Lone Ellegaard Yoga

Lone Ellegaard Yoga Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Lone Ellegaard Yoga, Yogastudie, Trehøjevej 13, Årre.

Lækkerier til sommerfødderne 👣😍Footfizzes 6 stk pakning 115 kr (sæbe til fodbad)Walk about footcreme 125 kr (fodcreme)Vi...
02/07/2026

Lækkerier til sommerfødderne 👣😍

Footfizzes 6 stk pakning 115 kr (sæbe til fodbad)
Walk about footcreme 125 kr (fodcreme)

Vil du forkæle dig selv eller en anden, så har jeg lige fyldt op på hylderne.

Skriv eller ring, hvis du vil kigge forbi 🙂 Lone 24 21 29 43

Dejlige juni dage på Fanø 🌞🧘‍♀️Igen i år har jeg afholdt 3 yogaferier i Sønderho med masser af glade gæster. Vi bor i Br...
01/07/2026

Dejlige juni dage på Fanø 🌞🧘‍♀️
Igen i år har jeg afholdt 3 yogaferier i Sønderho med masser af glade gæster. Vi bor i Brinch hjem, som har masser af plads til os alle. Der er ingen luksus, men masser af hygge og hjerterum.
Yoga og meditation hver morgen og eftermiddag i Sønderho forsamlingshus, som har lige præcist en størrelse, der gør det velegnet til et yogarum.

Edel laver lækkert vegetarmad til os, og i år en enkelt dag med tapas med bla lækkerier fra Fanø Laks og Fanø Slagter. Jeg handler ind til morgenmaden, og overlader køkkenet til gæsterne, - en fin arbejdsfordeling. Så der bliver kogt æg, anrettet ost, varmet boller, gjort klar med frugt, kold havregrød, mysli og mange andre lækkerier.

Vi hygger, snakker og griner, og finder ind i en dejlig let feriestemning. Men tillader også stille stunder, hvor vi fordyber os. Både i yogarummet, og på vandreture, hvor vi nyder naturen omkring Sønderho.

Morgenyoga er hathayoga, hvor vi byder dagen velkommen bla med små blide bevægelser, siddende solhilsen, klassiske stående yogastillinger og omvendte stillinger
Eftermiddagsyogaen er yinyoga, hvor vi vender blikket indad gennem blide yin pulseringer og lange (til tider intense) stræk.
Og masser af åndedræts øvelser, - uanset yogaformen vil det primære fokus i øvelserne være åndedrættet. Så vi kommer ud af hovedet og ned i kroppen.

Jeg udvælger desuden et mantra, vi arbejder med i yoga nidra og meditationen. I år var det en del af Gayatri Mantraet – lysets mantra ”Vi mediterer på det guddommelige lys” og med lotus mudra, der symboliserer evnen til at overvinde den modstand, livet kan byde os.

Og lys havde vi masser af. Vejret viste sig fra sin sommerlige side, med varme og sol på himlen. De få regnbyger, som kom, var ikke noget, som kunne ændre i vores program.

Den eneste ændring i programmet blev d. 10. juni, hvor jeg blev bedstemor til lille søde Ellen. Det kunne jeg fejre med alle gæsterne, heriblandt min mor og moster (som blev oldemor og oldemoster). Og med de søde gæster, som jeg omgiver mig med, så gav de mig muligheden for at kunne tage en hurtig tur på besøg hos den nybagte familie – mit hjerte smelter 🩷

Tak til alle jer, som var med til at skabe disse dejlige dage, - jeg elsker at dele yoga og skabe rammerne for fællesskabet, og er taknemmelig for alle jer, som fylder rammerne ud på bedste vis🙏

Jeg er også glad og taknemmelig for alle de forhåndstilmeldinger, jeg allerede har fået til Yogaferier på Fanø 2027 (mandag til torsdag i uge 22, 23 og 25)

Hvis du kunne tænke dig en plads til næste år, må du gerne ringe eller skrive til mig.
I løbet af efteråret finder jeg ud af fordelingen af værelser, og hvornår, der kan blive plads til dig.

Jeg ønsker alle en god sommer, og holder nu ferie indtil yogastart i uge 34
De bedste sommerhilsner fra Lone 😎

2005 var året jeg trådte første skridt på min yogalærer vej hos Lilly Julier.Her stiftede jeg blandt andet kendskab med ...
01/06/2026

2005 var året jeg trådte første skridt på min yogalærer vej hos Lilly Julier.

Her stiftede jeg blandt andet kendskab med ”Yogaens 3 P’er”:
Practice
Patience
Perciverence

ØVELSE, TÅLMODIGHED OG UDHOLDENHED

Alle disse tre ting har været i spil, hvor jeg nu for 9 år har pakket bilen til Yogaferie på Fanø.
Øvelsen har jeg fået med tiden, men det kræver stadig tålmodighed og udholdenhed, at få plads til det hele.

Og så kan jeg endnu engang konkludere, at en Toyota Yaris er en MEGET rummelig bil 😊

Stilhed på Yogaloftet …. Nu er alle holdene afsluttet for forårssæsonen. Som altid nyder jeg mine timer på loftet, og de...
22/05/2026

Stilhed på Yogaloftet …. Nu er alle holdene afsluttet for forårssæsonen. Som altid nyder jeg mine timer på loftet, og det at kunne dele yogaen med andre.

Vi starter op igen i uge 35, og omkring 1. august ved jeg, hvordan det ser ud med ledige pladser.
Jeg har dog fået et par frameldinger allerede nu, så hvis du kunne tænke dig at være med er der ledig plads på disse to hold:

MANDAGE kl. 11-13 HENSYNTAGENDE YOGA OG MEDITATION
Start: d. 24. august
Slut: d. 14. december
I alt 16 gange á 2 timer
Pris: 2220 kr (incl moms)

Vi arbejder blidt og roligt med yogaen, og retter øvelserne til, så de passer til din krop. Der er fokus på både styrke og smidighed, og mange små pauser undervejs, som giver tid til at mærke, hvad der sker i kroppen.

Vi arbejder med åndedrættet, og hvordan dette kan bruges til at skabe ro og balance i krop og sind. Hver gang afsluttes med Yoga Nidra (lang og dyb afslapning) samt siddende meditation, som giver en oplevelse af ro og harmoni. I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra .

Dette hold henvender sig til dig, der har nogle skavanker, der skal tages hensyn til. Måske har du dårlig ryg eller gigt? Er eller har været i behandling for kræft? Måske er du ramt af stress eller depression? Været gennem hjerteoperation/sygdom? Eller noget helt andet.

Generelt lægges der stor vægt på ro i undervisningen, så alle øvelser foregår i et roligt tempo, og de små pauser undervejs er lige så vigtige, som øvelserne.

TIRSDAGE kl. 16 -18 YIN YOGA OG MEDITATION
Start: d. 25. august
Slut: d. 15. december
I alt 16 gange á 2 timer
Pris: 2220 kr (incl moms)

Yin yoga er en yogaform med stor fokus på bindevævet (kroppens hinder, sener og ledbånd). Bindevævet ”binder kroppen sammen” og ”får det hele til at glide” - væv mod væv, muskel mod muskel. Gennem lange stræk (2-10 min´s varighed) bibeholdes bindevævets smidighed og evne til at binde væske. Øvelserne er primært liggende og siddende.

Yin yoga er meget meditativ, - du sænker tempoet, og er bare stille, nærværende og trækker vejret i stillingerne. Kort sagt skaber du plads i krop og sind.

Efter øvelserne bliver du guidet igennem en Yoga Nidra (yogisk søvn), som er en dyb afslapnings teknik, der forbereder krop og sind til meditation. Stilheden fra afslapningen tages med over i en siddende meditation, som giver en oplevelse af ro og harmoni. I meditationen arbejder vi både med lyd og mantra.

Du må endelig kontakte mig, hvis du er interesseret. Er du i tvivl om, hvad der er det rigtige hold for dig, så må du gerne ringe, og vi kan tage en snak.
Jeg har også andre hold, hvor der lige nu ikke er ledige pladser, men hvor du kan komme på venteliste

Så ring eller skriv gerne til mig på 24 21 29 43

Yoga hilsner fra Lone

Vil du med til yoga i naturen? Der er stadig plads til flere,  så du må endeligt tilmelde dig 🌳🧘‍♀️🌞
15/05/2026

Vil du med til yoga i naturen? Der er stadig plads til flere, så du må endeligt tilmelde dig 🌳🧘‍♀️🌞

Midsommer yoga i naturen - en gave til dig selv 🎁

For kræft- og senfølgeramte. For pårørende. For efterlevende. For grupper, der har bevaret kontakten til hinanden efter deres sygdom. Find ro i naturen nogle timer 🌿🌿

Vores midsommer yoga indbyder til at bruge sanserne:

🦗lytte til fuglene og insekterne
🌸 lægge mærke til de dufte, der ind i mellem fanges i næsen
☀ mærke solen i ansigtet eller måske vindens kølighed
🦋 betragte farver og mønstre i naturen

Kroppen udfordres anderledes i stillingerne, når underlaget er mere ujævnt end gulvet i yogalokalet, og balancen kommer ekstra meget på arbejde. 🤸‍♀️ Også åndedrættet stimuleres på en helt anden måde, når vi indånder den friske luft.

Er du nysgerrig efter at opleve yoga i naturen, og hvad det kan gøre for dig, er du velkommen 🌱

Tidspunkt: Onsdag den 17. juni kl. 10-13
Sted: Naturen omkring Marbækgård, Esbjerg V
Instruktør: Yogalærer Lone Ellegaard

Læs meget mere og tilmeld dig her https://www.cancer.dk/faa-raadgivning/kalender/2026/esbjerg/midsommer-yoga-i-naturen/

16/04/2026

Kunne du tænke dig denne fornemmelse i kroppen 🤩 vibrationer fra syngeskålene sætter væsken i dine celler i bevægelse 🎶
Der er stadig et par ledige pladser til " Yin yoga, åndedræt og klang" på lørdag d. 18. April kl. 10-12
Tilmelding på 24 21 29 43

Prisen er 250 kr

Adresse

Trehøjevej 13
Årre
6818

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lone Ellegaard Yoga sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del