørde dybt ned i dysfagi, anatomi, synkefysiologi samt tilgange, metoder og træningsprogrammer til en effektiv og målrettet træning og behandling af dysfagi.

​Vi har fået indblik i og arbejdet med Food Science (fødevarevidenskab), kost og væskekonsistenser — blandt andet hvor mange ml et normalt indtag af væske egentlig indeholder, og hvor meget yoghurt der rent faktisk kan være på en spiseske. Vi afprøvede på egen krop, hvordan mad og drikkevarer opfører sig i mundhulen, når det blandes med spyt, tygges, bearbejdes af tungen og synkes.

​Der har over begge dage været mange udbytterige faglige diskussioner af nutidens praksis samt refleksioner over, hvad vi gør, hvorfor vi gør det og evidensen bag samt nyeste evidens indenfor dysfagi.

Vi har haft et særligt fokus på, hvordan vi kan arbejde aktivitetscentreret, ergoterapeutisk og evidensbaseret inden for dysfagitræning og -behandling — uanset hvilken ramme eller sektor vi arbejder i.

​Vi har afsluttet forløbet med at arbejde indgående med spisetræning ud fra et stærkt aktivitetsperspektiv- for vi er jo ergoterapeuter 😋

Tusind tak til alle jer kursister, der var med - samt Care neuro for gode rammer og forplejning 🤗

I ErgoSpecialisten.dk er jeg ved at have overblik over kursusmaterialer, der skal med på tur.Kranienervemodel, hoved- ha...
29/08/2026

I ErgoSpecialisten.dk er jeg ved at have overblik over kursusmaterialer, der skal med på tur.

Kranienervemodel, hoved- hals og tunge- tand model, illustrationer af muskelgrupper der anvendes til at spise og synke og en masse træningsgejl er fundet frem.

Jeg ser frem til nogle gode faglige dage på Sjælland 🤗😋🌞

Når man mister kropslige færdigheder i fingre, hænder og arme, kan det at spise selv blive en udfordring. Ofte må man ha...
26/08/2026

Når man mister kropslige færdigheder i fingre, hænder og arme, kan det at spise selv blive en udfordring. Ofte må man have hjælp til at føre bestik til mund, men det ændrer fuldstændig måltidets dynamik fra en hyggelig, ligeværdig stund til en plejesituation, hvor det kan være svært at nyde måltidet, indgå i samtaler og hygge sig socialt.

I dag var det derfor relevant at indtænke velfærdsteknologi - Spiserobotten OBI.

Min gode kollega og samarbejdspartner Iversen er ekspert indenfor dette område. Vi fik afprøvet OBI sammen med en patient, hvor spiseroboten giver mulighed for selv at styre valg af mad, tempo og hvornår den næste mundfuld mad skal indtages.

I stedet for at blive madet af en hjælper, kan man nu sidde og spise sammen med familie og venner i et naturligt tempo og føre en uforstyrret samtale.
​Derudover får man egen kontrol over den præorale fase og mindsker risikoen for fejlsynkning.

​Indenfor et ergoterapeutisk perspektiv handler ernæring nemlig om mere end blot overlevelse,- Det handler bl.a. om livskvalitet, social identitet og autonomi i forskellige meningsfulde måltidsaktiviteter der indgår i hverdagen.

I ErgoSpecialisten.dk arbejdes der I disse dage på at færdiggøre kursusmaterialet til træning og behandling af dysfagi s...
17/08/2026

I ErgoSpecialisten.dk arbejdes der I disse dage på at færdiggøre kursusmaterialet til træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter.

Jeg er igang med at finde case-eksempler fra min praksis, hvor vi netop bruger mad og drikke som både middel og mål i genoptræningsforløbene, da vi dels kan se, at det er effektiv træning i praksis, og vi har samtidig forskning der understøtter denne tilgang.

At tage udgangspunkt i aktivitet og træne i måltidsaktiviteter giver bare mening for rigtig mange klienter, og det er jo netop kernen i ergoterapi.

ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel og DysfagiSpecialisten fejrer hhv 7 års og 1 års fødselsdag s...
08/08/2026

ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel og DysfagiSpecialisten fejrer hhv 7 års og 1 års fødselsdag som privatpraktiserende ergoterapeut 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs af hele landet, hvor der er opgaver der kræver specialiseret ergoterapi. Vi er begge uddannede dysfagi-instruktører og specialistgodkendt via ETF Specialistråd i både dysfagi og neurorehabilitering.

Vi varetager opgaver med klienter, vi samarbejder med organisationer, vi afholder kurser, temadage, oplæg og faglig supervision samt udfører understøttende forskningsarbejde.

Det sidste år har budt på mange nye spændende opgaver. Dels er Linda-Maria gået 100 % selvstændigt og har nu tid til at varetage kommende opgaver med klienter, oplæg og kurser. Nete er opstartet et større udviklings- og forskningsprojekt med Aalborg Universitetshospital, og drosler derfor ned i tid med klient behandlinger.

Tag endelig fat i en af os hvis I har spørgsmål eller vil høre mere 😋

Er I nysgerrige på, hvordan vores samarbejde opstartede tilbage i 2019, så kan i læse lidt herom i denne artikel:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_no8_22-/

I ErgoSpecialisten.dk spisetrænes der ofte med klienter. Uanset diagnose anvendes viden om Food Science i dysfagi rehabi...
07/08/2026

I ErgoSpecialisten.dk spisetrænes der ofte med klienter. Uanset diagnose anvendes viden om Food Science i dysfagi rehabiliteringsforløbene.

​I rigtig mange år har fokus i dysfagitræningen været rettet mod biomekanik og neurologi samt tilpasning af madens konsistens. Men i de senere år har krydsfeltet mellem reologi -læren om madens flydeegenskaber og form -vist sig at være en afgørende medspiller i min ergoterapifaglige indsats indenfor dysfagi og spiseaktiviteter 🍽️

​For klienterne handler indtag om mad og drikke ikke kun om selve synket, men i høj grad også om sensorisk stimulering, motorisk læring i spiseaktiviteter, autonomi og det sociale i spisning.

Derfor anvendes der mange forskellige kostkonsistenser, hvor madens tekstur og mekaniske modstand anvendes bevidst i genoptræningen. Viden om Food Science kan præcist definere og klassificere fødevarers tekstur og kan gradueres og udnyttes målrettet til at øge tyggeevne, tyggeudholdenhed og synkemuskulatur i spisningen fra start til slt måltid💪.

Fx kræver fødevarer med høj adhæsion (klistrethed) større tungestyrke og tungetryk mod den hårde gane for at rense mundhulen. Prøv det selv med peanutbutter​🥜 Faste, seje teksturer giver mulighed for at dosere muskulær belastning af m. genioglossus og synkemuskulatur. Prøv det med en bøf🥩. Der anvendes sensorisk stimulering fx kulsyre, capsaicin og smag, der påvirker centralnervesystemet og synkerefleksen, Prøv at ta en bid af en chili.

​Når forskninsviden indenfor ergoterapi og dysfagi kombineres med Food Science opnås fx. højere genoptræningskvalitet, bedre ernæringsstatus og effekt af træningen, der dermed påvirker hele den sociale deltagelse i alle de måltidsaktiviteter, man indgår i, i løbet af en dag.

Og i ErgoSpecialisten.dk måles det selvfølgelig ud fra en klientcentreret tilgang og med evidensbaserede undersøgelsesredskaber som McGills Ingestive Skills Assesment (MISA2DK)

Rigtig god weekend derude 🌞

​Litteraturreferencer
​Cichero, J. A. (2013). Thickening agents used for dysphagia management: effect on bioavailability of water, medication and nutrients. Journal of Gastroenterology and Hepatology Research.
​Newman et al. (2016). Effect of Bolus Rheology on the Safety and Efficacy of Swallowing in Oropharyngeal Dysphagia. Current Physical Medicine and Rehabilitation Reports
​Rofes et.al. (2014). Natural oral sensory stimulants increase the neurophysiology of swallowing in multi-causal dysphagia. Gastroenterology

Hvad gør man, når man har behov for teknologiske hjælpemidler, der kan føre maden til munden, når man nu mangler den spi...
06/08/2026

Hvad gør man, når man har behov for teknologiske hjælpemidler, der kan føre maden til munden, når man nu mangler den spisefærdighed?

Man ringer til en ven 🤗

Jakob fra Aabentoft har før hjulpet mig med afprøvning af en spiserobot. OBI spiserobotten giver nemli' klienter mulighed for selv at kunne vælge hvad man vil spise i eget tempo.

Har man lyst til at snakke lidt, inden den næste mundfuld kommer "flyvende" fra en hjælper?
Har man lyst til en mindre mundfuld end den hjælper putter ind i munden af en?
Har man brug for selv at styre den rette timing til at koordinere synk/åndedræt under tygge-synkeprocessen, for at forebygge aspiration?
Så er det noget OBI kan understøtte, samtidig med at man bliver mere selvhjulpen i dele af spiseaktiviteten.

Jakob tog turen til det Nordjyske, og sammen fik vi afprøvet OBI, som blev en positiv oplevelse for de involverede parter- og som der blev sagt : "Det er en genial opfindelse" 😋.

If you’ve lost control of your arms, simple things like having dinn...

Alle pladser er nu optaget og dysfagikurset er totalt udsolgt endnu en gang.Jeg glæder mig til at undervise i træning og...
27/07/2026

Alle pladser er nu optaget og dysfagikurset er totalt udsolgt endnu en gang.

Jeg glæder mig til at undervise i træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter til august/september på Forenede Care Neuro Sjælland, hvor vi sammen med 16 kursister endnu engang sætter fokus på de aktivitetsbaserede træningstilgange 😋 og meget andet i relateret til dysfagi.

Adresse

Hasselvej 26
Gistrup
9260

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del