Neuroklinik

07/08/2026

Når kroppen bliver aktiv – men ikke bedre

Et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet til forundersøgelsen på klinikken, er:

“Hvordan kan det være, at jeg kunne mere, da jeg blev udskrevet fra mit rehabiliteringsforløb, end jeg kan i dag?”

Mange beskriver den samme oplevelse.

De er stadig aktive.

De går stadig hver dag.

De kæmper sig igennem hverdagen.

Alligevel er gangdistancen blevet kortere, bevægelserne mere usikre, spændingerne større og hverdagen mere besværlig.

Det er sjældent et tegn på, at man er blevet doven eller har mistet viljen.

Tværtimod.

Ofte er det netop ønsket om at klare hverdagen, der får hjernen til at finde den hurtigste og mest effektive løsning.

Efter en hjerneskade forsøger hjernen hele tiden at organisere bevægelse ud fra de ressourcer, der er til rådighed. Derfor kommer den mindst afficerede side ofte gradvist til at overtage mere og mere af arbejdet. Man bliver næsten tohåndet med én hånd eller lærer at rejse sig og gå ved primært at stole på ét ben.

Det er en imponerende evne.

Men den kan også have en pris.

Når den afficerede side bruges mindre, får den også mindre vægtbelastning, mindre sanseinformation og færre muligheder for aktivt at deltage i bevægelsen. Hjernen får derfor færre erfaringer med at bruge den side, og over tid kan det bidrage til at fastholde asymmetri, kompensatoriske strategier og et lavere funktionsniveau.

Samtidig ser vi ofte øget muskelspænding, spasticitet og stivhed. Det skyldes ikke én enkelt mekanisme, men en kombination af ændret styring fra hjernen, øget refleksaktivitet, nedsat hæmning af spinale reflekskredsløb, mindre selektiv motorisk kontrol og en krop, der gradvist bevæger sig mindre varieret og mere ensidigt. Når bevægelsen bliver mere stereotyp, bliver det også sværere for kroppen at finde tilbage til mere frie og fleksible bevægemønstre.

Derfor tror vi ikke, at genoptræning kun skal handle om at være aktiv – eller om at udfordre kroppen for enhver pris.

Den skal handle om at være aktiv på en bæredygtig måde.

Neuropsykologen Alexander Luria beskrev bevægelse som en kinetisk melodi. Ligesom en melodi ikke består af enkelte toner, men af samspillet mellem dem, opstår god bevægelse heller ikke ved, at én muskel bliver stærkere. Den opstår, når sanseinformation, postural kontrol, timing, koordination og muskelaktivitet spiller sammen i et dynamisk samspil.

Hvis kroppen dag efter dag løser bevægelsen på den samme måde, risikerer melodien gradvist at blive mere ensformig. Bevægelserne bliver mindre varierede, mindre selektive og mere stereotype. Og netop derfor kan det med tiden blive sværere at bevare eller udvikle funktion.

For os betyder bæredygtig aktivitet, at den afficerede side fortsat udfordres til at bære vægt, modtage sanseinformation og være en aktiv del af bevægelsen – ikke kun under træning, men også i den måde kroppen bruges på i hverdagen. Samtidig skal den mindst afficerede side indimellem give plads og tid, så den anden side fortsat får mulighed for at lære.

Hjernen lærer nemlig ikke kun af, hvor meget vi bevæger os.

Den lærer også af, hvordan vi bevæger os.

Målet med genoptræning er derfor ikke bare at skabe funktion i dag.

Det er at skabe funktion, der kan bære dig videre i morgen.

Måske er det derfor, det vigtigste spørgsmål i rehabilitering ikke altid er:

“Hvor langt kan du gå?”

Men:

“Er den måde, du bevæger dig på i dag, med til at bevare og udvikle din funktion – også på længere sigt?”

03/07/2026

Alt for mange mister håbet, længe før de har mistet potentialet.
“Du har nok nået det, du kan.”
Det er en sætning, vi desværre hører alt for ofte fra mennesker, der har fået en hjerne- eller rygmarvsskade.
Vi tror, at en del af forklaringen er, at spontan biologisk plasticitet og evnen til fortsat at lære og genvinde funktion ofte bliver forvekslet.
For mange bliver den sætning også begyndelsen på det, der ofte kaldes vedligeholdende træning. Fokus flytter sig fra at genvinde funktion til at bevare den funktion, man har.
Men afslutningen på et rehabiliteringsforløb er ikke nødvendigvis det samme som afslutningen på hjernens mulighed for fortsat at udvikle sig.
Vi ved, at hjernen gennemgår en række biologiske processer kort tid efter en skade. I denne periode er den spontane biologiske plasticitet størst, og derfor ser man ofte den største spontane fremgang.
Men spontan biologisk plasticitet og evnen til fortsat at lære, tilpasse sig og genvinde funktion er ikke det samme.
Noget af det, vi oplever igen og igen, er, at mange først senere får de bedste forudsætninger for at træne. Trætheden er mindre. Hverdagen er blevet mere stabil. Overskuddet er større. Først dér kan de for alvor begynde at arbejde målrettet med de funktioner, de ønsker at genvinde.
Den tidlige plasticitet er samtidig lidt af et tveægget sværd. Hjernen lærer nemlig hele tiden – også de løsninger og kompensationer, der måske ikke er de mest hensigtsmæssige. Det, vi gentager, bliver ofte hjernens nye normal.
Derfor bør vi passe på med at forveksle den tidlige biologiske plasticitet med menneskets samlede evne til at lære, udvikle sig og genvinde funktion.
Forskningen viser i dag, at mennesker fortsat kan opnå meningsfulde forbedringer flere år efter en hjerne- eller rygmarvsskade, når træningen er målrettet, intensiv og giver mening for den enkelte.
Det betyder ikke, at alle bliver symptomfrie, eller at alle kan opnå den samme fremgang.
Men det betyder, at vi bør være varsomme med at fortælle mennesker, at deres potentiale er opbrugt, alene fordi der er gået tid siden skaden.

30/06/2026

Kære netværk
På Neuroklinik står vi og mangler en dygtig fysioterapeut indenfor det neurologiske felt.
Er det dig eller en du kender så kontakt os på:
[email protected] eller tlf.: 35111134
Vi ser frem til at høre fra dig

30/06/2026

Kære netværk
På Neuroklinik står vi og mangler en dygtig fysioterapeut indenfor det neurologiske felt.
Er det dig eller en du kender så kontakt os på:
[email protected] eller tlf.: 35111134

Vi ser frem til at høre fra dig

Call now to connect with business.

26/06/2026

🚴‍♂️ Vores klient Michael er manden bag Tour de Jylland – et cykelevent, der viser, at fællesskab er vigtigere end fart, og at alle fortjener muligheden for at opleve glæden ved at cykle.

Efter en alvorlig ulykke, som gjorde Michael kørestolsbruger, oplevede han, at der ikke længere var plads til ham i de traditionelle cykelfællesskaber. I stedet for at give op skabte han sit eget. Resultatet blev Tour de Jylland – et inkluderende cykelevent, hvor alle kan være med, uanset niveau, handicap eller cykeltype.

📅 13.–16. august 2026
🚴 265 km fordelt på 4 etaper
💙 Du behøver ikke cykle hele turen – du kan deltage på én etape eller blot en del af en etape.

Hos Neuroklinik er vi stolte af at følge Michaels rejse. Han er et fantastisk eksempel på, hvordan vilje, mod og det rette fællesskab kan flytte grænser – både fysisk og mentalt.

👉 Læs mere og tilmeld dig på Tour de Jyllands hjemmeside.

Tour de Jylland er ikke bare et cykelløb

29/05/2026

Forståelsen af hjernen ændrer sig heldigvis hele tiden. Som terapeut kan det dog være en udfordring både at følge med i den nyeste viden og samtidig omsætte den til noget, der giver mening i den kliniske praksis.

Igennem årene har fokus flyttet sig mange gange. Fra teorier om højre og venstre hjernehalvdel til specifikke hjernestrukturer og netværk. I de senere år er interessen i stigende grad rettet mod de kortikospinale og reticulospinale baner og deres betydning for genvinding af funktion efter skade på hjerne og rygmarv.

Ny viden er værdifuld, men først når vi spørger os selv: Hvad betyder det egentlig for den måde, vi behandler på?

For nogle uger siden faldt vi over et virkelig interessant opslag fra vores fælles Bobath-nørd Francesco Inversini, hvor han tager udgangspunkt i et nyere review om de reticulospinale baner og stiller netop dét spørgsmål.

Noget af det, vi særligt tager med fra opslaget og reviewet, er:

• De reticulospinale baner ser ud til at spille en langt større rolle i genvinding af funktion, styrke og grovmotorik, end man tidligere har troet.

• Efter skade på de kortikospinale baner reorganiserer nervesystemet sig, og de reticulospinale systemer kan overtage eller kompensere for dele af funktionen.

• Det kan være med til at forklare, hvorfor bevægelser ofte vender tilbage som mere globale, stereotype og mindre selektive bevægemønstre.

• Mere repetition er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre funktion, hvis de bevægelser, der gentages, samtidig forstærker uhensigtsmæssige synergier eller massesynergier.

• Målet er derfor ikke at “bekæmpe” det reticulospinale system, men at arbejde med, hvordan bevægelsen organiseres, tilpasses og bliver funktionel i den konkrete situation.

Det er også her, Francesco ser en interessant kobling til Bobath-konceptet – og det gør vi i høj grad også. Det understøtter betydningen af at arbejde med kvaliteten af bevægelse, postural kontrol, anticipatoriske posturale justeringer og den måde, nervesystemet organiserer bevægelse på.

Derfor giver denne viden ikke alene ny indsigt, men også anledning til et vigtigt spørgsmål som terapeuter:

Træner vi blot mere bevægelse – eller understøtter vi udviklingen af bedre og mere bæredygtige bevægelser?

22/05/2026

Gang handler om mere end benene

Når vi skal træne gangfunktion, er det let at falde i den fælde at tænke, at det udelukkende handler om at styrketræne benene.

På klinikken arbejder vi meget målrettet med at forstå gang som et resultat af hele den kropslige organisering og de forudsætninger, der gør det muligt at stå stabilt, skifte vægt, holde balancen og tage et skridt med kvalitet og sikkerhed. Derfor arbejder vi specifikt med bevægelsesmønstre, korrekte ledstillinger og den muskulære aktivering, der skal være til stede, når bevægelsen senere skal fungere i stående og under gang.

Kropskernens (truncus) funktion er central for både balance og gang, og nedsat truncus-kontrol hænger ofte sammen med dårligere funktion, bevægekvalitet og mere udfordrende rehabilitering efter eksempelvis stroke eller rygmarvsskade.
Kroppens kerne er derfor altid et nøglefokus.

Uden god proximal stabilitet bliver det sværere at skabe selektiv og effektiv bevægelse distalt, og gang kan lettere blive kompensatorisk og asymmetrisk. Kropskernen forbereder hele kroppen på bevægelse gennem anticipatorisk postural aktivering, hvilket er nødvendigt for, at kroppen kan udføre vægtskift og skridt. Derfor er træning af kropskernen vigtig for at forbedre både balance, funktion og gangparametre.

Vi er også meget optagede af, hvad vi som terapeuter kan bidrage med for at forbedre sansning og perception.
Postural kontrol afhænger ikke kun af muskelkraft, men også af sanseinput fra blandt andet fødder, ankler og muskulatur. Når vi som terapeuter arbejder med underlag, omgivelser og facilitering, ændrer vi samtidig sanseinputtet, hvilket påvirker kroppens mulighed for at organisere balance og bevægelse.

Derfor arbejder vi både på briks, i stående, på gulvet og på gangbånd, så de bevægelser, vi træner, også bliver brugt i den posturale situation, hvor de i sidste ende skal overføres til hverdagen

11/05/2026

⚪️🔵 Intensiv træning er i gang! 🔵⚪️

I anledning af at AGF selvfølgelig er blevet danske mestre har vi valgt at forberede os grundigt på den kommende uges fejring 🏆

Der arbejdes målrettet med:
✔️ Postural kontrol under flagføring
✔️ Vægtbæring gennem standben
✔️ Udholdenhed til lange sejrsparader
✔️ Selektiv bevægelse ved jubelscoringer
✔️ Balance under spontane “KSDH”-udbrud

Vi kan allerede nu afsløre, at der bliver brug for både stamina, god trunk control og strategiske pauser undervejs 😄

05/05/2026

I denne uge er Camilla og Morten på Hammel Neurocenter på Bobath Advanced – med fokus på postural kontrol og dens afgørende rolle i genoptræning efter stroke 🧠

Postural kontrol handler ikke bare om “core” eller at kunne sidde op. Det er et komplekst samspil mellem sanser, hjerne og muskler – hvor kroppen hele tiden organiserer sig i forhold til opgaven og omgivelserne.

Forskningen peger tydeligt i samme retning: Når vi forbedrer kontrollen af kroppens midte (truncus), forbedrer vi også funktion.

Studier viser bl.a.:
⬆️Bedre kontrol af kroppen giver bedre gang
⬆️Øget postural kontrol gør det lettere at klare daglige aktiviteter
⬆️Stabilitet i kroppen er en forudsætning for effektiv brug af armene

Det giver god mening i praksis:

For at kunne række ud med armen, skal kroppen først være organiseret.
For at kunne gå, skal kroppen kunne kontrollere vægtoverføring og balance.

Postural kontrol er altså ikke noget, der ligger “ved siden af” bevægelse – det er fundamentet for al funktion.

På kurset arbejder vi med:
- Hvordan kroppens sansning og orientering påvirker bevægelse
-Hvordan stabilitet og bevægelighed spiller sammen i funktion
-Hvordan vi kan støtte mere præcise og hensigtsmæssige bevægelser

Kort sagt: Det handler ikke kun om at blive stærkere – men om at lære kroppen at arbejde bedre sammen i bevægelse.

01/05/2026

Som opfølgning på vores to seneste opslag vil vi gerne vise et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med at reducere kompensation og forbedre kvaliteten af bevægelse 👇

Her arbejder vi med Birthe.

Birthe træner med os lidt tid efterhånden - og I kan snart læse meget mere om hende 😉 første billede var efter et par uger på Neuroklinik, og hun havde allerede gjort store fremskridt. Dog viser hun også hvor hurtigt og vedvarende kompensationer kan blive en del af bevægelsen.

I starten kunne Birthe ikke bevæge sin højre arm selektivt. Når armen skulle op på bordet, blev den løftet via venstre side – ved at forkorte truncus og hæve højre skulder.

På første billede ser vi tydelig truncus-kompensation - her i en lidt modificeret box and blocks:
- Venstre side forkortes for at “løfte” armen
- Den højre arm ligger tungt i underlaget
- Der opbygges spænding i skulderåg og thorax

Det er et klassisk eksempel på, hvordan kompensation kan dominere bevægelsen – også når der faktisk er opnået fremgang i den afficerede side.

Forskning viser netop, at disse strategier hurtigt indlæres og kan komme til at præge hjernens reorganisering, hvis de ikke adresseres

Derfor arbejder vi ikke kun med om bevægelsen lykkes, men også med hvordan den organiseres af kroppen og hjernen.

I dette forløb har vi haft fokus på at ændre strategien:

- Den ikke afficerede side skal ikke kompensere, men skabe postural støtte
- Truncus(kropskernen) skal kunne arbejde selektivt og dynamisk mod tyngden
- Bækkenets stilling skal understøtte opretning, vægtbæring og lateralt vægtskifte

Vi arbejder med facilitering af:
- Ekstension og stabilitet i venstre arm
- Aktiv opretning af kropskernen
- Bedre samspil mellem postural kontrol og bevægelse

Målet er at skabe optimale betingelser for aktivering af både reticulospinale og kortikospinale systemer – så den afficerede side får de bedste forudsætninger for at arbejde.

Når dette lykkes, ser vi ofte en umiddelbar forbedring i bevægelseskvalitet.

Først derefter giver det mening at arbejde intensivt med gentagelser og facilitering af højre skulder, arm og hånd.

Små ændringer i udgangsstilling og aktivering kan ændre hele bevægelsens kvalitet – og dermed også den måde hjernen organiserer sig på.

Det er essensen af vores arbejde.