14/12/2024
Det der rør sig er mit skifte fra hovedarbejde til kropsarbejde.
I 3 årtier har jeg i gennemsnit sovet 4 timer pr døgn, og har haft så opspændt et nervesystem, at jeg har oplevet at skulle stå helt oppe på det yderste af neglene for at løse mine opgaver. Det har medført, at Jeg af flere omgange har været belastet i en sådan grad, at jeg faktisk ikke har været i stand til, hverken at huske eller læse. Da jeg for 4. gang igen lå helt ned med en solid belastningsreaktion, diskuterede jeg med mig selv, om jeg nu skulle give op eller træde reelt ud af sporet. Dermed mener jeg at gå efter det jeg både oplevede som værende spændende, men også helt usigeligt skræmmende, for forhåbentlig derigennem at genvinde min mulighed for at kunne anvende mit hoved igen. Samtidig med at jeg ønskede at finde en vej til at leve et fuldt og bæredygtigt liv. Jeg valgte det sidste -
Nu sover jeg bedre, læser bøger og optager ny viden, af den slags min nysgerrighed ikke kan leve foruden - og forsøger at give slip på næsten alt andet.
Det der er blevet mig klart, er at jeg kan navigere når jeg kan sanse min krop. Har jeg sanset, så behøver jeg ikke at huske, for så ligger det integreret i min krop - og jeg kan tilgå det fra et universelt sted.
Så det at sanse og at være, er blevet min vej.
At sanse og at være, var også det, der fik mig i gang med min rejse i sin tid. Først da jeg blev opmærksom på sansningen i forbindelse med intens udøvelse af yoga asana´s( stillinger/flow) og siden i kropsterapien, som også bygger på det at mærke sig selv i bevægelsen...
Da jeg startede på kroptserapi uddannelsen – var jeg godt klar over at det var den sværeste opgave jeg overhovedet kunne give mig selv, men jeg kunne også mærke at der var noget der resonerede i mig - så det blev need to do ... Den gang var min krop en stor sammentrækning i angst, der til hver en tid kunne implodere – men det kunne jeg ikke mærke, for jeg havde aldrig prøvet andet, så jeg troede at det var sådan alle oplevede livet... men nu, efter at mit nervesystem er blevet mere elastisk – kan jeg mærke angstens sammentrækninger og roens adgang til sansning og dermed en større balance.
Selv om viden og forståelse er magt – så er den også kontrol! Derfor øver jeg mig i at turde slip min ide om alt hvad jeg skal gøre, lære og forstå… for i stedet at læne mig ind i nuet, hvor jeg prøver at sanse hvad jeg kan og har lyst til at være i. Ikke forholde mig til min ”ide” om hvem jeg er, men faktisk sanse hvad min krop er åben for. Det har givet mig en langt større bane at spille på – når det lykkes – og et mere både spændende og fredeligt sted at være i, i mig selv…
