17/08/2026
DysfagiSpecialisten fylder 1 år i dag 🎈
For præcis et år siden oprettede jeg DysfagiSpecialisten.
Jeg havde en faglig idé, en stor portion nysgerrighed og et ønske om at skabe mere plads til min specialisering inden for neurorehabilitering, dysfagi, undervisning og formidling.
Det seneste år har lært mig, at livet som selvstændig rummer lidt af det hele.
Friheden: Muligheden for at fordybe mig i det, jeg brænder for, udvikle egne idéer og selv være med til at bestemme retningen.
Usikkerheden: For hvor kommer den næste opgave fra? Bliver der nok at lave? Og hvordan skaber man egentlig en bæredygtig virksomhed omkring sin faglighed?
Alt det, jeg ikke vidste, jeg skulle lære: Hjemmeside, GDPR, regnskab, markedsføring, tilbud, priser, netværk – og alle de små processer, der ligger bag det at drive en virksomhed.
Og så har der været en af de største gaver: menneskerne og netværket.
Jeg har mødt nye mennesker, fået spændende faglige samtaler og oplevet, hvordan én kontakt kan føre til en ny idé, et foredrag, en undervisningsopgave eller et samarbejde.
DysfagiSpecialisten er ikke færdigformet efter sit første år – langt fra. Nogle ting er gået hurtigere, end jeg havde forestillet mig, andre tager længere tid. Men der er ved at blive lagt et fundament, og undervejs bliver jeg hele tiden klogere på, hvilken retning virksomheden skal udvikle sig i.
Jeg har haft klienter, undervist, holdt foredrag, fået nye samarbejder og brugt meget tid på at udvikle både mine tilbud og min faglige retning.
Måske er noget af det vigtigste, jeg har lært, at jeg ikke behøver kende den endelige destination endnu.
Jeg ved, hvad jeg gerne vil have mere af: faglig fordybelse, neurorehabilitering, dysfagi, undervisning, udvikling, spændende samarbejder og stærke faglige fællesskaber.
Præcis hvordan kombinationen kommer til at se ud, er stadig under udvikling.
Så i dag fejrer jeg ikke et færdigt resultat.
I dag fejrer jeg DysfagiSpecialistens første år – fundamentet, modet til at prøve, erfaringerne, alle de mennesker jeg har mødt undervejs og ikke mindst alle de muligheder, der stadig ligger foran. 🎈