10/07/2026
Hver gang du giver kroppen en pause og et øjebliks ro, styrker du hjernens evne til at regulere stress.
Særligt områder, som præfrontal cortex og hippocampus er involveret i at skabe overblik, perspektiv og dæmpe et aktiveret stressrespons.
Samtidig bliver amygdala – hjernens alarmcenter – mindre dominerende, når systemet jævnligt får erfaringer med tryghed, ro og nedregulering.
Når kroppen over længere tid udsættes for højt stressniveau, søvnmangel, bekymring eller både fysisk og mental overbelastning, bliver stresssystemet mere sensitivt og lettere aktiveret.
Du går altså hurtigere i alarmberedskab og har sværere ved selv at finde tilbage i ro.
Derfor er korte, regelmæssige pauser i løbet af dagen ofte mere regulerende for nervesystemet end sjældne, længere pauser sidst på dagen.
Ligesom at træne dine muskler - træner du hjernen og kroppens evne til at regulere op og ned.
Det handler om at give kroppen gentagne erfaringer med, at der er tryghed og mulighed for at falde ned – i stedet for at ‘holde ud’ og restituere bagefter.
Du kender måske ugerne op til ferien - her får den hele armen - og så starter du ferien med et kollaps i form at sygdom, udpræget træthed eller grådlabilitet (altså mere end normalt ;))
Men kroppen kan rigtig godt lide forudsigelighed og regelmæssighed.
Lad kroppen vide, at pausen er lige rundt om hjørnet.
-O-
Når kroppen skifter rytme under perimenopausen, kan det blive sværere at nedregulere og finde ro.
F.eks. er hippocampus ekstremt rig på østrogenreceptorer (især ERβ) .
Når østrogen falder og svinger i perimenopausen, ser man blandt andet nedsat synaptisk plasticitet, mindre neurogenese, ændret glukosemetabolisme og gradvis reduktion i dens volumen hos nogle kvinder.
Samtidig er der meget der tyder på at amygdala kan blive mere funktionelt aktiv over for følelsesmæssige stimuli, dens forbindelser til stresssystemet ændres, og mange kvinder oplever øget angst, irritabilitet eller følelsesmæssig reaktivitet.
-O-
Har du lyst til at vide mere om samspillet mellem hormoner, hjerne og kroppens signaler, så dykker vi ned i dette emne på fordybelsesdagen Når kroppen skifter rytme
Se og tilmeld dig via link i bio.