23/08/2026
FANTASTISK NYHED – OG MÅSKE ET LYS FORUDE ❤️
Det er fantastisk at læse om Niels Vestergaard, som efter et års behandling med donanemab på en privatklinik i London har fået bremset udviklingen af sin Alzheimers sygdom.
Og jeg har stor respekt for hans datter, Lykke Kastbjerg. Hun har kæmpet for sin far, fundet mulighederne i England og gennemført et forløb, som både har været opslidende, krævet en enorm indsats – og kostet familien et trecifret tusindbeløb.
Hvor er det godt, at kampen har båret frugt.
Historien giver naturligvis håb til mange familier, der lever med Alzheimer, og den rejser samtidig det helt naturlige spørgsmål: Hvornår får danske patienter adgang til denne behandling?
Medicinrådet skal efter planen tage stilling til donanemab i oktober.
Jeg håber naturligvis på en positiv beslutning. Men uden at være lyseslukker er der efter min mening et endnu større problem, vi er nødt til at tage fat på:
Donanemab har størst effekt, når sygdommen opdages tidligt.
Og så hænger det ganske enkelt ikke sammen, at mennesker i Danmark kan vente op mod et år på at blive udredt for demens.
For hvad hjælper nye behandlingsmuligheder, hvis patienterne bliver udredt så sent, at muligheden for behandling måske allerede er forpasset?
Derfor skal kampen for nye behandlinger gå hånd i hånd med kampen for markant kortere udredningstider.
Lykkes kamp for sin far viser, hvad der kan være muligt – og hvorfor det kan være altafgørende at blive udredt hurtigt.
Nu er opgaven at sikre, at mulighederne ikke kun bliver for dem, der har kræfterne og økonomien til at rejse til udlandet.
Det skal være muligt i Danmark
