27/07/2026
Måske er det tid til at give dig selv fem bevidste stop gennem det næste år?
Du ved sikkert godt, hvad der giver dig mere ro.
Du ved også, at du har det bedre, når du bevæger kroppen, mærker naturen, trækker vejret lidt dybere eller giver dig selv et øjeblik uden krav.
Alligevel er det ofte det første, der forsvinder, når hverdagen bliver travl.
Det er ikke, fordi du mangler viljen. Livet fylder bare.
Arbejde, familie, praktiske opgaver og alle dem, du holder af, kalder på dig.
Derfor har vi skabt Årscirklen 2026/2027.
Et årsforløb med fem ceremonier gennem årets rytme, hvor du giver dig selv tre timer til at stoppe op, lande og vende tilbage til dig selv.
Vi tager afsæt i den årstid, vi står i, og lader naturens rytmer, kroppen og sindet spille sammen.
Du vil blandt andet møde:
🤎 Cacaocirkler med plads til intention, nærvær og fordybelse
🌿 Living Yolates med yoga, pilates, ledarbejde, fri bevægelse, meditation og kinesisk medicin
✨ Små konkrete praksisser, du kan tage med hjem
💬 Refleksion og deling med andre kvinder
☕ Te, snacks og et nærende fællesskab
Årscirklen handler ikke om at blive en ny version af dig selv.
Den handler om at øve dig i at lytte til det, du allerede ved og mærker.
Måske vil du gennem året opleve, at du bliver bedre til at mærke dine egne behov.
At du tidligere opdager, når du er kommet for langt væk fra dig selv. Eller at det bliver lettere at finde hjem i dig selv igen, når livet bliver svært eller travlt.
Livet bliver ikke uden modgang.
Men måske bliver det lettere at finde hjem i dig selv igen.
Vi mødes fem gange:
🌾 22. august · Sensommer
🍂 24. oktober · Efterår
❄️ 10. januar · Vinter
🌱 14. marts · Forår
☀️ 13. juni · Sommer
Alle gange kl. 14.00–17.00 i Dharma Huset, Lyngby Hovedgade 1.
Vi holder gruppen lille med kun 8 pladser, så der er tid og nærvær til hver enkelt.
750 kr. for en enkelt ceremoni
3.000 kr. for hele Årscirklen
Hvis du mærker, at det her er noget for dig, så skriv til Lea på 26 84 87 22.
Vi glæder os til at skabe Årscirklen sammen med dig.
Lea & Ida
LEA & IDA
Lea er projektleder og Living Yolates-underviser. Hun møder dig med varme og opmuntrer dig til at bevæge både krop og sind.
Ida Marie er lærer, skuespiller, naturterapeut og Living Yolates-underviser. Hun skaber et trygt rum, hvor du kan give slip på det, du kommer med, og blive guidet tilbage til dig selv.