DysfagiSpecialisten

17/08/2026

DysfagiSpecialisten fylder 1 år i dag 🎈

For præcis et år siden oprettede jeg DysfagiSpecialisten.
Jeg havde en faglig idé, en stor portion nysgerrighed og et ønske om at skabe mere plads til min specialisering inden for neurorehabilitering, dysfagi, undervisning og formidling.

Det seneste år har lært mig, at livet som selvstændig rummer lidt af det hele.

Friheden: Muligheden for at fordybe mig i det, jeg brænder for, udvikle egne idéer og selv være med til at bestemme retningen.

Usikkerheden: For hvor kommer den næste opgave fra? Bliver der nok at lave? Og hvordan skaber man egentlig en bæredygtig virksomhed omkring sin faglighed?

Alt det, jeg ikke vidste, jeg skulle lære: Hjemmeside, GDPR, regnskab, markedsføring, tilbud, priser, netværk – og alle de små processer, der ligger bag det at drive en virksomhed.

Og så har der været en af de største gaver: menneskerne og netværket.

Jeg har mødt nye mennesker, fået spændende faglige samtaler og oplevet, hvordan én kontakt kan føre til en ny idé, et foredrag, en undervisningsopgave eller et samarbejde.

DysfagiSpecialisten er ikke færdigformet efter sit første år – langt fra. Nogle ting er gået hurtigere, end jeg havde forestillet mig, andre tager længere tid. Men der er ved at blive lagt et fundament, og undervejs bliver jeg hele tiden klogere på, hvilken retning virksomheden skal udvikle sig i.

Jeg har haft klienter, undervist, holdt foredrag, fået nye samarbejder og brugt meget tid på at udvikle både mine tilbud og min faglige retning.

Måske er noget af det vigtigste, jeg har lært, at jeg ikke behøver kende den endelige destination endnu.

Jeg ved, hvad jeg gerne vil have mere af: faglig fordybelse, neurorehabilitering, dysfagi, undervisning, udvikling, spændende samarbejder og stærke faglige fællesskaber.
Præcis hvordan kombinationen kommer til at se ud, er stadig under udvikling.
Så i dag fejrer jeg ikke et færdigt resultat.

I dag fejrer jeg DysfagiSpecialistens første år – fundamentet, modet til at prøve, erfaringerne, alle de mennesker jeg har mødt undervejs og ikke mindst alle de muligheder, der stadig ligger foran. 🎈

08/08/2026

ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel- specialiseret ergoterapi gør en forskel og DysfagiSpecialisten fejrer hhv 7 års og 1 års fødselsdag som privatpraktiserende ergoterapeut 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs af hele landet, hvor der er opgaver der kræver specialiseret ergoterapi. Vi er begge uddannede dysfagi-instruktører og specialistgodkendt via ETF Specialistråd i både dysfagi og neurorehabilitering.

Vi varetager opgaver med klienter, vi samarbejder med organisationer, vi afholder kurser, temadage, oplæg og faglig supervision samt udfører understøttende forskningsarbejde.

Det sidste år har budt på mange nye spændende opgaver. Dels er Linda-Maria gået 100 % selvstændigt og har nu tid til at varetage kommende opgaver med klienter, oplæg og kurser. Nete er opstartet et større udviklings- og forskningsprojekt med Aalborg Universitetshospital, og drosler derfor ned i tid med klient behandlinger.

Tag endelig fat i en af os hvis I har spørgsmål eller vil høre mere 😋

Er I nysgerrige på, hvordan vores samarbejde opstartede tilbage i 2019, så kan i læse lidt herom i denne artikel:
https://www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoblad_no8_22-/

04/08/2026

Hvornår bliver et borgerforløb komplekst?

Komplekse borgerforløb handler sjældent kun om diagnosen.

De opstår ofte, når flere problemstillinger spiller sammen, når der opstår forskellige ønsker mellem borger, pårørende og fagpersoner, eller når der ikke findes én oplagt løsning.

I de situationer kan det være en styrke at stoppe op og få et ekstra fagligt perspektiv.

Jeg tror på, at vi styrker kvaliteten i rehabiliteringen, når specialistviden deles på tværs af sektorer. Supervision, undervisning og tværfaglig sparring kan være en måde at bringe specialiseret viden tættere på den kliniske hverdag – som et supplement til den faglighed og de erfaringer, der allerede findes.

⭐ Et nyt kapitel begynder.

17/06/2026

De seneste uger har jeg brugt nogle timer på webinarer med blandt andre Dr. Maggie-Lee Huckabee og Anneke Duyvesteyn om den nyeste udvikling inden for dysfagirehabilitering. De har begge har været med til at udfordre vores traditionelle forståelse af dysfagirehabilitering

Det har sat gang i nogle refleksioner.

I mange år har dysfagifeltet været præget af en forståelse af synkning som en primært hjernestammestyret refleks. Når vi så nedsat bevægelighed, ineffektiv bolustransport eller aspiration, blev fokus ofte rettet mod biomekanik, kompensation og styrketræning.

Men nyere forskning peger på, at virkeligheden er langt mere kompleks.

Som Maggie-Lee Huckabee formulerer det:

"You cannot eat by brainstem alone."

At spise og drikke er ikke blot en refleks. Det er en kompleks, målrettet og tillært aktivitet, hvor store dele af cortex bidrager til planlægning, timing, sensorisk bearbejdning, motorisk kontrol og løbende tilpasning af synket.

Det rejser et interessant spørgsmål:

Hvis synkning er en kompleks motorisk færdighed – hvorfor er så meget af vores rehabilitering fortsat rettet mod musklerne?

Et af de stærkeste budskaber fra webinarerne var netop behovet for at blive bedre til at skelne mellem:

• Dysfagi forårsaget af reel muskelsvaghed

• Dysfagi forårsaget af nedsat motorisk kontrol, timing og koordination

For hvis problemet ikke primært er styrke, risikerer vi at træne styrke uden at adressere den egentlige årsag til dysfagien.

Måske er det netop derfor, vi nogle gange ser begrænset effekt af de interventioner, vi tilbyder.

Et andet vigtigt budskab var, at vi som klinikere skal blive bedre til at identificere, hvornår der faktisk er tale om svaghed.

Som det blev sagt:

"Weakness is persistent."

Hvis styrke er problemet, ser vi ofte konsistente fund. Hvis præstationen varierer fra synk til synk eller mellem forskellige konsistenser, kan forklaringen måske findes et andet sted end i musklernes kraftudvikling.

Det udfordrer nogle af de spørgsmål, vi stiller os selv i klinikken:

👉 Er denne person faktisk svag?

👉 Eller har personen svært ved at planlægge og udføre synket?

👉 Hvordan undersøger vi forskellen?

👉 Vælger vi intervention ud fra den underliggende patofysiologi – eller ud fra det, vi plejer at gøre?

For mig understreger det vigtigheden af, at vi ikke kun beskriver biomekaniske fund, men også forsøger at forstå, hvorfor dysfagien opstår.

Måske skal vi i højere grad flytte fokus fra musklen til hjernen.

Ikke fordi styrketræning er forkert.

Men fordi styrke måske ikke altid er problemet.

Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år – og ikke mindst hvordan den kommer til at påvirke den måde, vi vurderer og rehabiliterer dysfagi på.

12/06/2026

Ergo og Dysfagispecialisterne Nete Deela Rauhe Harreby og jeg, på netværkstur til København. I dag har vi haft en hel dag til at nørde og netværke 🤓
Mange lange og gode snakke om vores fælles faglige passion for ergoterapi har fyldt dagen. Vi har fejret Ulla Andersen PhD forsvar, sikke en stor oplevelse at være sammen om. Igen stort tillykke med titlen og det flotte forsvar.
Vi ser frem til mange nye fremtidige samarbejder og forsat dyrke vores netværk med fagfæller.

01/06/2026

Hvorfor træner vi egentlig dysfagi?

Jeg oplever indimellem borgere, hvor der er igangsat dysfagitræning, udleveret træningsredskaber og sendt øvelser digitalt – men hvor der ikke er lavet en egentlig målsætning sammen med borgeren.

Nogle gange ser jeg også, at redskaber udleveres uden grundig instruktion eller fælles afprøvning, og at øvelserne, der sendes digitalt, består af generelle mundmotoriske eller ansigtsmotoriske øvelser, som ikke nødvendigvis er målrettet borgerens konkrete synkefysiologiske udfordringer.

Hvad er det konkret, vi forsøger at opnå?
Hvordan ved vi, om interventionen virker?
Og vigtigst af alt: Er målet vigtigt for borgeren?

Målsætning behøver ikke være avanceret. Det kan være helt konkrete og meningsfulde mål som:
• At øge FOIS-niveau fra 1 til 3
• At gå fra ingen oral indtagelse til regelmæssige smagsoplevelser trods fortsat sondeernæring
• At kunne drikke kaffe med familien igen
• At føle sig mere tryg ved måltider

Når vi laver målsætninger sammen med borgeren, får vi ikke kun noget at måle på. Vi får også indsigt i, hvad der giver mening i netop deres liv.
For hvis målet er at forbedre synkefunktionen, må interventionen også tage udgangspunkt i en forståelse af borgerens specifikke udfordringer. Ellers bliver det svært at vide, hvorfor netop disse øvelser er valgt – og hvad succes egentlig ser ud som.

Nogle gange må vi også have de svære samtaler. Ikke alle med dysfagi kan opnå deres mål om at spise og drikke. Ved varige synkeproblemer kan et vigtigt mål være at lære at leve et meningsfuldt liv med udfordringerne frem for at jagte en funktion, som måske aldrig kommer tilbage.
Her spiller psykoedukation en central rolle.

Borgeren har ret til at forstå:
• Hvad deres synkevanskeligheder skyldes
• Hvorfor de oplever de udfordringer, de gør
• Hvad formålet med træningen er
• Hvilke konsekvenser forskellige føde- og væskekonsistenser kan have
• Hvilke muligheder og begrænsninger der findes

Hvis vi blot sætter træning i gang for at gøre noget, risikerer vi at bruge borgerens tid uden at hjælpe dem tættere på det, der er vigtigt for dem.
Målsætning er ikke blot dokumentation.
Det er fundamentet for meningsfuld, personcentreret og ergoterapeutisk intervention.

Hvilke erfaringer har I med målsætning i dysfagirehabilitering?

01/05/2026

Dysfagispecialisten underviser i dag på SOSU skolen i Aarhus. Vi snakker neurorehabilitering. De studerende er enormt engagerede. Det er nogle spændende dialoger der opstår i spændet mellem at skulle hjælpe et menneske med en hjerneskade og den virkelighed man møder ude i sundhedsvæsenet.

18/03/2026

📅Today, 18 March, is Swallowing Awareness Day - så lad os tale om dysfagi:

🍴 Iatrogen dysfagi – når vores interventioner (utilsigtet) fastholder problemet

Iatrogen dysfagi beskrives typisk som synkebesvær forårsaget af medicinske indgreb – fx kirurgi, strålebehandling eller intubation. Nyere forskning peger på, at denne type dysfagi ikke er ualmindelig og kan være mere behandlingsresistent end andre former (Naara 2025).

Men hvad nu hvis iatrogen dysfagi også kan opstå gennem vores kliniske håndtering? 🤔

Når patienter/borgere:
▪️ fastholdes på en lav kostkonsistens, der ikke matcher deres faktiske kompetencer

▪️ anbefales intet per os i længere perioder

▪️ ikke får mulighed for gradvis progression

… risikerer vi så at overkompensere? 🤷‍♀️

Forskning peger på, at synkefunktion er afhængig af aktiv brug og træning (Robbins et al., 2008; Carnaby-Mann & Crary, 2010). Samtidig er det veldokumenteret, at intet per os ikke nødvendigvis eliminerer risikoen for komplikationer som aspiration pneumoni (Langmore et al., 2013).

Som ergoterapeuter arbejder vi med aktivitet og deltagelse som både mål og middel. Spisning er ikke kun ernæring – det er en kompleks, meningsfuld aktivitet, der kræver kontinuerlig brug af sensoriske og motoriske færdigheder.

Hvis vi reducerer kravene for meget – eller for længe – risikerer vi at fjerne netop den aktivitet, der skal drive forbedringen.

👉 Beskytter vi patienten – eller begrænser vi deres mulighed for at udvikle sig?

Måske bør vi udvide vores forståelse af iatrogen dysfagi:

Ikke kun som et resultat af sygdom og behandling – men også som en potentiel konsekvens af vores egne interventioner.

Balancen er afgørende:
Sikkerhed først – men altid med blik for progression, aktivitet og deltagelse.

13/03/2026

I sidste uge var DysfagiSpecialisten inviteret til at holde et foredrag for Parkinsonsforeningen. Der var mange deltagere og det er så givende at formidle viden om de udfordringer i måltidet som borgerne og pårørende kan opleve. Det er vigtigt at viden når ud til de borgere som det er relevant for. Tak for invitationen og jeg ser frem til at møde borgere til flere foredrag.

04/03/2026

https://www.linkedin.com/posts/dysfagispecialisten_i-g%C3%A5r-havde-vi-i-hjpl-team-tangkrogen-forn%C3%B8jelsen-activity-7435036166648705025-xVyw?utm_source=share&utm_medium=member_ios&rcm=ACoAACwuqTABjiFxW1Rt39e0m4J6eMhnjl6fbak

I går havde jeg fornøjelsen af at besøge hj.pl team Tangkroen og holde oplæg om dysfagi med særligt fokus på borgerperspektivet og værdighed. Måske jeg fik skubbet lidt til gamle vaner og åbnet for at se på dysfagi med andre perspektiver. Jeg håber det gav rum til refleksion. Sammen fik v...