11/05/2026
Hypermobilitet hos heste
Jeg ser man ofte, hypermobile heste i mit arbejde som osteopat.
hypermobile heste har svært ved at stabilisere sig selv korrekt, fordi ledbånd og bindevæv giver mere efter end normalt. Derfor handler meget af arbejdet ikke om “mere bevægelse”, men om KONTROLLERET bevægelse og stabilitet.
Noget af det vigtigste er:
• Proprioceptiv træning – altså træning af hestens kropsbevidsthed og balance. Fx bomarbejde, varieret underlag, bakker, langsomme overgange og arbejde i et roligt tempo med fokus på kvalitet fremfor mængde.
• Core-styrke – især den dybe stabiliserende muskulatur omkring ryg, bækken og brystkasse. Mange hypermobile heste kompenserer og bliver “løse” i stedet for stabile.
• Langsom og korrekt opbygning fra unghest – de bliver ofte hurtigt imponerende at ride på, fordi de er meget bevægelige, men mangler stabilitet bag bevægelsen.
• Fokus på restitution og management – søvn, hovbalance, korrekt udstyr og variation i træningen betyder ofte ekstra meget hos disse heste.
• Osteopatisk behandling kan hjælpe med at finde områder, hvor kroppen overkompenserer, så hesten ikke slider uhensigtsmæssigt på bestemte strukturer.
For mig handler det ofte om at skabe en hest, der ikke bare er “mobil”, men stabil i sin mobilitet!
Den holdbare ridehest er den hest der lærer at bruge sin krop korrekt over tid 🐎