12/07/2022
I dag foregik min første terapisamtale som en Walk & Talk🌳 Jeg blev her beriget med fortællinger fra en ung mands liv. Han bakser lige nu med tanker om, at han har et dårligt selvværd, og at hans værdier og ønsker bliver utydelige for ham, når han rammes af de larmende og lammende tanker: Hvad tænker andre mon, at jeg burde føle, tænke, gøre lige nu?
Via terapisamtaler vil vi løsrive den unge mand fra disse devaluerende tanker ved at folde alle de andre fortællinger ud, der også findes om den unge mands tanker, ideer, intentioner og handlinger. Vi vil kigge efter alle de steder, hvor den unge mand faktisk får spurgt sig selv, lyttet på sig selv og handlet ud fra egne ønsker. Fortællinger som ofte ligger skjult for os, men som sætter sig op imod problemfortællingens magt og indflydelse vores liv.
Jeg elsker at være medpassager på den rejse, som vi nu skal ud på sammen🙏🏻💙