16/08/2026
PDRN – hype eller faktisk dokumenteret? 🧬
PDRN er blevet en af de helt store ingredienser inden for “regenerative” hudbehandlinger. Men hvad siger den kliniske evidens egentlig?
PDRN = Polydeoxyribonucleotide – korte DNA-fragmenter, ofte oprenset fra laks eller ørred. PDRN er især undersøgt for sine regenerative og antiinflammatoriske egenskaber.
🔬 Hvordan skulle det virke?
PDRN forbindes især med aktivering af adenosin A2A-receptorer og med processer, der understøtter vævsreparation. Det kan bl.a. påvirke inflammation, celleaktivitet, angiogenese og remodellering af væv.
Det er den biologiske forklaring på, hvorfor PDRN/PN er interessant i forbindelse med hudens kvalitet og regeneration.
Men her kommer den vigtige nuance 👇
📚 Hvad viser de kliniske studier?
En systematisk gennemgang fra 2025 identificerede 9 kliniske studier med i alt 219 patienter inden for æstetisk medicin. Flere studier fandt forbedringer i bl.a. fine linjer, hudtekstur og elasticitet.
MEN: Forskerne vurderede kvaliteten af evidensen som lav til moderat, og ingen af de inkluderede studier opnåede fuld score i kvalitetsvurderingen. Studierne var desuden meget forskellige i både produkt, dosering, injektionsteknik og behandlingsområde. Derfor kunne resultaterne ikke samles i en egentlig meta-analyse.
Et interessant randomiseret, dobbeltblindt split-face-studie med 27 personer sammenlignede PN med hyaluronsyre omkring øjnene.
Her fandt man bl.a. bedre udvikling i hudens elasticitet, fugt, ruhed og porevolumen på PN-siden. Men den overordnede kosmetiske vurdering var ikke signifikant forskellig mellem PN og hyaluronsyre.
⚠️ En vigtig forskel!
Når du køber et PDRN-serum eller en creme, kan du ikke automatisk overføre resultaterne fra kliniske injektionsstudier til produktet.
Mange af de kliniske studier undersøger injicerbare PN/PDRN-produkter, mens kosmetiske serummer har helt andre koncentrationer, formuleringer og leveringsforhold.
Så “indeholder PDRN” fortæller ikke i sig selv, hvor effektivt produktet er.
Indtil videre er tretinoin, microneedling, laser og kemiske peelinger mine favoritter 😍