Iben Røstbjærg Kullberg

Iben Røstbjærg Kullberg Jeg står ALTID ved det jeg skriver, og min skarpe tunge.
- ALLE opslag på denne side må gerne deles.

LANGT BREVJeg har i dag sendt et langt brev til Jakob Spliid - Borgmester og Sorø Kommunes kommunalbestyrelse, og den ad...
22/08/2026

LANGT BREV

Jeg har i dag sendt et langt brev til Jakob Spliid - Borgmester og Sorø Kommunes kommunalbestyrelse, og den administrative ledelse.

Brevets titel er: Alvorlige forhold i Sorø Kommunes myndighedsudøvelse.

Brevet omhandler min efterhånden meget vedholdende mavefornemmelse, der fortæller mig, at hverken borgmesteren, kommunalbestyrelsen eller kommunens øverste administrative ledelse tager den aktuelle situation mellem mig og kommunen seriøst og alvorligt.

Historien er:

Jeg har gennem flere år været udsat for en umenneskelig og nedværdigende behandling fra Sorø Kommune.

Jeg er et menneske med psykiske lidelser og psykisk handicap, og kommunens behandling har haft alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for mig.

Det vigtigste med min historie med Sorø Kommune er, at det der er sket for mig, ikke kommer til at ske for andre.

Nogle gange er man nødt til at være det "brokkehoved", der bliver ved med at spørge, når virkeligheden ikke føles rigtig.

Iben Røstbjærg Kullberg
Privatperson / Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

Du er velkommen til at læse brevet her:
https://drive.google.com/file/d/1DvAeWjSt88C7qP4FF_juKOhMglPXuZfI/view?usp=drive_link

- Brevet er desuden videresendt til pressen.

KONTAKTRESTRIKTIONERForberedelserne frem mod en retssag mod Sorø Kommune er godt på vej - medmindre kommunen ændrer sin ...
19/08/2026

KONTAKTRESTRIKTIONER

Forberedelserne frem mod en retssag mod Sorø Kommune er godt på vej - medmindre kommunen ændrer sin opfattelse og vælger at tage ansvar for de forhold, som er grundlaget for det fremsatte erstatningskrav.

I dag har jeg færdiggjort det sidste i min gennemgang af de kontaktrestriktioner, som jeg har været underkastet i fire år.

Konklusionen er meget klar:

Sorø Kommunes kontaktrestriktioner har været, - og er - ULOVLIGE.

Gennemgangen dokumenterer de forhold, der ligger til grund for denne konklusion, herunder manglende hjemmel og de retlige krav, der gælder, når en kommune begrænser en borgers kontakt til myndigheden.

Der er nu indgivet en klage over centerchefen for grov pligtforsømmelse , da centerchefen sidder med ledelsesansvaret, og er gennemgående som myndighedsansvarlig for samtlige afgørelser og breve mm., der vedrører de konstaterede ulovlige kontaktrestriktioner.

Iben Røstbjærg Kullberg
Privatperson

Du kan læse mere i den færdige gennemgang her:

https://drive.google.com/file/d/1CB_TjTXyjG3a2KR4-op4zjoeRasv6yzV/view?usp=drive_link

GENNEMGANG GENNEMGANG GENNEMGANGSom nogle måske har bemærket, har jeg haft travlt med flere projekter, hvor jeg har haft...
18/08/2026

GENNEMGANG GENNEMGANG GENNEMGANG

Som nogle måske har bemærket, har jeg haft travlt med flere projekter, hvor jeg har haft gang i et stort arbejde med foretage gennemgange - lige fra Sorø Kommunes budget 2027 til anvendelse af BIT-metoden og Taskforceforløb, og mine sager med merudgifter, og socialpædagogisk støtte og ledsagelse.

Det er gennemgange som hver for sig og samlet, er vigtige brikker i et stort puselspil.

Og er gennemgange der skal medvirke til at underbygge bevisbyrden for mit erstatningskrav, når retssagen om kravet mod kommunen bliver en realitet - hvis Sorø Kommune ikke inden anerkender sit erstatningsansvar, og udbetaler kravet.

Gennemgangene er:

Høringssvar og analyse til budget 2027

BIT-metoden - Økonomisk effekt
BIT-metoden - Sagsbehandlingsmetode
Taskforløbet - En styrket kvalitet

Kontaktrestriktioner - Ulovlig
Merudgifter - Fejl og mangler
Socialpædagogisk støtte og ledsagelse - Fejl og mangler

En sammenfattet konklusion

Sorø Kommune har gennem flere år investeret betydeligt i organisatoriske, faglige og økonomiske ressourcer i at styrke myndighedsudøvelsen på handicap- og psykiatriområdet.

Det kan anerkendes.

Men samtidig viser blandt andet Taskforce forløbet, at der fortsat er væsentlige udfordringer med den konkrete juridiske og faglige sagsbehandling.

Det er på flere centrale områder vanskeligt at efterprøve, hvilken konkret effekt de gennemførte investeringer, metoder og organisatoriske ændringer har haft - både på den juridiske kvalitet, på den konkrete sagsbehandling og på kommunens økonomi.

Finansieringskataloger gennem tiden viser, at kommunen træffer nye beslutninger om investeringer, reduktioner og serviceniveauer, hvor det ikke i tilstrækkelig grad fremgår, hvordan resultaterne af disse økonomiske beslutninger er blevet evalueret og anvendt som grundlag for nye økonomiske tiltag og beslutninger.

Det samlede materiale peger dermed på en mere grundlæggende udfordring med at skabe en dokumenterbar sammenhæng mellem beslutning, implementering, faktisk praksis, resultat og efterfølgende evaluering.

Kort sagt:

Sorø Kommune synes at have mange tiltag, der skal styrke og understøtte en stærkere myndighedsudøvelse, men dokumentationen viser ikke tilsvarende, at disse tiltag konsekvent omsættes til en stabil, juridisk korrekt, fagligt underbygget og økonomisk efterprøvbar praksis.

Der bliver forsat begået alt for mange sagsbehandlingsfejl og hjemmelsmangel i behandlingen af borgersager på handicapområdet.

Iben Røstbjærg Kullberg
Privatperson / Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

Du kan finde gennemgangene her:
https://drive.google.com/drive/folders/15IjktRjMptUWG8hFKCuBZpMoXJ5MYXGd?usp=drive_link

GENNEMGANG AF SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE Jeg har gennemgået Sorø Kommunes sagsbehandling og afgørelser omkring min socialpæ...
18/08/2026

GENNEMGANG AF SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

Jeg har gennemgået Sorø Kommunes sagsbehandling og afgørelser omkring min socialpædagogiske støtte og ledsagelse fra 2022 og frem til det tidspunkt, hvor sagsbehandlingen af mine sager om handicapkompenserende hjælp blev frataget handicapforvaltningen, og ansvaret blev overdraget til en anden forvaltning.

Den gennemgang har været særlig hård, fordi gennemgangen viser en ret voldsom udvikling i den forkerte retning.

På papiret er der bevilget en indsats.

Men kommunens tilrettelæggelse med udførelsen af hjælpen betyder, at mine støttebehov ikke bliver dækket, og det reelt ikke er muligt for mig at modtage støtten.

Det der konkret sker er, at fokus i stigende grad synes at flyttes fra hjælpens formål og det konkrete hjælpebehov til spørgsmålet om, hvordan kommunens tilrettelæggelse og udførelse af indsatsen kan ske gennem muligheder efter bestemmelser i anden lovgivning, og inden for andre sektorer.

Kommunen forholder sig ikke konkret til, at sektoransvarslighedsprincippet - som med alle retsprincipper - gælder ved siden af lovgivningen og ikke i stedet for gældende ret.

Det har alvorlige konsekvenser for, om formålet med støtten bliver opfyldt - og for, om støtten reelt kan og bliver modtaget.

Og selv om ansvaret for at sikre, at den bevilgede hjælp kan modtages, ligger hos kommunen, bliver udfordringen ikke løst ved at sikre, at den socialpædagogiske støtte og ledsagelse faktisk opfylder hjælpebehovet og kan modtages.

I stedet bliver støtten gjort til et spørgsmål om, at støtten ikke er blevet benyttet.

Og så opstår den næste konsekvens:

Når støtten ikke bliver benyttet, vurderes det - uden et dokumenteret fagligt grundlag - at jeg ikke længere har behov for den.

Og dermed ophører støtten.

Det er en meget alvorlig udvikling i den forkerte retning, fordi problemet dermed ikke længere bliver betragtet som et spørgsmål om, hvorvidt jeg har behov for min socialpædagogiske støtte og ledsagelse, men som et spørgsmål om, hvorvidt jeg har benyttet den bevilgede støtte.

2022:

Der foreligger et omfattende dokumenteret grundlag med behovsafdækning og VUM, og konkrete og individuelle faglige vurderinger.

Efter 2022:

Der mangler en dokumenteret og sammenhængende kæde fra aktuelt funktionsniveau og afdækning af aktuelt hjælpebehov til faglig vurdering og en rigtig afgørelse - og en faktisk tilrettelæggelse af indsatsen.

Det samlede billede er, at der ikke alene kan konstateres væsentlige udfordringer med dokumentationen af sagsbehandlingen og grundlaget for de senere vurderinger af min hjælpe- og støttebehov.

Der kan også konstateres en manglende sammenhæng mellem mine konstaterede hjælpebehov, den bevilgede indsats, måden indsatsen er blevet tilrettelagt på og muligheden for faktisk at modtage hjælpen.

På papiret har jeg i mere end 4 år været bevilliget socialpædagogisk støtte og ledsagelse.

I praksis har jeg aldrig modtaget den bevilgede støtte, fordi den måde, kommunen har tilrettelagt hjælpen på, har betydet, at jeg ikke reelt har kunnet modtage den.

Iben Røstbjærg Kullberg
Privatperson / Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

Du kan læse gennemgangen her:
https://drive.google.com/file/d/1gWouBsze3ML4Q8kIweK9rJQ0rCqD_spt/view?usp=drive_link

JEG HAVDE JO RET 😂Okay… den sætning har jeg faktisk haft lyst til at skrive længe.For gennem flere år har jeg sagt det s...
15/08/2026

JEG HAVDE JO RET 😂

Okay… den sætning har jeg faktisk haft lyst til at skrive længe.

For gennem flere år har jeg sagt det samme igen og igen.

Jeg har peget på problemerne.
Jeg har stillet spørgsmål.
Jeg har undret mig.
Jeg har sagt, at noget ikke hang sammen.

Og hvad blev jeg så kaldt?

Et brokkehoved. 😂

Men det sjove er, at det hele tiden har været en mavefornemmelse.

En fornemmelse af, at der var noget grundlæggende galt med den måde, handicapområdet blev håndteret på.

Nu har jeg så analyseret budgetter, Taskforceforløb, BIT-metoden på baggrund af kommunens egne oplysninger.

Og nej - en analyse kan selvfølgelig ikke bevise, at jeg havde ret i alt.

Men den har bekræftet så meget af det, jeg gennem årene har sagt, at jeg altså tillader mig at nyde øjeblikket lidt:

JEG HAVDE JO RET. 😂😂😂

Ikke fordi det er fedt at få ret.

Men fordi det faktisk er en ret god følelse, når noget, man længe har forsøgt at få andre til at tage alvorligt, pludselig kan underbygges med kommunens egne tal, oplysninger og resultater.

Så til alle jer, der har tænkt:

“Åh nej… ikke hende igen.” 😂

Jeg beklager.

Jeg havde jo en grund til at brokke mig. 😉

Og måske er det i virkeligheden den vigtigste pointe:

Nogle gange er et “brokkehoved” bare et menneske, der bliver ved med at stille spørgsmål, fordi virkeligheden ikke føles rigtig.

Og nogle gange…

har brokkehovedet faktisk ret. 😏

Iben Røstbjærg Kullberg
Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

IKKE PLANEN ALLEREDE NUDet var ikke planen at mit forventet høringssvar sammen med en komparativ analyse af Sorø Kommune...
15/08/2026

IKKE PLANEN ALLEREDE NU

Det var ikke planen at mit forventet høringssvar sammen med en komparativ analyse af Sorø Kommunes finansieringskataloger mm. til budget 2027 skulle offentliggøres allerede nu.

Jeg har gennemgået Sorø Kommunes finansieringskatalog for 2027-2030 sammen med tidligere finansieringskataloger.

Med dagens artikel på Sorø sn.dk om det betydelige økonomiske pres på kommunen synes jeg, tidspunktet er relevant til at offentliggøre min analyse og mit kommende høringssvar.

Jeg har især set nærmere på forslagene på handicap- og psykiatriområdet - herunder reduktionen i Team Handicap og Psykiatri sammenholdt med sidste års investeringscase.

For mig handler det ikke kun om, hvor kommunen kan finde besparelser.

Det handler også om, hvordan kommunen dokumenterer effekten af tidligere investeringer og budgetreduktioner, hvordan den faglige og økonomiske styring fungerer, og om de foreslåede besparelser reelt giver en økonomisk gevinst.

Iben Røstbjærg Kullberg
Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

Læs mit kommende høringssvar til budget 2027 her:

https://drive.google.com/file/d/1lpq6JCghlJxIS0yx1YYUsvEywPlSIuLo/view?usp=drive_link

Dagens artikel Sorø sn.dk: https://www.sn.dk/art6623059/soroe-kommune/nyhed/bekymrende-og-akut-opbremsning-der-er-massivt-pres-paa-oekonomien/

58 HJEMVISTE SAGERDer er nok nogle der har tænkt, hvor har hun tallene fra om Sorø Kommunes hjemviste sager.Jeg har tall...
14/08/2026

58 HJEMVISTE SAGER

Der er nok nogle der har tænkt, hvor har hun tallene fra om Sorø Kommunes hjemviste sager.

Jeg har tallene fra Ankestyrelsen, der har været behjælpelig med at trække en statistik med begrundelsesårsag for sagens hjemvisning.

58 sager hjemvist, og en omgørelsesprocent på 40,3%

- 53 er utilstrækkelig sagsoplysninger/begrundelse heraf 42 sager om hjælpemidler
- 6 er partens klagebemærkninger fordelt på §§ 85 & 100, 112
- 4 er retsanvendelse fordelt på §§ 85 & 112
- 2 er nye væsentlige oplysninger fordelt på §§ 100 & 113

Statistikken er ikke perfekt, men kan give et billede af hvor handicapområdet har nogle væsentlige juridiske udfordringer.

Iben Røstbjærg Kullberg
Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

UDBYTTE AF TASKFORCE FORLØBI januar svarede Sorø Kommunes kommunalbestyrelse på et spørgsmål om en uvildig advokatunders...
14/08/2026

UDBYTTE AF TASKFORCE FORLØB

I januar svarede Sorø Kommunes kommunalbestyrelse på et spørgsmål om en uvildig advokatundersøgelse på voksenhandicapområdet.

Dertil svarede formanden for Erhverv, Beskæftigelse og Socialudvalget, Susanne Borggaard, at kommunalbestyrelsen ikke ville iværksætte en sådan undersøgelse, blandt andet fordi kommunalbestyrelsen havde en forventning om, at Taskforceforløbet ville have den ønskede positive effekt på kvaliteten i sagsbehandlingen.

Men har voksenhandicapområdet faktisk haft det forventede udbytte af Taskforceforløbet?

Det er forvaltningens egen vurdering, at forløbet har medvirket til et organisatorisk og fagligt udviklingsudbytte.

Det anerkender jeg.

Men kommunalbestyrelsen havde en helt klar forventning om, at Taskforceforløbet ville styrke og højne kvaliteten i forvaltningens sagsbehandling - og dermed føre til en positiv effekt med færre sagsbehandlingsfejl og mangler på voksenhandicapområdet.

Den afsluttende Taskforce-status viser imidlertid, at den ønskede effekt ikke umiddelbart kan dokumenteres.

Der er ganske vist sket forbedringer på nogle områder. Men den afsluttende juridiske sagsgennemgang viser samtidig, at der fortsat er væsentlige juridiske sagsbehandlingsfejl og hjemmelsmangler i behandlingen af borgernes sager.

Det drejer sig blandt andet om:

- utilstrækkelig sagsoplysning
- utilstrækkelig helhedsvurdering
- forkerte vurderinger
- mangelfulde begrundelser
- hjemmelsmangler

Det er derfor ikke et entydigt billede af, at den juridiske kvalitet er blevet styrket.

Det betyder ikke, at kommunalbestyrelsens besvarelse i januar nødvendigvis var forkert.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen på tidspunktet for sin besvarelse endnu ikke kendte resultatet af Taskforceforløbets afsluttende juridiske gennemgang.

Og det er netop resultatet, der nu er interessant.

Min vurdering af forløbet er, at der kan identificeres forbedringer på nogle områder, mens der på andre områder fortsat ses væsentlige juridiske sagsbehandlingsfejl og hjemmelsmangler.

Det understøttes også af Ankestyrelsens statistik for Sorø Kommune, hvor 53 af 58 hjemviste sager i 2025 havde utilstrækkelig sagsoplysning som hjemvisningsårsag.

Ankestyrelsens omgørelsesprocent på området er samtidig 40,3 %.

Hvis formålet med Taskforceforløbet var at styrke den juridiske kvalitet, og at sikre en forsvarlig og korrekt sagsbehandling, samt at der træffes rigtige afgørelser, kan jeg ikke finde dokumentation i afslutningsrapporten, der understøtter dette.

Tværtimod viser resultatet en blandet udvikling og en fortsættelse af flere af de samme sagsbehandlingsfejl og hjemmelsmangler.

Min samlede vurdering er derfor, at jeg ikke kan se, at Taskforce forløbet har medført den nødvendige forbedring af den juridiske kvalitet i forvaltningens sagsbehandling - eller at borgernes retssikkerhed dermed kan anses for tilstrækkeligt sikret.

Resultatet med Taskforce forløbet rejser efter min opfattelse også et mere grundlæggende spørgsmål.

Er tiden alligevel kommet til at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af handicapområdet med henblik på at få belyst de juridiske fordele, og konsekvenser med at en strukturændring, hvor sagsbehandlingen organiseres med udgangspunkt i retssikkerhedslovens § 5 om helhedsorienteret sagsbehandling.

For hvis den nuværende organisatoriske udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan omsættes til en forbedring af den konkrete sagsbehandling, er det måske på tide at undersøge, om selve organiseringen af myndighedsopgaven er den rigtige.

Iben Røstbjærg Kullberg
Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

BIT-METODEN SOM SAGSBEHANDLINGSMETODEDer kommer lige en analyserapport mere om BIT-metoden.For ligesom med analyserappor...
12/08/2026

BIT-METODEN SOM SAGSBEHANDLINGSMETODE

Der kommer lige en analyserapport mere om BIT-metoden.

For ligesom med analyserapporten "Har BIT-metoden en økonomisk effekt?", har jeg også haft et spørgsmål om BIT-metoden som sagsbehandlingsmetode.

Sorø Kommunes handicapforvaltning Socialservice, har gennemgået et toårigt forløb med Social- og Boligstyrelsens Taskforce, hvor formålet med forløbet var at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen af borgersager med handicapkompenserende hjælpeforanstaltninger efter serviceloven.

Det er primært materialet fra Taskforceforløbet - analyse 2024, midtvejsanalyse 2025, afslutningsrapport 2026 - og forvaltningens egen beskrivelse af forløbet, der er grundlaget for analysen.

Det er også i dette materiale, det fremgår, at forvaltningen har implementeret BIT-metoden som en del af sagsbehandlingen sammen med VUM 2.0.

Konklusionen er interessant.

Analysen kan ikke på det foreliggende grundlag dokumentere, at BIT-metoden har en selvstændig juridisk effekt eller har medført en styrket juridisk kvalitet i sagsbehandlingen.

Det beror blandt andet på, at Taskforceforløbet viser en blandet udvikling, og at der fortsat er udfordringer med den juridiske kvalitet på flere områder.

Så efter omkring fire års anvendelse af BIT-metoden står jeg også her tilbage med et meget enkelt spørgsmål:

Hvordan dokumenterer kommunen, at BIT-metoden faktisk sikrer juridisk kvalitet gennem hele sagsbehandlingsprocessen?

Det betyder ikke, at BIT-metoden ikke kan medvirke til at strukturere sagsprocessen.

Det betyder, at det ikke kan dokumenteres, at BIT-metoden har en selvstændig juridisk kvalitetseffekt, eller udgør en sagsbehandlingsmetode - hverken alene eller i kombination med VUM 2.0.

Det er min vurdering, at BIT-metoden hverken sikrer eller styrker den juridiske kvalitet i forvaltningens sagsbehandling af borgersager med handicapkompenserende hjælpeforanstaltninger - tværtimod viser analyserne en gentagelse af flere af de samme fejl og mangler.

Det kan tænkes, at tidligere Gert Jørgensen - Borgmester faktisk havde lidt ret i sin besvarelse af mit spørgsmål til kommunalbestyrelsen tilbage i marts 2025.

Ikke i, at der ikke var behov for en retslig efterprøvelse af BIT-metoden - men måske i, at det faktisk ikke er muligt at foretage en retslig efterprøvelse af BIT-metodens kvalitet og effekt.

For hvordan efterprøver man juridisk en effekt, der ikke kan dokumenteres?

Iben Røstbjærg Kullberg
Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

Læs analysen her:

https://drive.google.com/file/d/1X3j0cobgzY7rBKPx-SMhUZvCqbHhemh1/view?usp=drive_link

HAR BIT-METODEN EN ØKONOMISK EFFEKTJeg siger det, som det er.Jeg er absolut ikke tilhænger af, at Sorø Kommune anvender ...
12/08/2026

HAR BIT-METODEN EN ØKONOMISK EFFEKT

Jeg siger det, som det er.

Jeg er absolut ikke tilhænger af, at Sorø Kommune anvender den såkaldte BIT-metode - Behov, Indsats og Takst - i sagsbehandlingen på handicapområdet.

Det fik den tidligere kommunalbestyrelse at føle, da jeg i marts 2025 stillede spørgsmål om, hvorvidt kommunalbestyrelsen ville foretage en retlig efterprøvelse af anvendelsen af BIT-metoden i den faktiske forvaltningspraksis.

Dertil svarede daværende Gert Jørgensen - Borgmester, at det var kommunalbestyrelsens vurdering, at der ikke var behov for en sådan efterprøvelse.

En del af begrundelsen var, at BIT-metoden giver kommunen et afsæt til at lave indsats- og økonomistyring på enkeltsagsniveau.

Og netop derfor begyndte et andet spørgsmål at melde sig:

- Kan den økonomiske effekt af BIT-metoden faktisk dokumenteres?

BIT-metoden blev implementeret som redskab på handicapområdet i 2022.

På baggrund af det tilgængelige økonomiske materiale - blandt andet økonomiske redegørelser, investeringscases og finansieringskataloger fra 2022 og frem til 2026 - har jeg derfor udarbejdet en selvstændig analyse af BIT-metodens økonomiske effekt.

Konklusionen er ret interessant.

Den økonomiske effekt af BIT-metoden kan ikke dokumenteres på det foreliggende grundlag.

Og det bliver endnu mere interessant, fordi den økonomiske effekt heller ikke kan dokumenteres eller efterprøves på enkeltsagsniveau, sådan som kommunen selv beskriver BIT som et redskab til økonomistyring.

I forbindelse med en aktindsigt om driftsudgifter til § 85-støtte på netop enkeltsagsniveau, har kommunen oplyst, at kommunen ikke kan trække de ønskede data.

Så efter omkring fire års anvendelse af BIT-metoden står jeg tilbage med et meget enkelt spørgsmål:

Hvordan dokumenterer kommunen, at BIT-metoden faktisk har medført økonomiske gevinster, hvis den økonomiske effekt ikke kan registreres og efterprøves på enkeltsagsniveau?

For hvis besparelsen ikke kan følges på den enkelte sag, hvordan kan man så efterprøve, om den faktisk skyldes BIT?

Det betyder ikke, at BIT-metoden ikke kan gøre gavn. Det betyder heller ikke, at de besparelser, kommunen har opnået, ikke er reelle.

Det betyder noget mere enkelt:

Det kan ikke dokumenteres, at eventuelle besparelser skyldes BIT-metoden gennem en direkte årsagssammenhæng.

Analysen viser samtidig, at kommunens historiske økonomiske resultater på handicapområdet har haft betydelige udsving mellem merforbrug og mindreforbrug.

Disse udsving kan ikke isoleres eller henføres til BIT-metoden, fordi kommunen samtidig har peget på en række andre økonomiske, driftsmæssige og organisatoriske forhold.

Så mit spørgsmål er egentlig ikke, om BIT virker.

Mit spørgsmål er; hvor er dokumentationen for, at metoden virker økonomisk?

For når en metode anvendes som et økonomisk styringsredskab på enkeltsagsniveau, synes jeg faktisk, det er rimeligt at forvente, at den økonomiske effekt også kan måles, og dokumenteres.

Det er det, min analyse undersøger.

Som kritiker af BIT-metoden er det min opfattelse, at Sorø Kommune har spildt værdifuld tid, ressourcer og uddannelseskroner på en metode, hvis økonomiske effekt hverken kan dokumenteres af konsulentfirmaet bag metoden, eller efter omkring fire års anvendelse af kommunen selv.

Iben Røstbjærg Kullberg
Alle Mennesker Er Værdifulde - gir ikke op

Læs analysen her:

https://drive.google.com/file/d/1kfaDsuywJ4ewx-M0zj1xKuy7LzRCH-HG/view?usp=drive_link

Adresse

Sorø

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Iben Røstbjærg Kullberg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Iben Røstbjærg Kullberg:

Genveje

Del

Type