05/06/2026
I starten føles det tomt.
Som stilheden efter et ekko, der er forsvundet.
Et tomrum, hvor tankerne søger forklaringer,
mens kroppen bare mærker savn.
Men hvis du bliver dér lidt.
Ikke skynder dig videre.
Ikke fylder tomheden ud.
Så kan du begynde at mærke noget andet.
Plads.
Luft.
En stille bevægelse indefra, der hvisker,
at det her ikke er en straf – men en overgang.
Når en dør lukker, er det sjældent forkert.
Det er livets rytme.