Semsenceh

12/07/2026

😍🙏🏼

Tilbuddet ventes at omfatte omkring 9.500 unge om året i Region Østdanmark.

19/06/2026

I dag er jeg på kursus hos Molis om AuDHD – når ADHD og autisme optræder sammen.

Det har været en af de dage, hvor faglighed og personlig refleksion smelter sammen.

De sidste par år har jeg fået en stigende opmærksomhed på mig selv. Ikke fordi jeg leder efter noget, men fordi jeg igen og igen genkender mig selv i de børn, unge og voksne, jeg møder gennem mit arbejde, både som
socialrådgiver, og gennem SemSenceH hvor jeg støder på børn , unge og voksne der ligeso
Jeg selv , tænker, føler og oplever verden anderledes.

Jeg har ofte haft en intuitiv forståelse af de unge, der føler sig misforståede, overvældede eller “for meget” i andres øjne.

I dag forstår jeg måske lidt bedre hvorfor.

Med en neurospicy hjerne oplever man kompleksitet, kreativitet, intensitet og modsætningsfyldthed, på en anderledes måde end de neurotypiske.

At have en hjerne, der både søger struktur og spontanitet.
Ro og stimulation.
Fordybelse og bevægelse.
Forudsigelighed og eventyr.

Det er pisse udmattende – og en enorm styrke (som jeg selv oplever det - andre kan opleve det anderledes 🙏🏼).
I dag har jeg lært bla at nyere forskning i stigende grad undersøger, om AuDHD skal forstås som noget mere end blot summen af ADHD + autisme, og måske en selvstændig “ting”.

Det giver mening for mig.

For mange af de mennesker, jeg møder, passer ikke helt ned i de eksisterende kasser. De lever i spændingsfeltet mellem dem. Og jeg er så glad for at psykiatrien og alle de “kloge” endelig anderkender hvad vi på gulvet har set i årevis.

Måske er det også derfor, jeg trives så godt i mit arbejde, med min egen neuro spicy hjerne 😉
Jeg er oprigtigt nysgerrig på menneskers indre verdener. Fordi jeg kan rumme kompleksiteten. Og fordi jeg ved, hvordan det føles, når andre kun ser udfordringerne og overser ressourcerne.
Nogle gange er det netop i det anderledes, at de største styrker gemmer sig. Det skal vi huske🙏🏼❤️

14/06/2026

Når et barn igen og igen oplever at blive ignoreret, afvist, ydmyget, udskammet eller ikke mødt i sine behov, opstår der ofte dybe følelsesmæssige sår. Barnet har sjældent ord for det, der sker, og forsøger derfor at skabe mening. Langsomt dannes overbevisninger som:

"Jeg er ikke elsket."
"Jeg er ikke god nok."
"Jeg er værdiløs."
"Jeg fortjener ikke noget."
"Der er noget galt med mig."

I Internal Family Systems (IFS) ser vi disse overbevisninger som dele af os, der er opstået for at beskytte det sårbare indre barn. De bærer byrder, som aldrig var deres ansvar at bære. Byrderne opstod ofte i relationen til betydningsfulde voksne ikke nødvendigvis fordi forældrene ville skade barnet, men fordi de selv bar på egne sår, begrænsninger eller ubearbejdede erfaringer.

Bag de beskyttende dele findes de sårede børn, som stadig bærer følelser af tristhed, frygt, skam, skyld, ensomhed, frustration og vrede. De længes efter at blive set, hørt, forstået og elsket.

Når vi møder disse dele med nysgerrighed, medfølelse og respekt, begynder helingen. I stedet for at kæmpe imod vores følelser lærer vi at lytte til dem. Vi opdager, at de ikke er problemet de fortæller historien om det, vi har været igennem.

Heling handler ikke om at slette fortiden, men om at give de sårede dele det, de manglede dengang: tryghed, omsorg, forståelse og kærlig kontakt. Når byrderne gradvist slipper, kan de gamle overbevisninger transformeres til:

"Jeg er elskelig."
"Jeg er god nok, som jeg er."
"Jeg har værdi."
"Mine behov betyder noget."
"Jeg fortjener omsorg og respekt."

Ingen af os er er født med byrderne.* De blev indlært, og derfor kan de også forløses. Bag vores skam findes værdighed. Bag vores frygt findes mod. Bag smerte findes et helt og værdifuldt menneske, som altid har været der.

IFS minder os om, at der ikke er noget galt med os. Der er blot dele af os, som stadig venter på at blive mødt med den kærlighed, de altid har haft brug for. En kærlighed vi selv kan give, når vi er i vores Selv.

* Der kan være tale om transgenerationelle traumer eller nedarvede byrder, men de kan også heles.

Hvilke byrder og overbevisninger bærer du med dig?

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan forstå og tale med børn og unge om hvordan sår opstår gennem psykisk vold, så har vi skrevet bogen "Bos STORE bog om psykisk vold mod børn og unge".

Bogen kan lånes på
www.bibliotek.dk
Den kan købes her:
https://mererobust.dk/.../bo-store-bog-om-psykisk-vold.../
Du kan se et oplæg om psykisk vold mod børn og unge og bogen her:
https://www.youtube.com/watch?v=yAH302V0W3k

-----

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

14/06/2026

Frygt får dem til at skjule sandheden, mens tryghed får dem til at dele den.

Børn fortæller ikke nødvendigvis mindre, fordi de vil holde noget skjult. Ofte fortæller de mindre, når de er usikre på, hvordan vi vil reagere. Hvis de frygter vrede, skuffelse eller straf, bliver tavshed en måde at beskytte sig selv på.

Når børn derimod oplever, at deres følelser, fejl og oplevelser bliver mødt med ro, nysgerrighed og forståelse, vokser deres mod til at være ærlige. Tillid skabes ikke ved at kræve sandheden, men ved at vise, at vi kan rumme den.

Børns ærlighed vokser i takt med deres tillid til os. Derfor er vores reaktion ofte vigtigere end deres fejl. Når vi skaber tryghed, åbner vi døren til de samtaler, der virkelig betyder noget.

Sådan er det vist også med vores tillid.
---

Skulle det have din interesse, så laver vi i den kommende tid 4 oplæg om følelser, regulering og nervesystemer.
Her er emne og tilmeldingslinks:
Inderst inde i dig - forstå dig selv gennem dine dele. Den 26. august kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696169
Børns svære følelser. Den 15. september kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/696172
De fleste traumer sker i hjemmet. Den 22. Oktober kl. 19-21
https://faceitaps.simplero.com/page/700027
Nervesystemer i skolen og Indre lærer- og pædagogroller. Den 26. november kl. 19-21.
https://faceitaps.simplero.com/page/692415

I 2027-2028 laver jeg en uddannelse om behandling af traumer hos børn og unge. Lige nu hedder den "Nervesystemsbaseret behandling af traumer hos børn og unge" en lidt lang titel, som måske bliver kortere.
Her kommer vi også til at se på de voksnes traumer og arbejde med egne følelser, nervesystemer og regulering.
Beskrivelsen og de praktiske ting er endnu kun undervejs, men hvis du er interesseret er du velkommen til at skrive dig på interesselisten. Så vil jeg løbende opdatere dig om indhold og det praktiske.
Her er link til det:
https://faceitaps.simplero.com/page/690942

03/06/2026

Credits: .studio

31/05/2026

Indeed 🙏🏼

29/04/2026

I dag er jeg på kursus om PDA og kravundgående adfærd i forbindelse med autisme.

Psykiatrien er et område, jeg har en særlig interesse for – også fordi jeg i mit arbejde som ekstern socialrådgiver ofte møder børn og unge, som på en eller anden måde er “gået i stå” i systemet.

Det handler ikke om manglende vilje fra mine kollegaer, men ofte om usikkerhed:
Hvem henviser egentlig til psykiatrien?
Er det PPR, egen læge – eller kan vi som rådgivere selv gøre det?
(Og ja – det kan vi).

Imens kan tiden gå. Og familierne venter.

Jeg har en særlig opmærksomhed på de børn og unge, der er strandet mellem systemer – for de fortjener, at nogen tager ansvar og får tingene videre.
Det er ofte de komplekse og tunge sager, der kræver struktur, opmærksomhed, tydelighed – og også hjerte. (Her har jeg tabt mit mange gange).

Noget af det, PDA-perspektivet giver i praksis, er en anden forståelse af adfærd:
At det ikke handler om modstand for modstandens skyld – men om oplevet pres og manglende kontrol.
Det kalder på mindre krav, mere fleksibilitet og et stærkere fokus på relationen.

Når jeg er ude som ekstern rådgiver, laver jeg derfor også mange henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
Den sidste jeg nåede at lave, havde familien ventet omkring et år på.

Den skrev jeg færdig en lørdag aften – og ja, jeg hyggede mig faktisk med det.

Ikke fordi det er “hyggeligt” i sig selv – men fordi det giver en særlig tilfredshed, når noget rykker sig, og jeg kan hjælpe et barn videre ❤️

Jeg er stadig under uddannelse som psykoterapeut, og det gør kun min nysgerrighed større i mødet med de her børn, unge og familier.

PS: Hvis du sidder i en familieafdeling med behov for ekstra hænder i en periode, har jeg fortsat lidt plads i kalenderen 🌸

PPS: Jeg er taknemmelig for, at jeg kontinuerligt har mulighed for at udvikle mig og blive klogere. Jeg elsker det 🙏🏼

07/12/2025

I fint selskab idag med Steen Rassing 🥳😍🤩 emotionsfokuseret terapi for par 🥳🙏🏼så 4 timers kørsel sq okay.