20/11/2024
𝑼𝒃𝒂𝒍𝒂𝒏𝒄𝒆𝒓 𝒊 𝒉𝒐𝒗𝒆𝒏
Der bliver nørdet godt og grundigt, når jeg ikke er ude at hjælpe heste og ponyer med udfordringer. For tiden står der kinesiske meridianbaner på tapetet hvilket er afhængighedsskabende sager 🤓
Kineserne har været i gang med deres system i mange tusinde år med god grund. Undskyld mit fransk, men det kan f . . me noget. Når man generelt kigger på hestehove ser de alle forskellige ud og man kan nærmest se hestens kompenseringer og bevægemønstre indlejret i hovens form. Stejl, skrå, flager indad, flager udad, snabelhov, lave dragter, høje dragter, uens forhove etc. Ubalancerne sladrer lidt om hvordan de distale led har det i hestens ben og jeg har endnu ikke mødt en hest, som ikke har restriktioner i de mest distale led. Restriktion, som kan give smeden sved på panden fordi hoven teer sig og det har smeden en aktie i tænker man. Restriktioner i de distale led forplanter sig op gennem kroppen og laver meget andet ballede, som kan medføre nakkeproblemer, kranie og kæbeudfordinger, sadelproblemer and you name it.
En stor sladrehank i det samlede puslespil er kronranden, som afspejler tilstanden i nogle af de her meridianbaner. Det store kinesiske puslespil går så ud på at finde ud af hvorfor meridianbanerne er udfordret. Er det meridianen i sig selv der laver balladen eller er det andre meridianer og hvilke udfordringer giver det? Meridianerne trækker kæder til hestens indre organer og man kommer derfor ikke udenom at vurdere sammenhængen med disse, deres placeringer og andre steder i hestens krop, som kan være udfordret. Nævnes kan mavesår, dårligt blodomløb, et presset lymfesystem, lav blodprocent, inflammation, manglende energi, hoste, lungeproblemer, en meget spændt krop generelt og meget andet. Når der er smæk på nogle systemer kan det oftest føles og ses med det blotte øje hvis man ved hvad man skal kigge efter. Hesten på billedet var udfordret i tyndtarmsmeridianen samt lungemeridianen på medialsiden mfl i forbenet. Dette hæmmer korrekt brug af bla. brystslyngen og forknæ, og trækker desuden også tråde til hestens bagknæ.
Hvem sagde at puslespil ikke er sjovt 🤓🧩