Psykoterapeut Bettina Hemmingsen MPF

05/08/2026

💡 Kender du voldsspiralen?

👉 Partnervold kan komme til udtryk på mange måder. Men bestemte mønstre går igen, og psykisk vold og kontrol indgår altid som en del af voldsmønsteret. Det mønster kaldes Voldsspiralen.

👉 Den kontrol og dominans, som er kernen i psykisk vold, bliver ofte ikke bemærket i begyndelsen. De første tegn viser sig typisk som små episoder, der kan være svære at få øje på – særligt midt i en stormende forelskelse. Men med tiden eskalerer volden.

👉 Man bliver gradvist nedbrudt psykisk og mister sit selvværd og dømmekraft. Grænserne for, hvad der er normalt og unormalt, bliver udvisket. Og mange begynder at tvivle på, om de overhovedet kan stole på deres tanker, følelser og oplevelser.

👉 Voldsudøveren vil bevidst eller ubevidst vende verden på hovedet, håne og få en til at føle sig værdiløs. Samtidig står volden sjældent alene. Den, man er blevet forelsket i og stadig elsker, vil ofte veksle mellem vold og ømhed.

👉 Mange har svært ved at forstå, hvorfor man ikke “bare” forlader en voldelig partner. For de fleste ligger svaret et sted mellem oprigtig forelskelse – og måske endda stor kærlighed, og håbet om, at det bliver bedre – samt frygten for, hvad der vil ske med dem selv og deres eventuelle børn, hvis de går.

👉 Som voldsudsat er man ofte isoleret og mentalt nedbrudt. Man har udviklet en dyb skamfuldhed og indre tvivl på ens evne til at indgå i et sundt parforhold. Samtidig kan man være praktisk eller økonomisk afhængig af sin voldelige partner.

👉 Det tager i gennemsnit 7 forsøg at forlade en voldelig partner. Knap halvdelen af kvinderne i ‘Sig det til nogen’ har levet i volden i mere end 10 år, før de rækker ud efter hjælp.

💡 Bliv klogere på voldsspiralen og partnervold: https://danner.dk/viden-om-vold/

☎️ Kontakt Danners døgnåbne rådgivning, hvis du, eller en du kender, er udsat for vold: 33 33 00 47.

24/07/2026

Hvorfor forsvinder lysten, selv når kærligheden er der? I min nye artikel dykker jeg ned i, hvordan tryghed, grænser og kontakten til os selv påvirker vores lyst og hvorfor det nogle gange er et signal, ikke et problem der skal fixes. Læs med og bliv klogere på, hvad der kan hjælpe i din relation: https://wix.to/HTMJNm8

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor lysten forsvinder, selv om kærligheden stadig er der? Måske er manglende lyst ikke noget, der skal fikses, men et signal, der fortjener at blive lyttet til. I denne artikel udforsker jeg, hvordan lyst, tryghed, grænser og kontakten til os selv hænger t....

06/07/2026

Hvem må egentlig mene noget om traumer?
Evaloa Schou har skrevet en bog om traumer. Den er fantastisk.

Bogen har også startet en hed debat i kommentarfelterne. For Evaloa er hverken psykolog eller akademiker, men kropsterapeut. Og ”må man så mene noget om traumer?” lyder ”kritikken”.

Den ”kritik” mindede mig om modtagelsen af min egen bog for to år siden. Dengang handlede debatten heller ikke så meget om, hvad der faktisk stod i bogen, men om, hvorvidt en psykolog nu måtte mene noget om psykofarmaka og udtrapning.

Så i torsdags skrev jeg til Evaloa. I fredags mødtes vi i mit podcaststudie på Christianshavn. Og i dag udkommer afsnittet.

Det blev en samtale om de etablerede systemers blinde vinkler og om, hvordan vi kan forstå, at det kan vække så voldsom modstand i fagfolk, når mennesker uden de ”rigtige” titler bevæger sig ind på et fagområde og udfordrer den etablerede forståelse.

Og her synes jeg faktisk, min egen fagstand skal passe på.

For så længe vi psykologer lefler for psykiatrien og bevæger os længere og længere i retning af at forstå mennesker gennem diagnoser, kognitive modeller og firkantet naturvidenskab, skal vi måske være varsomme med at kritisere kropsterapeuter og andre for at bevæge sig ind på ”vores område”.

Faktisk håber jeg, at flere som Evaloa vil gøre det. For vi kan altså ikke først glemme kroppen og derefter blive fornærmede, når andre kommer og minder os om den.

Og nåh ja, Evaloas bog er strøget direkte ind på bestsellerlisten og allerede efter få måneder udkommet i fjerde oplag. Noget, jeg selv kun kunne drømme om 😄.

TAK for dig, Evaloa

04/07/2026

Farvel Danmark, hello Washington. Efter vores sidste høring i Washington i maj har de amerikanske sundhedsmyndigheder inviteret os tilbage. Denne gang til et Technical Expert Panel, hvor vi skal være med til at udvikle USA's nationale retningslinjer for udtrapning af antidepressiver (hint hint, Danmark).

For bare få år siden blev forskning i abstinenser og udtrapning rutinemæssigt affejet. Patienter fik at vide, at de "bare havde tilbagefald", hvis de reagerede med andet end milde og kortvarige symptomer på udtrapning. Forskere, der pegede på problemet, blev mødt, som om de var skøre, for "antidepressiva er jo ikke afhængighedsskabende". Men det er de altså, og det spørgsmål er vi nu heldigvis forbi.

Nu samler de amerikanske sundhedsmyndigheder, SAMHSA (Substance Abuse and Mental Health Services Administration), eksperter fra hele verden for at besvare spørgsmålet, “Hvad siger forskningen egentlig?”@

Det varmer mit forskerhjerte at se, at videnskaben også af og til fungerer. At den – i stedet for at forsvare gamle positioner – er villig til at ændre kurs, når evidensen ændrer sig.

Jeg ved ikke, hvordan de endelige amerikanske retningslinjer kommer til at se ud. Og jeg ved, at der også er inviteret psykiatere af den gamle skole til panelet, som uden tvivl vil forsøge at systembevare og argumentere for en anden retning, ligesom det altid sker herhjemme. Men jeg ved også, at mennesker, som i årtier har kæmpet for at blive taget alvorligt, endelig bliver lyttet til.

Og jeg håber selvfølgelig, at det, der nu sker i USA, også vil få betydning herhjemme. For patienter i Danmark fortjener den samme evidensbaserede hjælp, når de ønsker at trappe sikkert ud af deres medicin.

Vi ses om et par uger, Danmark. Og følg endelig med på Instagram stories, hvor jeg opdaterer løbende.

02/07/2026

12/06/2026

🌱 Bidrag til forskningen 🌱

Center for Psykedelisk Dannelse har i samarbejde med Lukas Gaarden ved Aarhus Universitet igangsat den første danske undersøgelse, der undersøger udfordringer efter psykedeliske oplevelser.

Selvom forskning viser at psykedeliske oplevelser kan lede til vidtrækkende og positive forandringer, ved vi også, at de nogle gange leder til udfordringer.

🔷Derfor undersøger vi nu, hvordan udfordringer opstår, hvordan de kan se ud, hvor længe de kan vare, og hvad der kan hjælpe. Du kan bidrage til vores fælles vidensbank og udviklingen af det psykedeliske felt, ved at udfylde spørgeskemaet herunder.
- Det tager 20–30 min at udfylde
- Du kan deltage anonymt
- Både korte og langvarige udfordringer er relevante
- Undersøgelsen er en del af et ph.d.-projekt og finansieret af Psykologisk Institut, Aarhus School of Business and Social Sciences og Center for Psykedelisk Dannelse

https://cepda.dk/forskning-udfordringer-efter-brug-af-psykedelika/