31/08/2026
Jeg fik et minde fra for 3 år siden. En tilbagemelding fra Lis, da jeg havde lavet en 'lysbøn' til hende.
Det er blandt andet sådan nogle oplevelser, som folk får, når jeg taler lyssprog til dem ✨
I dag har jeg tilmeldt mig en helsemesse i Mariager d. 24/10, så her er der mulighed for at opleve, hvad lyssprog kan gøre for og i dig ✨
"Kære Malene
Det var en fantastisk oplevelse med din lyssprogsbøn.
Jeg kunne straks mærke det åbnede op for noget. Jeg blev berørt og der kom tårer. Der var mange følelser på en gang. Sorg, kærlighed og fredfyldthed. Jeg følte at jeg landede i min krop og i min sjæl.
Under hele bønnen som blot varede 5-6 minutter tror jeg, føltes det meget blidt og kærligt. Efterfølgende var jeg opfyldt af en dyb indre ro og nærmest en følelse af lyksalighed. Jeg sad længe og lyttede til musik der støttede processen. Bl.a. hørte jeg "Mother Mary Frequency". Den er meget smuk. Samtidig med at jeg var i denne fantastiske tilstand af ro havde jeg en indre dialog med min ADHD hjerne som opførte sig som et utålmodigt barn der stod og stampede i jorden og råbte: kom nu i gang - der skal ske noget - hvad som helst - bare kom i gang. Men den stemme havde slet ingen magt over mig i dag. For første gang i evigheder. Det er meget meget sjældent, at jeg føler en ro som jeg gjorde under og efter bønnen i dag. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg oplevede det sidst.
Efter en times tid hvor jeg bare sad i denne skønne ro og lyttede til musik, kastede jeg mig over et oprydningsprojekt, som jeg længe har prøvet at finde energi til. (Jeg har en lang liste med oprydningsprojekter) Hele dagen har jeg været opfyldt af en god energi og glæde.
I taknemmelighed Lis".
Kærligst Malene ❤️