08/08/2026
I dag den 8-8-2026 er der Lions Gate Portal med ekstra power på.
Lions Gate er en årlig oplevelse, hvor Sirius er tættest på Jorden og Solen "går med i linje" i Løvens tegn.
Sirius bliver betragtet som vores spirituelle sol 🌟
Og så lige en ekstra.... Orions bælte skulle være i linje med Pyramiderne i Giza 😮
Portalen "åbner" normalt omkring den 26.-28 juli og "lukker" omkring den 12. august.
I dag - den 8-8 vil portalen være "på sit højeste".
Hvad betyder det så, at der er en Lions Gate Portal?
I denne tid, skulle vi være ekstra åbne og modtagelige overfor højere bevidsthed, vores intuition skulle være ekstra stærk. Det siges at vi har nemmere ved at genforbinde os til vores sjælskald.
Vi skulle have nemmere tilgang til at manifestere, justere (psykisk), give slip og "vågne op".
Men Lions Gate er også pludselige afslutninger og lige så pludselige begyndelser - og i det hele taget forandringer 🦋
Vi har Løven med, så der er ekstra boost til styrke, mod og at åbne op for passionen - og at udtrykke sig selv 💖
En måde at arbejde i Lions Gate-energien, kunne være at reflektere over dine drømme og mål - og se på om der skal justeres på noget (drømmene eller det, du gør).
Derefter kan du sætte intentionen på dine inderste drømme 🔥
Har du mulighed for det, så sid gerne i solen og mediter, mens du har din intention/ dine drømme i tankerne 🌞
Glædelig Lions Gate - må dine inderste drømme blive opfyldt
Kærligst,
Carina