15/06/2026
Vi har hentet vildt nede i Rold Skov og har fået fryseren godt fyldt op med noget af det fineste, naturen kan byde på. Elg, rådyr, dådyr og kronvildt – vildt, som har levet frit, bevæget sig gennem skove og enge og spist knopskud, urter, blade og bær i takt med årstiderne.
Og hvor kommer det så fra?
Det kommer fra Hugo.
Dem af jer, der har været med os på Livskraft-retreat på Danhostel Rebild, vil vide præcis, hvem jeg mener. I kender også Vivi. Det er nemlig Vivi, der er direktør og ejer af Danhostel Rebild, hvor vi gennem årene har delt måltider, foredrag, grin og gode samtaler.
Hugo er Vivis mand. Han er passioneret jæger, og sammen bor de dybt inde i Rold Skov i et fantastisk hus, hvor hjortene ofte kommer så tæt på, at de kan ses fra terrassen.
Hugo siger med et glimt i øjet, at hvis det ikke var for Vivi, kunne han næsten nedlægge alle de hjorte, han havde lyst til, direkte fra terrassen. Men Vivi har en helt anden tilgang. Hun render rundt og genner dem væk, så de kan fortsætte deres stille liv gennem skoven.
Og jeg må indrømme, at jeg er helt på Vivis hold.
For selv om vi spiser kød, må vi aldrig miste kærligheden til de dyr, vi deler landskabet med.
Heroppe hos os har vi nemlig også vores egne faste gæster. En hind og hendes to kid kommer trofast forbi. Vi følger dem gennem årstiderne, glæder os, når de dukker op, og ser de små vokse sig større og mere sikre på benene.
Og så har vi vores herlige seksender – en smuk råbuk med tre ender på hver stang. Han går rundt med en værdighed og ro, som om han ved, at han er områdets ubestridte herre. Vi holder øje med ham, glæder os, når han viser sig, og føler os privilegerede over at få lov til at følge hans liv gennem sæsonerne.
De skal ikke skydes.
De skal blot nydes.
Jeg tror ikke, det ene udelukker det andet. Man kan godt holde af dyrene og samtidig spise kød. Man kan godt stå og smile over synet af et lille kid i morgensolen og samtidig være taknemmelig for det vildt, der finder vej til fryseren og senere bliver til et nærende måltid.
For der er forskel.
Der er forskel på dyr, der har levet et liv i frihed, bevæget sig kilometer efter kilometer gennem skove og heder og fundet deres egen føde i naturen. Dyr, der har spist det, årstiderne tilbød dem, og levet et liv på naturens præmisser.
Og så er der dyr, som har levet hele deres liv indendørs og er blevet fodret med f***rblandinger, der er sammensat for at optimere produktionen.
Jeg ved godt, at verden ikke er sort og hvid. Men hvis vi har mulighed for at vælge kød fra dyr, der har levet et godt liv i frihed, så er det et valg, jeg gerne vil træffe.
Ikke kun af hensyn til dyrene.
Men også af hensyn til os selv.
For det er ikke ligegyldigt, hvad dyrene har spist.
Vildtkød indeholder typisk mindre fedt og har ofte en mere naturlig fedtsyrebalance med et lavere indhold af omega-6 og relativt mere omega-3 end meget intensivt produceret kød. Når vi i KETO Nordic taler om fedtsyrebalance, handler det netop om, at kvaliteten af det fedt, vi spiser, betyder noget – for cellemembranernes smidighed, inflammation, hormonel balance og vores generelle sundhed.
Måske er det derfor, jeg holder så meget af tanken om vildt.
Det forbinder os med årstidernes skiften. Med naturens rytmer. Med respekten for dyrene. Med kærligheden til de dyr, der har levet et godt liv i frihed. Og med taknemmeligheden over, at et liv har givet næring til et andet.
Og samtidig med glæden ved blot at stå stille og se en hind med sine to kid – og vores stolte seksender – passere forbi ude i haven.
De skal ikke skydes.
De skal blot nydes.
Det synes jeg faktisk er noget ganske særligt.