KETO Nordic

KETO Nordic Vi fortæller om hvordan vi lever vores liv på KETO, vores træning og motion, vores løbeture og om VASA løbet som er årets sportslige højdepunkt.

15/06/2026

Vi har hentet vildt nede i Rold Skov og har fået fryseren godt fyldt op med noget af det fineste, naturen kan byde på. Elg, rådyr, dådyr og kronvildt – vildt, som har levet frit, bevæget sig gennem skove og enge og spist knopskud, urter, blade og bær i takt med årstiderne.

Og hvor kommer det så fra?

Det kommer fra Hugo.

Dem af jer, der har været med os på Livskraft-retreat på Danhostel Rebild, vil vide præcis, hvem jeg mener. I kender også Vivi. Det er nemlig Vivi, der er direktør og ejer af Danhostel Rebild, hvor vi gennem årene har delt måltider, foredrag, grin og gode samtaler.

Hugo er Vivis mand. Han er passioneret jæger, og sammen bor de dybt inde i Rold Skov i et fantastisk hus, hvor hjortene ofte kommer så tæt på, at de kan ses fra terrassen.

Hugo siger med et glimt i øjet, at hvis det ikke var for Vivi, kunne han næsten nedlægge alle de hjorte, han havde lyst til, direkte fra terrassen. Men Vivi har en helt anden tilgang. Hun render rundt og genner dem væk, så de kan fortsætte deres stille liv gennem skoven.

Og jeg må indrømme, at jeg er helt på Vivis hold.

For selv om vi spiser kød, må vi aldrig miste kærligheden til de dyr, vi deler landskabet med.

Heroppe hos os har vi nemlig også vores egne faste gæster. En hind og hendes to kid kommer trofast forbi. Vi følger dem gennem årstiderne, glæder os, når de dukker op, og ser de små vokse sig større og mere sikre på benene.

Og så har vi vores herlige seksender – en smuk råbuk med tre ender på hver stang. Han går rundt med en værdighed og ro, som om han ved, at han er områdets ubestridte herre. Vi holder øje med ham, glæder os, når han viser sig, og føler os privilegerede over at få lov til at følge hans liv gennem sæsonerne.

De skal ikke skydes.

De skal blot nydes.

Jeg tror ikke, det ene udelukker det andet. Man kan godt holde af dyrene og samtidig spise kød. Man kan godt stå og smile over synet af et lille kid i morgensolen og samtidig være taknemmelig for det vildt, der finder vej til fryseren og senere bliver til et nærende måltid.

For der er forskel.

Der er forskel på dyr, der har levet et liv i frihed, bevæget sig kilometer efter kilometer gennem skove og heder og fundet deres egen føde i naturen. Dyr, der har spist det, årstiderne tilbød dem, og levet et liv på naturens præmisser.

Og så er der dyr, som har levet hele deres liv indendørs og er blevet fodret med f***rblandinger, der er sammensat for at optimere produktionen.

Jeg ved godt, at verden ikke er sort og hvid. Men hvis vi har mulighed for at vælge kød fra dyr, der har levet et godt liv i frihed, så er det et valg, jeg gerne vil træffe.

Ikke kun af hensyn til dyrene.

Men også af hensyn til os selv.

For det er ikke ligegyldigt, hvad dyrene har spist.

Vildtkød indeholder typisk mindre fedt og har ofte en mere naturlig fedtsyrebalance med et lavere indhold af omega-6 og relativt mere omega-3 end meget intensivt produceret kød. Når vi i KETO Nordic taler om fedtsyrebalance, handler det netop om, at kvaliteten af det fedt, vi spiser, betyder noget – for cellemembranernes smidighed, inflammation, hormonel balance og vores generelle sundhed.

Måske er det derfor, jeg holder så meget af tanken om vildt.

Det forbinder os med årstidernes skiften. Med naturens rytmer. Med respekten for dyrene. Med kærligheden til de dyr, der har levet et godt liv i frihed. Og med taknemmeligheden over, at et liv har givet næring til et andet.

Og samtidig med glæden ved blot at stå stille og se en hind med sine to kid – og vores stolte seksender – passere forbi ude i haven.

De skal ikke skydes.

De skal blot nydes.

Det synes jeg faktisk er noget ganske særligt.

Lige i forlængelse af mit opslag om dyr, der lever et godt liv i frihed og i rytme med årstiderne, kom jeg til at tænke ...
12/06/2026

Lige i forlængelse af mit opslag om dyr, der lever et godt liv i frihed og i rytme med årstiderne, kom jeg til at tænke på noget, jeg læste for mange år siden.

Det var en udenlandsk professor i ernæring. Ikke en dansk. Jeg kan hverken huske hans navn eller hvor han kom fra. Og når det ikke er en dansker, er det jo nok ikke helt så troværdigt ... det er i hvert fald nogle gange sådan, vi opfører os. 😉 Ironi kan forekomme 😊

Han sagde noget i retning af, at hvis mennesker blev vurderet efter de standarder, man bruger til f***r til dyr i zoologiske haver, så ville vi ikke engang kvalificere som dyref***r.

Jeg ved ikke, om han ordret sagde det. Men jeg husker, at jeg både grinede og tænkte: Der er måske noget om snakken.

Det undrer mig faktisk også lidt, at tingene ofte først bliver "rigtige", når der kommer et dansk studie eller en dansk undersøgelse. Som om forskere i resten af verden ikke også kan tænke, observere og lave gode undersøgelser.

Jeg elsker dansk forskning, misforstå mig ikke. Men sandheden bliver vel ikke mere sand, fordi den er skrevet på dansk.

Nå, men tilbage til zoologiske haverne.

Hvis man har en tiger, undersøger man, hvad tigre spiser i naturen. Hvis man har en giraf, interesserer man sig for giraffers naturlige føde. Man forsøger at give dyrene noget, der passer til deres biologi og deres behov.

Ingen ville vel servere vingummier til en tiger eller sodavand til en chimpanse.

Men hvad gør vi ved os selv?

Vi spiser ting, vores bedsteforældre ikke ville kunne genkende som mad. Produkter med lange ingredienslister og ord, vi knap kan udtale. Vi småspiser hele dagen og kalder det bekvemmelighed.

Måske skulle vi nogle gange stille os selv det samme spørgsmål:

Hvad er det egentlig, mennesker er skabt til at spise?

Jeg tror ikke, der findes ét enkelt svar. Men jeg tror, de fleste af os godt kan mærke forskellen på rigtig mad og noget, der mest er lavet på en fabrik.

Mad med en historie. Mad, der ligner det det er 😊

Mad fra dyr, der har levet et godt liv.

Mad, der følger årstidernes rytme.

Det behøver ikke være perfekt. Det handler ikke om at pege fingre eller skabe dårlig samvittighed.

Måske handler det bare om at tage et lille skridt tættere på det, vores krop genkender.

Og hvis det viser sig, at professoren aldrig har sagt det, så er det stadig en af de bedste historier, jeg ikke helt kan dokumentere. 😉

God weekend til jer alle.

Jeg håber, den byder på lidt mindre hastværk, lidt mere nærvær og et godt måltid i selskab med mennesker, I holder af.

Og hvis nogen af jer tilfældigvis ved, hvem den udenlandske professor var, så må I meget gerne hjælpe min hukommelse lidt på vej.

Vi har hentet vildt nede i Rold Skov og har fået fryseren godt fyldt op med noget af det fineste, naturen kan byde på. E...
12/06/2026

Vi har hentet vildt nede i Rold Skov og har fået fryseren godt fyldt op med noget af det fineste, naturen kan byde på. Elg, rådyr, dådyr og kronvildt – vildt, som har levet frit, bevæget sig gennem skove og enge og spist knopskud, urter, blade og bær i takt med årstiderne.

Og hvor kommer det så fra?

Det kommer fra Hugo.

Dem af jer, der har været med os på Livskraft-retreat på Danhostel Rebild, vil vide præcis, hvem jeg mener. I kender også Vivi. Det er nemlig Vivi, der er direktør og ejer af Danhostel Rebild, hvor vi gennem årene har delt måltider, foredrag, grin og gode samtaler.

Hugo er Vivis mand. Han er passioneret jæger, og sammen bor de dybt inde i Rold Skov i et fantastisk hus, hvor hjortene ofte kommer så tæt på, at de kan ses fra terrassen.

Hugo siger med et glimt i øjet, at hvis det ikke var for Vivi, kunne han næsten nedlægge alle de hjorte, han havde lyst til, direkte fra terrassen. Men Vivi har en helt anden tilgang. Hun render rundt og genner dem væk, så de kan fortsætte deres stille liv gennem skoven.

Og jeg må indrømme, at jeg er helt på Vivis hold.

For selv om vi spiser kød, må vi aldrig miste kærligheden til de dyr, vi deler landskabet med.

Heroppe hos os har vi nemlig også vores egne faste gæster. En hind og hendes to kid kommer trofast forbi. Vi følger dem gennem årstiderne, glæder os, når de dukker op, og ser de små vokse sig større og mere sikre på benene.

Og så har vi vores herlige seksender – en smuk råbuk med tre ender på hver stang. Han går rundt med en værdighed og ro, som om han ved, at han er områdets ubestridte herre. Vi holder øje med ham, glæder os, når han viser sig, og føler os privilegerede over at få lov til at følge hans liv gennem sæsonerne.

De skal ikke skydes.

De skal blot nydes.

Jeg tror ikke, det ene udelukker det andet. Man kan godt holde af dyrene og samtidig spise kød. Man kan godt stå og smile over synet af et lille kid i morgensolen og samtidig være taknemmelig for det vildt, der finder vej til fryseren og senere bliver til et nærende måltid.

For der er forskel.

Der er forskel på dyr, der har levet et liv i frihed, bevæget sig kilometer efter kilometer gennem skove og heder og fundet deres egen føde i naturen. Dyr, der har spist det, årstiderne tilbød dem, og levet et liv på naturens præmisser.

Og så er der dyr, som har levet hele deres liv indendørs og er blevet fodret med f***rblandinger, der er sammensat for at optimere produktionen.

Jeg ved godt, at verden ikke er sort og hvid. Men hvis vi har mulighed for at vælge kød fra dyr, der har levet et godt liv i frihed, så er det et valg, jeg gerne vil træffe.

Ikke kun af hensyn til dyrene.

Men også af hensyn til os selv.

For det er ikke ligegyldigt, hvad dyrene har spist.

Vildtkød indeholder typisk mindre fedt og har ofte en mere naturlig fedtsyrebalance med et lavere indhold af omega-6 og relativt mere omega-3 end meget intensivt produceret kød. Når vi i KETO Nordic taler om fedtsyrebalance, handler det netop om, at kvaliteten af det fedt, vi spiser, betyder noget – for cellemembranernes smidighed, inflammation, hormonel balance og vores generelle sundhed.

Måske er det derfor, jeg holder så meget af tanken om vildt.

Det forbinder os med årstidernes skiften. Med naturens rytmer. Med respekten for dyrene. Med kærligheden til de dyr, der har levet et godt liv i frihed. Og med taknemmeligheden over, at et liv har givet næring til et andet.

Og samtidig med glæden ved blot at stå stille og se en hind med sine to kid – og vores stolte seksender – passere forbi ude i haven.

De skal ikke skydes.

De skal blot nydes.

Det synes jeg faktisk er noget ganske særligt.

I opslaget om sukker inde i vores Facebook gruppe The KETO Nordic Tribe skrev jeg, at en gennemsnitlig dansker stadig in...
09/06/2026

I opslaget om sukker inde i vores Facebook gruppe The KETO Nordic Tribe skrev jeg, at en gennemsnitlig dansker stadig indtager omkring 35-40 kg tilsat sukker om året. Det er et tal, som får de fleste til at stoppe op et øjeblik.

Men det rejser efter min mening et endnu mere interessant spørgsmål.

Hvorfor taler vi stadig så meget om kalorier, når mange af de største sundhedsudfordringer i vores samfund ser ud til at handle om noget helt andet?

I årtier har kalorier været den dominerende forklaringsmodel på vægtregulering. Hvis man tager på, spiser man for mange kalorier. Hvis man vil tabe sig, skal man spise færre kalorier.

Det lyder enkelt.

Problemet er bare, at biologien sjældent er enkel.

Kroppen er ikke et regneark. Den er et komplekst biologisk system bestående af hormoner, signalstoffer, enzymer, organer og energisystemer, som konstant kommunikerer med hinanden.

En kalorie fortæller os, hvor meget energi et fødevareemne frigiver ved forbrænding i et laboratorium. Men den fortæller os ikke, hvordan kroppen vælger at håndtere den energi.

Den fortæller os ikke, hvordan blodsukkeret påvirkes.

Den fortæller os ikke, hvor meget insulin kroppen skal frigive.

Den fortæller os ikke, hvor længe vi forbliver mætte.

Og den fortæller os ikke, om kroppen får adgang til sine energilagre eller ej.

Det er netop derfor, at jeg gennem årene er blevet mere interesseret i insulin, blodsukker og metabolisk sundhed end i kalorietælling.

For kroppen regulerer ikke energi gennem matematik.

Den regulerer energi gennem biologi.

Når vi spiser, reagerer kroppen på signaler. Nogle fødevarer giver en beskeden påvirkning af blodsukker og insulin. Andre giver en markant respons. Og det er disse signaler, der over tid er med til at forme vores metaboliske sundhed.

Når mere end en million danskere vurderes at leve med insulinresistens eller metabolisk syndrom, er det efter min mening relevant at spørge, om vores forståelse af energi og vægtregulering er tilstrækkelig.

Måske er det derfor, at jeg i dag finder et andet spørgsmål mere interessant end det klassiske spørgsmål om kalorier.

Ikke:
"Hvor mange kalorier er der i denne mad?"

Men:
"Hvordan påvirker denne mad blodsukker, insulin, mæthed og energiregulering?"

For det spørgsmål leder os direkte ind i den biologi, som i sidste ende afgør, hvordan kroppen fungerer.

Og måske er det netop her, en stor del af forklaringen på moderne metaboliske sygdomme skal findes.

Ikke i mangel på viljestyrke.

Men i vores forståelse af kroppens signaler.

Hvad tænker I? 🌿

Jeg glæder mig faktisk lidt til mandage. Det lyder måske mærkeligt, men den ugentlige fastedag er blevet et lille åndehu...
08/06/2026

Jeg glæder mig faktisk lidt til mandage. Det lyder måske mærkeligt, men den ugentlige fastedag er blevet et lille åndehul.

God mandag – og rigtig god METABOLIC Monday til jer alle. 🌿

I dag er dagen, hvor mange af os vælger at give kroppen en lille pause fra maden. Ikke fordi vi skal sulte os, men fordi vi ønsker at give plads til nogle af kroppens mest fascinerende reparations- og vedligeholdelsesprocesser.

Noget af det særlige ved at leve en stabil ketogen livsstil er, at vi allerede befinder os i en vedvarende fedtforbrænding. Kroppen skal ikke først bruge et eller to døgn på at tømme sine sukkerlagre og finde tilbage til fedtforbrændingen. Vi starter ganske enkelt et helt andet sted.

Det betyder, at vi ofte rammer det metaboliske "sweet spot" og de processer, vi kalder autofagi og mitofagi, betydeligt tidligere end mennesker, der primært lever på kulhydrater. Mange oplever faktisk, at kroppen kan begynde denne oprydning flere døgn tidligere, fordi den allerede er i den rette biologiske tilstand.

Autofagi er kroppens egen genbrugsstation, hvor slidte proteiner og beskadigede celledele bliver ryddet op og genanvendt. Mitofagi er den samme oprydning – bare målrettet vores små energifabrikker, mitokondrierne. Det er kroppens måde at vedligeholde sit eget maskinrum på.

Men det er måske hjernen, der fascinerer mig allermest.

Hjernen udgør kun omkring to procent af vores kropsvægt, men den bruger omkring en femtedel af al den energi, vi producerer. Når vi lever i en stabil fedtforbrænding og danner ketoner, får hjernen adgang til et brændstof, som mange oplever giver en helt særlig ro og klarhed. Det er, som om støjen dæmpes en smule, og tankerne falder mere på plads.

Flere forskere peger samtidig på, at faste kan øge dannelsen af BDNF – Brain Derived Neurotrophic Factor. Det bliver nogle gange kaldt hjernens egen vækstgødning, fordi det hjælper med at vedligeholde og skabe nye forbindelser mellem nervecellerne. Det er en af grundene til, at mange oplever bedre koncentration, større kreativitet og en følelse af mentalt overskud under en faste.

Samtidig ser det ud til, at hjernen også har glæde af den oprydning, som autofagien sætter i gang. Gamle og beskadigede cellebestanddele bliver fjernet, og kroppen får mulighed for at vedligeholde sit mest komplekse organ. Når mitofagien samtidig hjælper med at udskifte slidte mitokondrier, er det lidt som at give hjernens små kraftværker et serviceeftersyn.

Måske er det derfor, at vores forfædre ofte måtte tænke allerklarest, når de ikke havde adgang til mad. Evolutionen har sandsynligvis ikke indrettet os til at blive sløve under faste – tværtimod. Vi skulle kunne finde vej, træffe gode beslutninger og skaffe det næste måltid.

For mig handler METABOLIC Monday derfor ikke om afsavn.

Det handler om rytme.
Om at stole på kroppens egen biologi.
Om at give den tid til at reparere, rydde op og genfinde balancen.

Og det er måske noget af det smukkeste ved en stabil fedtforbrænding: At kroppen ikke først skal kæmpe sig frem til reparationsarbejdet – den kan begynde næsten med det samme.

Michael og jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig METABOLIC Monday. Nyd dagen, nyd roen, og glæd jer over, at kroppen ofte arbejder allerbedst, når vi giver den lidt fred og ro til at passe sit eget arbedje.

I dag skulle vi lige et s**t ned med Andreas og Sara, så de kunne med toget hjem til København. Det lød jo ganske enkelt...
06/06/2026

I dag skulle vi lige et s**t ned med Andreas og Sara, så de kunne med toget hjem til København. Det lød jo ganske enkelt, men sådan skulle det ikke helt gå. Toget blev nemlig aflyst, så vi fik lidt ekstra tid sammen, inden de endelig kunne komme afsted.

På vejen hjem besluttede Michael og jeg os for at tage en lille omvej og lagde vejen forbi Ingstrup Mejeri. Det var egentlig bare tænkt som et hurtigt stop, men det endte med at blive en af de oplevelser, hvor man bliver mindet om, at godt gammeldags håndværk stadig findes.

Det er et af de få steder, hvor man virkelig fornemmer, at mælken ikke bare er en råvare, men begyndelsen på et stykke ærligt mejerihåndværk. Heroppe i Nordjylland er vi faktisk også så heldige at have et andet fantastisk mejeri, nemlig Thise, som vi også holder meget af og ofte lægger vejen forbi. Det ligger bare lidt længere væk fra Bratten, så i dag blev det Ingstrup, og det fortrød vi bestemt ikke.

Noget af det, jeg synes er så fint, er, at mælken kommer fra køerne på Vrejlev Kloster. Det giver en særlig ro over produkterne, at råvaren kommer fra ét sted, hvor der har været drevet landbrug og produceret mælk gennem generationer.

Vi kunne selvfølgelig ikke dy os. Der kom et par gode oste med hjem, og så købte vi en flaske sødmælk. Men det var nu også skønt at se, at de stadig laver gammeldags kærnemælk, koldskål og rigtig piskefløde. Det var næsten som at træde et lille skridt tilbage i tiden.

Noget af det, vi især faldt for, var, at deres mælk er uhomogeniseret. I dag bliver det meste mælk presset gennem meget fine dyser under højt tryk, så fedtet fordeler sig jævnt. Men hos Ingstrup får mælken lov til at være mere, som naturen har skabt den. Den er stadig pasteuriseret, men ikke homogeniseret, og derfor lægger fløden sig stille og roligt øverst i flasken – præcis som mange af os husker det fra barndommen.

Det giver en fyldigere smag og en fornemmelse af, at det her faktisk er et rigtigt naturprodukt og ikke bare endnu en standardvare fra køledisken.

Det var herligt at se, at der stadig findes steder, hvor man holder fast i det gode, gedigne håndværk, og hvor kvalitet og tradition får lov til at fylde mere end effektivitet og standardisering.

Michael og jeg elsker den slags små omveje. De minder os om, at nogle af de fineste oplevelser stadig findes lige her i vores eget hjørne af Danmark. ❤️

I aften summede huset igen af stemmer og flere mennesker omkring bordet end der plejer at være ❤️Vi har besøg af en del ...
26/05/2026

I aften summede huset igen af stemmer og flere mennesker omkring bordet end der plejer at være ❤️

Vi har besøg af en del af familien, og som det ofte er, når mennesker samles, så mødes også forskellige madvaner og traditioner.

Ikke alle spiser helt så meget kød som Michael og jeg gør i vores hverdag, så i dag landede kompromiset på noget, vi alle elsker:

Frisk tun - meget enkelt og helt igennme KETO Nordic Style.

Store flotte stykker tun blev vendt på siderne med sesamfrø og blev stegt ganske kort tid ved høj varme, så midten stadig var dyb rosa og næsten smørblød.

Tunen blev smukt anrettet på et stort serveringsfad ovenpå en salat af Nordisk crisp - en fin lille meget sprød salat og lidt tomat — det hele krydret godt med salt, peber, god olivenolie og masser af fintrevet citronskal.

Ved siden af stod en lille skål med dressingen, som jeg havde rørt af en virkelig god olivenolie, soja og frisk citron.

Vi lavede også en lille tun tatar med avocado.

Finthakket rå tun rørt nænsomt med en virkelig god olivenolie, avocado, godt med salt, friskkværnet peber og en smule fint hakkede kapers.

Det hele blev drysset med fintrevet citronskal og serveret iskoldt sammen med den sprøde salat og helt hvide friske asparges, som jeg skrællede og kogte nænsomt.

De fik bare lidt rørt smør over sig ved serveringen.

Ingen store dikkedarer og ingen ultraforarbejdede eller bare forarbejdede produkter.

Bare rigtig mad, gode råvarer og mennesker omkring et bord.

Det er egentlig meget af det, KETO Nordic handler om for os.
Vores livsstil er Ikke perfektion - her er ingen strenge regler men der er masser af rytme, nærvær og mad, der giver ro i kroppen.

Og nogle gange er det faktisk de simpleste måltider, man husker længst ❤️

En ketogen livsstil – med ro, rigtig mad og et stærkt nordisk kompas.

Så er der stille igen her i huset.“Den Laaange” er slt for denne gang, og hver eneste gang vi kommer igennem disse fem ...
26/05/2026

Så er der stille igen her i huset.

“Den Laaange” er slt for denne gang, og hver eneste gang vi kommer igennem disse fem dage sammen med mennesker, sidder Michael og jeg tilbage med den samme følelse.

Respekt.

For noget sker der med mennesker, når kroppen får lov til at være i fred længe nok.

Og denne gang gjorde noget helt særligt indtryk på os. For første gang gik alle dem, der ikke tidligere havde været kursister hos os, hele vejen gennem alle fem dage. Ikke nogen der stoppede undervejs. Ikke nogen der gav op. Alle gik igennem.

Det synes jeg faktisk er ret utroligt.

For det handler jo ikke bare om ikke at spise. Det handler om at blive i noget, som den moderne verden næsten aldrig giver mennesker længere.

Biologisk ro.

De fleste mennesker lever i dag i en form for konstant stimulering. Hele tiden noget der skal fordøjes. Hele tiden insulin. Hele tiden signaler til kroppen om at lagre, håndtere, regulere og arbejde videre.

Og så sker der noget meget mærkeligt, når stilheden pludselig indfinder sig.

Man kan næsten se det ske dag for dag.

Ansigterne ændrer sig lidt. Blikket bliver roligere. Tankerne klarere.

Det er næsten som om kroppen begynder at huske noget gammelt igen.

Noget mennesket altid har kendt.

At vi ikke er skabt til konstant overflod. At kroppen også er bygget til pauser. At stilhed også er en del af biologien.

Og måske er det netop derfor, vores rytme i KETO Nordic betyder så meget for os.

For når “Den Laaange” slutter, så vender vi jo ikke tilbage til gamle vaner. Vi vender tilbage til rytmen igen.

METABOLIC Monday.

Den ugentlige faste. Den ugentlige pause. Det lille åndedrag i systemet, som uge efter uge minder kroppen om, at den godt kan arbejde på andre måder end konstant tilførsel.

Og måske er det netop derfor, så mange denne gang kunne gå hele vejen.

Fordi kroppen allerede kendte rytmen.

For “Den Laaange” starter jo egentlig ikke den dag, vi stopper med at spise.

Den starter i alle de mandage, der kommer før.

I gentagelsen. I rytmen. I den stille træning, hvor kroppen langsomt bliver mere metabolisk fleksibel og mindre afhængig af konstant energi udefra.

Det er egentlig dét, vi forsøger at skabe i KETO Nordic.

Ikke perfektion. Ikke fanatisme. Ikke hurtige løsninger.

Men en rytme, mennesker kan leve i.

Og nu begynder den igen.

Mandag for mandag ❤️

Pinsen er nu ovre, og for mig har det været nogle meget travle dage. Mit nye arbejde som guide på Voergaard Slot har fyl...
26/05/2026

Pinsen er nu ovre, og for mig har det været nogle meget travle dage. Mit nye arbejde som guide på Voergaard Slot har fyldt meget, og det har faktisk været både rørende, spændende og inspirerende at få lov til at fortælle historien om et af Danmarks mest fantastiske steder.

Der kommer mange krydstogtturister til Voergaard, og det er selvfølgelig dejligt. Det skæpper fint i kassen, og det betyder meget for området. Men jeg må også være ærlig og sige, at jeg inderligt kunne ønske, at endnu flere helt almindelige danskere lagde vejen forbi.

For Voergaard er noget ganske særligt.

Nogle kalder det Vendsyssels lille Versailles — og når man står der blandt gobeliner, kunstskatte, rustninger, saloner og den næsten eventyrlige stemning, så forstår man godt hvorfor. Historien sidder nærmest i væggene, og stedet rummer både storhed, drama, kærlighed, magt og menneskeskæbner gennem flere hundrede år.

Det fortjener simpelthen et langt større publikum.

Samtidig har Michael og jeg jo været på tur til Budapest. Og hold nu op en by. Storslået, dramatisk, smuk og fuld af historie. Donau, broerne, de gamle bygninger, caféerne og den helt særlige centraleuropæiske stemning gjorde stort indtryk på os.

Men denne gang var der også noget helt særligt i luften.

Vi kom faktisk derned om søndagen, præcis som Peter Magyar var blevet indsat, og hele byen — ja faktisk hele landet — virkede præget af en næsten elektrisk feststemning, optimisme og håb. Folk smilede, snakkede sammen på gaderne, caféerne summede, og man kunne tydeligt mærke, at noget historisk havde fundet sted.

Og helt ærligt — havde Orbán vundet valget, så var vi faktisk ikke kørt derned.

For man mærker tydeligt, hvor meget politik kan sætte sig i et land. Ikke bare i bygninger og økonomi, men i stemningen mellem mennesker. Derfor blev det også en stor oplevelse at være vidne til et folk, der virkede som om de igen turde håbe på forandring.

Det gjorde virkelig indtryk på os.

Og måske er det netop derfor, rejser er så vigtige. Fordi de minder os om, hvor værdifuldt frihed, kultur, historie og håb egentlig er.

Nogle gange behøver man faktisk ikke rejse længere væk end til Vendsyssel for at mærke historiens vingesus. Andre gange skal man helt til Budapest for at mærke et lands puls slå lidt hurtigere igen ❤️

Og så blev det pinse hjemme i Bratten.

Vi fik besøg af familien, huset blev fyldt med liv, latter og lange samtaler, og mellem alle de travle dage var der også de stille øjeblikke med kaffe, havluft og følelsen af, at sommeren langsomt er ved at finde vej helt op til toppen af Danmark.

Men noget af det største denne pinse var faktisk, at vores tårnfalkepar kom tilbage.

Vi har jo skrevet om dem tidligere, og sidste år fulgte vi dem næsten hver eneste dag, da de fik fire unger her på grunden. Så man bliver overraskende glad, når man pludselig ser dem igen. Hunnen inde ved kassen. Hannen siddende oppe og spejde efter bytte over markerne og klitterne.

Det er som om naturen vender tilbage til sin rytme.

Og midt i alt det menneskeskabte kaos, politik, travlhed og støj, så giver det altså noget helt særligt at stå tidligt om morgenen i stilheden og høre tårnfalkene kalde igen.

Det minder én om, at livet fortsætter. At årstiderne vender tilbage. Og at håb nogle gange kommer flyvende på vinger ❤️

Men nu er pinsen ovre, og nu er det hverdag igen.

I hvert fald for en lille stund endnu for Michael og mig.

Nu skal vi tilbage til det arbejde, som efterhånden har fyldt næsten 10 år af vores liv med KETO Nordic. Tilbage til kurserne, coaching calls, retreats, tekster, undervisning og alle de lange samtaler med mennesker, der forsøger at forstå deres egen krop lidt bedre.

For det er jo i virkeligheden det, det hele handler om for os.

At hjælpe mennesker til at forstå, at rigtig meget af det, vi i dag kalder normale aldringstegn og livsstilssygdomme, ikke nødvendigvis er noget, man bare passivt skal acceptere. At kroppen faktisk er biologisk intelligent. At søvn betyder noget. At mad betyder noget. At stress betyder noget. At rytme betyder noget. At inflammation, insulinresistens og ultraforarbejdet mad påvirker langt mere, end de fleste mennesker nogensinde har fået forklaret.

Vi møder så mange mennesker, som i årevis har fået at vide, at træthed, smerter, vægtproblemer, sukkertrang, dårlig søvn og manglende energi bare er en naturlig del af det at blive ældre.

Men det behøver det ikke altid at være.

Og måske er det netop derfor, vi stadig brænder for det her arbejde efter snart 10 år.

Fordi vi igen og igen oplever mennesker begynde at få håbet tilbage. Få energien tilbage. Få livsglæden tilbage. Og begynde at forstå, at kroppen faktisk kan meget mere, end de troede.

Det er i hvert fald dét, vi kommer til at bruge den næste tid på ❤️

350 gram kød om ugen.Altså omkring 50 gram om dagen.Helt ærligt … det er jo fuldstændig urealistisk, hvis man ønsker at ...
21/05/2026

350 gram kød om ugen.

Altså omkring 50 gram om dagen.

Helt ærligt … det er jo fuldstændig urealistisk, hvis man ønsker at leve på en måde, hvor man faktisk bliver mæt, får stabil energi og samtidig forsøger at bevare muskelmasse, hormonbalance og metabolisk sundhed — især når man bliver ældre.

Det kan ganske enkelt ikke rummes i en ketogen livsstil.

Men når det så er sagt, så vil jeg også gerne gøre op med den myte, at mennesker som lever en ketogen livsstil bare sidder og spiser enorme mængder kød dagen lang.

Det gør vi faktisk ikke.

Tværtimod viser erfaringen igen og igen, at mennesker i vedvarende fedtforbrænding helt naturligt spiser markant mindre mad end gennemsnitsdanskeren — ofte op mod en tredjedel mindre.

Hvorfor?

Fordi rigtig mad mætter.
Protein mætter.
Naturligt fedt mætter.
Stabilt blodsukker dæmper småspisning, cravings og konstant sult.

Vi spiser ikke hele tiden.

Og hos os i KETO Nordic arbejder vi ovenikøbet med METABOLIC Monday hver eneste uge — altså en fast ugentlig fastedag. Det er faktisk en fuldstændig kødløs dag, selv om nogen måske trækker lidt på smilebåndet af det.

Men det tæller jo også.

Samtidig undrer jeg mig ofte over klimadebatten omkring kød.

For når man anbefaler mennesker at erstatte animalske fødevarer med store mængder grøntsager, frugt og planteprodukter året rundt, så kunne jeg godt tænke mig at se det samlede klimaregnskab.

Hvor mange grøntsager bliver kørt tusindvis af kilometer gennem Europa i store diesellastbiler?
Hvor mange dyrkes i opvarmede drivhuse?
Hvor meget emballage, køling og transport følger med?

Det er ikke altid så sort-hvidt, som det bliver gjort til.

En økologisk ko på græs i naturlige kredsløb er ikke nødvendigvis klimaskurken i det store regnestykke. Tværtimod kan græssende dyr være en del af et sundt biologisk kredsløb med jordopbygning, biodiversitet og lokal fødevareproduktion.

Måske burde vi begynde at tale mindre ideologi og lidt mere biologisk og praktisk virkelighed.

Adresse

ågade 18, 4
Aalborg
9000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4526807204

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når KETO Nordic sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til KETO Nordic:

Genveje

Del

Type