Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland

Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland skal redde liv. Vi skal yde omsorg og skabe tryghe

Onsdag 29. juli var DR P4 Nordjylland på besøg på Aalborg-basen, da de skulle lave indslag om arbejdet med at udvikle et...
29/07/2026

Onsdag 29. juli var DR P4 Nordjylland på besøg på Aalborg-basen, da de skulle lave indslag om arbejdet med at udvikle et nyt beslutningsstøtteværktøj til brug i ambulancerne. Der blev lavet live interviews med projektleder Morten Breinholt Søvsø fra Center for Præhospital- og Akutforskning på Aalborg Universitet, ambulancebehandler Michael Adamsson og lægefaglig direktør Martin Rostgaard-Knudsen.

Det nye beslutningsstøtteværktøj er et AI-baseret system, der kan hjælpe ambulancepersonalet med at vurdere patientens akutte behov for hospitalsbehandling ved at lave en risikovurdering. Det skal udelukkende tjene som yderligere beslutningsunderstøttelse, og den endelige beslutning om, hvad der skal ske med patienten, ligger altid ved ambulancepersonalet. Det er forskere fra Aalborg Universitet, der i samarbejde med virksomheden Treat Systems ApS har udviklet systemet 💻

Systemet er en avanceret matematisk model, som er trænet med historisk data fra over 200.000 præhospitale kørsler i Nordjylland. Modellen udregner ud fra de aktuelle målinger, hvordan patientens tilstand udvikler sig. På den måde hjælper systemet ambulancepersonalet med at forudse, hvordan patientens forløb udvikler sig og kan behandles.

Systemet skal være et hjælpeværktøj, der kan være med til at vurdere, om patienten skal behandles på hospitalet eller hos egen læge. I sidste ende er det altid ambulancepersonalet, som tager den endelige beslutning.

- Tiden er afgørende i vores arbejde, så hvis kunstig intelligens kan hjælpe vores medarbejdere med at kvalificere deres vurderinger af patienterne, vil det i sidste ende understøtte patientsikkerheden og samtidig hjælpe os med at sikre, at patienterne får den rette behandling på det rette sted. Vi er altid åbne overfor ny teknologi og kunstig intelligens som værktøjer, der kan supplere vores fagligt dygtige personale, forklarer Martin Rostgaard-Knudsen, lægefagligdirektør i Den Præhospitale Virksomhed.

Der er et stort potentiale i at bruge værktøjet ude i ambulancerne, fordi der i dag er flere ældre patienter og patienter med mere komplekse sygdomsforløb, som lægger større pres på akutberedskabet. Her kan systemet blive en stor hjælp for ambulancepersonalet 👏

- Systemet understøtter vores enormt dygtige ambulance personale i at tage den rette beslutning. Det kan aldrig stå alene, derfor vil der altid være to ambulancebehandlere i ambulancen, som bruger deres uddannelse og erfaring til at træffe de endelige beslutninger, forklarer Martin Rostgaard-Knudsen.

Næste skridt er at få CE-mærkning og herefter begynde at teste systemet ude i ambulancerne 🙌

Tusindvis af sommergæster kommer til Nordjylland ☀️Sommerferien er godt i gang for mange, og derfor er de nordjyske stra...
20/07/2026

Tusindvis af sommergæster kommer til Nordjylland ☀️

Sommerferien er godt i gang for mange, og derfor er de nordjyske strande og kystområder også fyldt med både nordjyder og turister udefra ⛱️

Det betyder, at vi i Den Præhospitale Virksomhed også har et øget fokus på disse områder, og vi har samarbejder med flere aktører, som sikrer den bedste hjælp, hvis der opstår akutte situationer.

Der er blandt andet et samarbejde mellem AMK-vagtcentralen og TrygFondens livreddertårne, mens også kystredningsstationerne og akutlægehelikopteren spiller vigtige roller.

NORDJYSKE har talt med vores områdeleder for planlægning og drift, Pia Carlsen Vestergaard, og har skrevet en artikel om sommerens akutberedskab. Linket til artiklen kan du finde i kommentarfeltet til dette opslag.

Fortsat god sommer til jer der holder ferie, og ikke mindst til alle jer, som fortsat går på arbejde, mens mange andre holder fri 👌☀️

DPV styrker fokus på faglighed og uddannelse med stabsfunktionen Kvalitet, Uddannelse og Udvikling, og vi har netop ansa...
01/07/2026

DPV styrker fokus på faglighed og uddannelse med stabsfunktionen Kvalitet, Uddannelse og Udvikling, og vi har netop ansat Jannie Kristine Bang Gram som ny chef.

- Jeg er oprigtigt glad for, at vi får Jannie som ny KUU chef. Hun har et supergodt strategisk blik og står på en solid faglig viden, som hun kan bringe i spil. Hun kender organisationen, og hun ved, at det er alfa og omega at inddrage viden og erfaring fra driften i arbejdet for at få de bedste resultater, siger Martin Rostgaard-Knudsen.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det er noget, jeg har arbejdet med længe, men nu i en ny rolle som leder. Det første, vi skal gøre i fællesskab, er at definere en retning for vores nye afdeling. Derefter skal jeg ud og snakke med alle jer i driften og blive klogere på, hvordan vi sikrer det bedste samarbejde. At redde liv er en holdsport - og her skal KUU være med til at skabe gode, faglige rammer for, at vi kan give patienterne den bedste hjælp. KUU er jo en helt ny opfindelse som del af DPV 2.0. Der er mange forventninger og et stort potentiale, som jeg glæder mig til at indfri, siger Jannie.

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi pr. 1. august har ansat Mads Kirk som områdechef i DPV. Mads har mange års erfa...
16/06/2026

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi pr. 1. august har ansat Mads Kirk som områdechef i DPV. Mads har mange års erfaring med ledelse og har senest arbejdet som servicechef på Regionshospitalet i Randers.

Som områdechef bliver Mads leder for områdelederne.

- Mads er en virkelig dygtig leder, der kommer til at passe rigtig godt ind hos os. Jeg glæder mig til at få ham ombord til august, siger direktør Maibrit Brandt.

09/06/2026

Hverdagens helte er (også) de frivillige akuthjælpere! 🙏⭐️

Hver dag er der nordjyder, som gør deres ypperste for at hjælpe andre, der får behov for det 👌

Det gælder blandt andet vores frivillige akuthjælpere i Region Nordjylland.

Som frivillig akuthjælper får man muligheden for at rykke ud og yde førstehjælp, når der opstår en akut hændelse i ens lokalområde. Akuthjælperne modtager en SMS fra AMK-vagtcentralen, når der er behov for deres hjælp, og så kan de vælge at rykke afsted, hvis de har mulighed for det.

Som bosiddende i ens lokalområde kan man ofte være fremme hos den tilskadekomne eller sygdomsramte indenfor meget få minutter, og på den måde kan man yde en indsats, indtil eksempelvis en ambulance er fremme 🚑

Alle akuthjælpere har bestået et udvidet førstehjælpskursus og deltager løbende på vedligeholdelseskurser, som Region Nordjylland afholder.

For nyligt var der behov for akuthjælperne i Vorupør, hvor de hurtigt var fremme og gjorde en forskel. TV MIDTVEST har bragt historien, og hvis du vil blive lidt klogere på akuthjælperordningen, kan du se videolinket i kommentarsporet eller finde linket til vores hjemmeside, hvor vi også søger flere akuthjælpere i bestemte nordjyske områder 👇

Godt gået til alle akuthjælpere og tak for indsatsen! 🙏

Foto: TV Midtvest

Nordjylland er blevet begavet med fire nye behandlere 💓Tillykke til Jeppe, Michael, Dennis og Philip, der nu melder klar...
09/06/2026

Nordjylland er blevet begavet med fire nye behandlere 💓

Tillykke til Jeppe, Michael, Dennis og Philip, der nu melder klar til for alvor at have de nordjyske borgere i gode hænder, når uheldet er ude, eller skaden er sket.

Michael og Dennis får vi lov at beholde hos os i DPV, mens Jeppe og Philip starter i PreMed A/S

God arbejdslyst 💪😄

4. juni var den gal igen - torden og lyn ramte Aalborg og et lynnedslag tændte ild i en kæmpestor benzintank på havnen i...
05/06/2026

4. juni var den gal igen - torden og lyn ramte Aalborg og et lynnedslag tændte ild i en kæmpestor benzintank på havnen i Aalborg ⛈️🌩️🔥

Dette kunne lyde som noget, der faktisk var sket med det vejr vi havde den 4. juni, men heldigvis var det kun en øvelse, og scenen for årets anden store samarbejdsøvelse imellem Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Hjemmeværnet Nordjylland, Port of Aalborg samt vores trofaste frivillige figuranter.

Der var rigeligt med opgaver i dette scenarie. Aktivister protesterede og med den massive varme sådan en eksplosion og efterfølgende brand skaber, var der mange tilskadekomne. I en lastbil, som kørte på havnen, blev chaufføren voldsomt forskrækket ved eksplosionen og kørte galt, hvilket gave spild/forurening i havnen og flere tilskadekomne. En krævende indsats som gav mange dilemmaer, men også mange gode løsninger på disse, veludført af sektorernes indsatsledere og udførende personale.

Formålet med øvelsen er at styrke samarbejdet mellem de involverede myndigheder samt at træne håndteringen af større og komplekse hændelser, hvor flere beredskabsaktører skal arbejde tæt sammen.

Øvelsen forløb superfint, og fra sektor SUND fik vi mulighed for at fokusere på:

- Overlevering og flow på BHPL.
- Placering og oprettelse/indretning af behandlingsplads.
- Psykosocialt beredskab (aktivering kommunalt).

Tak for invitationen til Lendum Skole, hvor paramediciner Niels Thomas har været ude og gøre sine DPV-hoser endnu grønne...
03/06/2026

Tak for invitationen til Lendum Skole, hvor paramediciner Niels Thomas har været ude og gøre sine DPV-hoser endnu grønnere i forbindelse med deres karrieredag🍀

- Det er altid hyggeligt at møde børn på den måde. De er nysgerrige, stiller en masse spørgsmål og vil rigtig gerne rode med alt udstyret. Jeg tænker, vi har mindst et par gode kolleger der om en 15-20 år, siger Niels Thomas 😅

🚑 Bliv 1-1-2 Akuthjælper i Dit Lokalområde – Vi Søger Nye Frivillige Nu!1-1-2 akuthjælperordningen er en udvidet frivill...
03/06/2026

🚑 Bliv 1-1-2 Akuthjælper i Dit Lokalområde – Vi Søger Nye Frivillige Nu!

1-1-2 akuthjælperordningen er en udvidet frivillig førstehjælpsindsats, der rykker ud, når sekunderne tæller. De gør en livsvigtig forskel i lokalområdet.

⭐ Hvad laver en akuthjælper?
Som 1-1-2 akuthjælper bliver du alarmeret via sms, når der opstår akut sygdom eller mindre tilskadekomst i dit nærområde. Du yder førstehjælp, skaber tryghed og hjælper, indtil ambulance eller akutbil ankommer.

🎓Uddannelsen
Du får et udvidet førstehjælpskursus, hvor du lærer:
• Hjerte-lunge-redning
• Brug af hjertestarter
• Måling af blodsukker
• Førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen
• Brug af iltudstyr
• Og meget mere

📍 Hvem kan blive akuthjælper?
• Er over 18 år
• Har ren straffeattest
• Er fysisk og psykisk robust
• Er bosiddende i et af følgende områder:
Vest: Frøstrup, Vorupør, Agger, Karby, Øster Assels/Sillerslev
Øst: Gedsted, Øster Hurup/Als, Mou/Egense, Østervrå, Ålbæk.

Bor du ikke i et af disse områder, men vil gerne bidrage som frivillig, har vi to andre ordninger, du kan overveje: https://dpv.rn.dk/Frivillige

📅 Uddannelsesforløb
Der er 8 obligatorisk undervisningsdage. Find oplysninger og tilmeld dig: https://dpv.rn.dk/Frivillige/1-1-2-Akuthjaelpere

Der er ansøgningsfrist den 1. september. Find kontaktoplysninger på linket herover.

Adresse

Hjulmagervej 20
Aalborg
9000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland:

Genveje

Del