14/07/2026
Inden jeg går på en velfortjent sommerferie, vil jeg gerne tage et emne op, som bliver mere og mere aktuelt:
𝗵𝗼𝗿𝗺𝗼𝗻𝗲𝗿𝘀𝘁𝗮𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝘀𝘁𝗲𝗿𝗮𝗽𝗶.
Uanset om det drejer sig om stofskiftehormoner, testosteron, fertilitetsbehandling eller overgangsalderen, ser jeg ofte den samme fremgangsmåde: Hormoner måles – som regel i blodet, nogle gange også i spyt – og derefter erstattes det hormon, der ser ud til at mangle.
Men det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvorfor mangler hormonet egentlig?
Hvilke næringsstoffer mangler kroppen, så den ikke længere selv kan danne de hormoner, den har brug for?
Vores hormonsystem fungerer gennem meget præcise reguleringsmekanismer. Hvis niveauet af et hormon bliver for lavt, sender kroppen et signal til det organ, der producerer hormonet, om at øge produktionen. Når niveauet igen er tilstrækkeligt, bliver produktionen automatisk nedsat.
Når vi tilfører hormoner udefra – også selvom de er bioidentiske – påvirker vi denne naturlige regulering. Kroppen registrerer, at hormonet nu kommer udefra, og med tiden kan den reducere eller helt stoppe sin egen produktion. På længere sigt kan det betyde, at det pågældende organ bliver mindre aktivt.
Derfor giver det for mig altid mening først at skabe de bedst mulige betingelser for kroppens egen hormonproduktion. Det handler blandt andet om:
en sund tarm
en god forsyning af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer
at reducere belastninger og støtte kroppens naturlige afgiftningsprocesser.
Mit mål er altid at give kroppen de bedste forudsætninger for igen selv at kunne producere de hormoner, den har brug for – i den mængde, der passer til netop den.
Hormonerstatning kan i nogle tilfælde være nødvendig og en vigtig del af behandlingen. Dette opslag er ikke en opfordring til at stoppe ordineret medicin, men en invitation til også at se på de bagvedliggende årsager til, at kroppen er kommet i ubalance.
Del gerne!
