GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann

GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann Greensoul tilbyder diætbehandling, kost- og livsstilsvejledning med særligt fokus på plantebaseret kost og grøn livsstil.

Unik mulighed for at høre om resultaterne fra et af verdens mest kendte og indflydelsesrige studier om kost og livsstils...
12/05/2026

Unik mulighed for at høre om resultaterne fra et af verdens mest kendte og indflydelsesrige studier om kost og livsstils betydning for vores sundhed, nemlig adventiststudiern. Og enda fra hovedforskeren selv - Gary Fraser.

Adventiststudierne er særlige, fordi de giver forskere en sjælden mulighed for at studere effekten af kost og livsstil uden de "støjende" faktorer, der normalt præger store befolkningsundersøgelser.

Inden for adventist-gruppen findes alt fra veganere og vegetarer til kødspisere, der ellers lever ens på mange andre parametre, og fx undgår rygning, for meget alkohol og har en høj grad af daglig fysisk aktivitet eller bevægelse. Dette gør det muligt at lave direkte sammenligninger af, hvordan forskellige niveauer af plante-baseret kost påvirker sundheden.

Kom med og bliv inspireret til en grønnere og mere planterig eller endda helt plantebaseret livsstil - følg tilmeldingslink i opslaget nedenfor.

Hvor meget sundere er en plantebaseret kost egentlig? DVF har inviteret forskeren bag verdens grundigste studier, adventiststudierne, til at gøre os klogere på sundhedseffekterne ved en vegetarisk kost sammenlignet med en kost med kød. Kom med i juni 2026, når han gæster hele fem byer i Danmark...

Pas på mikrolivet! Såvel i naturen som i din tarm Det er forskningsmæssigt anerkendt at pesticider har en direkte negati...
09/03/2026

Pas på mikrolivet! Såvel i naturen som i din tarm
Det er forskningsmæssigt anerkendt at pesticider har en direkte negativ effekt på vores tarmmikrober, og er relateret til øget risiko for udvikling af bl.a. Parkinsons sygdom (samt hurtigere fremskriden af sygdom, hvis man allerede er ramt 😢).
Pas på miljøet, drikke vandet, dig selv og din familie ved at vælge økologisk.

Se dem her: https://dn.dk/pesticidrester-i-kroppen

8 fødevarer er kilde til over 60 % af pesticidrester i kroppen 🍎🧪

Hvis du vil skåne dig selv og din familie for rester af pesticider, kan du købe disse otte fødevarer økologisk.

I dag er det bælgfrugternes dag 🫘💚🩷Mine kollegaer i   Vegetarisk Forening - DVF har lavet dette opslag med tips og trick...
10/02/2026

I dag er det bælgfrugternes dag 🫘💚🩷
Mine kollegaer i Vegetarisk Forening - DVF har lavet dette opslag med tips og tricks til at spise lidt flere bælgfrugter i hverdagen.

Insider info: Billedet er taget af den dygtige madstylist og fotograf Deborah Ryan i forbindelse med et projekt omkring mere planterig ernæring til ældre og indlagte patienter. Jeg lavede maden og vi fotograferede hjemme i mit køkken. Retten er millonbøf med kartoffelmos, lavet med plantefars, røde linser og revet hvidkål. Kartoffelmosen🥔 er tilført blendede favebønner/afskallede hestebønner. Det smager himmelsk😊 👼

Opskriften findes i kommentar feltet 💚

I dag er det Bælgfrugternes Dag 🌱

Fødevarestyrelsen anbefaler ca. 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen. Det svarer til f.eks. 1,5 dl kogte kikærter eller en halv dåse bønner. Men i dag spiser danskerne i gennemsnit kun omkring 5 g bælgfrugter om dagen 📉

Fire gode grunde til at spise bælgfrugter:
- De bidrager med protein, kostfibre, vitaminer og mineraler.
- De giver god mæthed.
- De er prisvenlige.
- De har et lavere klimaaftryk end mange animalske fødevarer.

Sådan tilbereder du tørrede bælgfrugter:
- Iblødsæt bønner og kikærter i 10–12 timer. Det reducerer naturligt forekommende lektiner.
- Kog grundigt. Bønner og kikærter: 45–60 min. Linser: 20–30 min.
- Tilsæt gerne smagsgivere, og gem det smagfulde kogevand som bouillon.
- Smag til under afkøling. Her suger bælgfrugterne ekstra meget smag til sig.

Tip: Du kan sagtens bruge bælgfrugter på dåse eller i karton. De er klar til brug og skal hverken iblødsættes eller koges som de tørrede varianter, og de indeholder stadig de gode næringsstoffer 🫘

Bælgfrugter kan smages til på mange måder:
- Miso, soja, kapers eller oliven kan tilføre salt og umami.
- Citron, eddike eller fermenterede grøntsager kan bruges til at tilføre syre.
- Tilføj fedt med tahin, peanutbutter eller olier.
- Du kan også tilføre dybde med svampe, hvidløg og tomat eller sødme med kokosmælk eller lidt sirup.

Bælgfrugter kan bruges i alle dagens måltider:
- Til morgenmad kan du prøve en smoothie med hvide bønner, kikærtepandekager eller hjemmebagte boller med linser.
- Hummus, kikærtesalat eller en bowl med tofu eller edamamebønner passer godt til en frokost.
- Til aftensmad kan du prøve en linsebolognese, lasagne eller bønnebøffer.
- Bælgfrugter kan også bruges i det søde køkken. Prøv cookies, muffins eller brownies med bønner som snack eller dessert.

Hvordan kan 100 g bælgfrugter se ud? 🫛

Dag 1:
- Bolle med 15 g hvide bønner
- Müslibar med 15 g linser
- Pita med falafler svarende til 70 g kikærter

Dag 2:
- Smoothie med 20 g hvide bønner
- Linselasagne med 80 g linser

Tips til hverdagen med bælgfrugter:
- Brug bælgfrugter i retter, du allerede kender.
- Tilbered store portioner og opbevar dem på køl i 4–5 dage eller frys dem i mindre portioner.
- Brug færdigtilberedte bælgfrugter på dåse eller i karton, når det skal være nemt.
- Kog hvide ris med røde linser og brune ris med grønne linser – de har samme kogetid.

Bælgfrugter behøver ikke være komplicerede. Små greb i hverdagen kan gøre en forskel – for kosten, for klimaet og for madglæden 🌍

🔗 Vil du vide mere om, hvad bælgfrugter betyder for helbredet? Læs vores korte sundhedsguide Bælgfrugter til folket via linket i kommentarfeltet.

💬 Hvordan bruger du bælgfrugter i din hverdag?

Foto: Deborah Ryan

Adresse

Hammervej 94, Grindsted
Aalborg
9310

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 08:00 - 16:30
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:30
Fredag 08:00 - 15:00
Lørdag 09:00 - 12:00

Telefon

+4560885789

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann:

Genveje

Del