Psykolog Jytte Skau

Psykolog Jytte Skau Hej og velkommen til 👋

Jeg er Jytte Skau og psykolog, autoriseret cand.psych. Jeg er placeret i Århus C ved Botanisk Have. Jeg hĂ„ber vi tales ved 😊

Jeg har mange Ärs erfaring med alle former for behandling med bÄde bÞrn, unge, familier og voksne.

SkÞnt at vÊre hjemme og komme lidt videre i arbejdet, da jeg har fÄet mega skÞn hjÊlp fra en som er pÄ vej til at blive ...
26/05/2026

SkĂžnt at vĂŠre hjemme og komme lidt videre i arbejdet, da jeg har fĂ„et mega skĂžn hjĂŠlp fra en som er pĂ„ vej til at blive psykolog đŸ˜‰đŸ˜ŽđŸ˜źâ€đŸ’šđŸŒ»đŸŒ»

06/02/2025

Mistrivsel har ingen alder

Vi taler meget om den unge generations mistrivsel. Unge kÊmper med usikkerhed, prÊstationspres og en fremtid, der kan fÞles utryg. Det er vigtigt at tage alvorligt. Men midt i den samtale risikerer vi at overse, at mistrivsel ikke har en alder. At livet byder pÄ kriser og forandringer i alle faser.

Hvad med den midaldrende, der en dag ser sig selv i spejlet og ikke kan genkende det ansigt, der kigger tilbage? Som mĂŠrker en krop, der ikke lĂŠngere reagerer, som den plejede og fĂžler sig fremmed for sig selv? Hvad med den ĂŠldre, der oplever, at verden bevĂŠger sig videre uden dem? Som ikke lĂŠngere fĂžler sig set i en kultur, der hylder ungdom og hĂžjt tempo?

Mistrivsel handler ikke kun om unge, men om det menneskelige vilkĂ„r – at vi gennem hele livet konfronteres med forandringer, der kan skabe fremmedgĂžrelse og mistrivsel.

Vi unge er vokset op i en tid, hvor vi har lĂŠrt at tale om vores fĂžlelser, at mĂŠrke efter og rĂŠkke ud, nĂ„r vi har brug for hjĂŠlp. Det er en stor gave, og mĂ„ske er det en gave, vi ogsĂ„ skal give videre – ved at spĂžrge mere ind til dem, der nok aldrig har lĂŠrt at sĂŠtte ord pĂ„ det svĂŠre.

MĂ„ske er vores forĂŠldre ikke vant til at blive spurgt: Hvordan har du det egentlig? MĂ„ske har de vĂŠnnet sig til at vĂŠre dem, der altid lytter og stĂžtter – og glemt, hvordan det fĂžles selv at blive set.

Det er naturligt at fokusere pÄ egne tanker og fÞlelser, isÊr nÄr vi stÄr midt i vores udfordringer. Men mÄske kan vi gÞre os selv og andre en tjeneste ved at stoppe op og rÊkke en hÄnd ud. Mange kÊmper stadig i stilhed, og for dem kan et simpelt spÞrgsmÄl eller en kÊrlig gestus gÞre en stor forskel.

Det er positivt, at vi taler mere Äbent om mistrivsel, men vi mÄ huske pÄ, at mistrivsel ikke har en alder.

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

04/02/2025

Er tilknytning ingrediensen til et sundt liv?

NĂ„r vi kĂŠmper – fysisk eller mentalt – er det ofte vores relationer, der hjĂŠlper os videre. Alligevel taler vi sjĂŠldent om venskaber og fĂŠllesskaber som en forebyggende sundhedsindsats. Men hvad nu, hvis et stĂŠrkt fĂŠllesskab er lige sĂ„ vigtigt som en sund livsstil?

For hvad betyder det egentlig at vĂŠre sund? Er vi sunde, hvis vi spiser rigtigt og motionerer, men fĂžler os ensomme? Kan vi vĂŠre syge, men alligevel opleve en stĂŠrk fĂžlelse af velvĂŠre, fordi vi er omgivet af mennesker, der stĂžtter os?

IfĂžlge filosoffen Martha Nussbaum er et godt liv ikke kun et spĂžrgsmĂ„l om fysisk sundhed, men om vores faktiske muligheder for at leve et meningsfuldt liv. Et af de vigtigste elementer i hendes teori er tilknytning, som handler om evnen til at danne og opretholde nĂŠre relationer. For Nussbaum er tilknytning ikke bare et ĂžnskvĂŠrdigt element i livet – det er fundamentalt for vores trivsel.

Det er gennem vores relationer, at vi opnÄr en fÞlelse af tilhÞrsforhold og anerkendelse, som stÞtter os i at realisere vores andre livsmuligheder. StÊrke relationer motiverer os, opbygger vores selvvÊrd og giver os noget at kÊmpe for. Tilknytning kan derfor vÊre en afgÞrende ingrediens i et sundt liv, hvor vi bÄde trives i vores relationer og som individer.

MĂ„ske er sundhed ikke kun et spĂžrgsmĂ„l om, hvordan vi har det – men ogsĂ„ om, hvem vi har omkring os. Sundhed er mĂ„ske noget, der findes mellem os. Det findes i de samtaler, vi har, i de relationer, vi plejer, og i den stĂžtte, vi giver og fĂ„r af hinanden.

NÊste gang du er bekymret for din sundhed, sÄ kig omkring dig. Har du et netvÊrk, der stÞtter dig, sÄ er du mÄske sundere end du tror.

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

02/02/2025

HĂ„b som en del af helingsprocessen

HĂ„b bliver ofte betragtet som en naiv drĂžm – en illusion om, at tingene magisk bliver bedre. Men mĂ„ske er hĂ„bet i virkeligheden noget af det vigtigste, vi har som mennesker. Hvis vi ĂŠndrer perspektiv, kan vi begynde at se hĂ„b som mere end bare ĂžnsketĂŠnkning. Det kan vĂŠre en stĂŠrk overbevisning om, at vores anstrengelser og handlinger kan fĂžre til forandring.

Filosoffen Immanuel Kant sÄ hÄb som en rationel og nÞdvendig del af livet. Han beskrev, hvordan hÄbet giver os retning ved at forbinde troen pÄ, at livet kan forbedres, med viljen til at handle. For Kant handler hÄb ikke om passivt at vente pÄ, at tingene bliver bedre, men om aktivt at tage ansvar for os selv og vores verden. NÄr vi hÄber, vÊlger vi at tro pÄ en fremtid, der endnu ikke findes, men som kan blive til virkelighed gennem vores indsats.

Denne forbindelse mellem hĂ„b og ansvar er central i enhver healingsproces. FĂžrste skridt er at tage sig selv og sin smerte alvorligt – en handling, der krĂŠver mod, men som ogsĂ„ udtrykker en dyb selvrespekt. NĂ„r vi erkender vores smerte, sender vi et klart signal til os selv om, at vi er vĂŠrd at kĂŠmpe for. At hĂ„be pĂ„ forandring er ikke en benĂŠgtelse af smerten, men snarere en anerkendelse af, at vi fortjener en bedre fremtid.

Troen pÄ, at forandring er mulig, er bÄde en motivationsfaktor og et udtryk for respekt for os selv og vores vÊrd. Denne erkendelse giver os de bedste forudsÊtninger for at begynde arbejdet med os selv.

MĂ„ske er det vigtigste spĂžrgsmĂ„l ikke, om vi kan helbrede os selv, men om vi er villige til at tro pĂ„, at det er muligt. For nĂ„r hĂ„bet er vores drivkraft, kan selv de mindste skridt fĂžre os tĂŠttere pĂ„ en fremtid, vi endnu ikke kan se klart, men som vi har modet til at tro pĂ„. SĂ„ det er mĂ„ske netop i hĂ„bet, at vi finder styrken til at begynde arbejdet med os selv – og mod noget bedre.

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

30/01/2025

Forholdet mellem krop og sind

NĂ„r vi taler om mental sundhed, handler det ofte om vores tanker og fĂžlelser – alt det, der foregĂ„r i sindet. Men mĂ„ske glemmer vi en vigtig del af ligningen, nemlig kroppen. Hvad hvis vi i vores sĂžgen efter mental trivsel undervurderer, hvordan det fysiske og mentale hĂŠnger sammen?

I en verden, der aldrig sover, og hvor produktivitet hyldes som det hÞjeste mÄl, har mange af os mistet evnen til at koble fra. Vi sidder fast i et tankemylder, mens kroppen rÄber pÄ ro. Stress sÊtter sig i spÊndte skuldre, dÄrlig sÞvn og maven, der knuger sig sammen. Vi overser mÄske, at vejen til mentalt overskud ofte starter med at lytte til kroppen.

At passe pĂ„ kroppen handler ikke kun om sund mad og motion – det handler ogsĂ„ om at finde ro. NĂ„r vi tager os tid til at trĂŠkke vejret dybt, strĂŠkke os eller gĂ„ en tur i naturen, kan der ske noget vigtigt. Kroppen falder til ro, og sindet fĂžlger med. Pludselig bliver tanker, der fĂžr fĂžltes uoverskuelige, lidt lettere at hĂ„ndtere.

Det betyder ikke, at kropslig trivsel kan lÞse alle mentale udfordringer. Men det minder os om, at sind og krop er dybt forbundne. NÄr vi passer pÄ kroppen, skaber vi bedre forudsÊtninger for, at sindet kan finde balance.

MÄske er det her, vi skal starte, nÄr livet fÞles svÊrt. Ikke ved at tvinge os selv til at tÊnke positivt eller lÞse alting pÄ én gang, men ved at give kroppen den pause, den har brug for. En kop varm te, en eftermiddagslur, en langsom gÄtur uden destination. Det er smÄ ting, men de kan gÞre en stor forskel.

SĂ„ nĂŠste gang dit sind fĂžles overbelastet, sĂ„ spĂžrg dig selv: Har jeg lyttet til, hvad min krop har brug for? Svaret kan mĂ„ske hjĂŠlpe dig med at finde mere ro – bĂ„de fysisk og mentalt.

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

26/01/2025

Bagsiden af frihed.

I dag har vi frihed til nÊsten alt. Vi kan vÊlge vores karriere, vores relationer, vores identitet. Men jo flere valg, vi har, desto stÞrre bliver frygten for at vÊlge forkert. Med friheden kommer tvivlen: Er jeg den rigtige version af mig selv? Har jeg gjort det bedste med de muligheder, jeg har fÄet?

Den frihed, vi har til at forme os selv og vores liv, kan blive en slags byrde. NÄr vi har sÄ mange muligheder, bliver vi samtidig ramt af et usynligt pres for at vÊlge det "rette". Vi kan selv vÊlge vores vej til det gode liv, men hvis vi sÄ alligevel ikke er lykkelige, bliver vi fortvivlede og bebrejder os selv.

MĂ„ske er det derfor, at sĂ„ mange fĂžler sig rastlĂžse og i tvivl. NĂ„r alt er muligt, kan det fĂžles, som om intet har retning. Friheden kan skabe en fĂžlelse af tomhed – en uro over at skulle finde meningen helt alene, uden rammer eller struktur til at guide os.

I stedet for at befri os, kan friheden blive en byrde, hvor vi konstant skal vÊlge og vÊlge om, uden nogensinde at fÞle os sikre pÄ, om det var det rette valg. Det er som om, vi leder efter noget, der kan give os en fÞlelse af sammenhÊng, men vi ved ikke, hvor vi skal finde det. Denne uro skaber en indre konflikt mellem vores lÊngsel efter frihed og vores behov for en fast grund at stÄ pÄ.

MÄske er det ikke meningen, at frihed skal vÊre uendelig. MÄske skal den i stedet give os muligheden for at vÊlge, hvilke begrÊnsninger vi vil omfavne. For begrÊnsninger kan ogsÄ give os retning.

NĂŠste gang du fĂžler dig overvĂŠldet af valg, sĂ„ spĂžrg dig selv: "Hvad er vĂŠrdifuldt nok til, at jeg vil vĂŠlge det – og acceptere, at noget andet mĂ„ stĂ„ tilbage?" Frihed handler mĂ„ske ikke om at vĂŠlge alt, men om at vĂŠlge noget og finde ro i det.

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

21/01/2025

Psykologi som andet end krisehjĂŠlp

Vi har en tendens til at tÊnke, at vi kun har brug for psykologisk hjÊlp, nÄr alt falder fra hinanden. Men mÄske er det netop, nÄr livet fÞles stabilt, at vi kan finde modet til at stille de spÞrgsmÄl, vi ellers undgÄr. SpÞrgsmÄl, der rÞrer ved det, vi gemmer vÊk.

Psykologi kan vÊre en vej til at finde os selv, nÄr vi fÞler os i tvivl om, hvem vi er, og hvad vi vil i livet. I en verden, hvor vi konstant pÄvirkes af forventninger og normer, kan det vÊre let at miste forbindelsen til vores egne Þnsker og vÊrdier.

Psykologien giver os et rum til at stille de spÞrgsmÄl, vi mÄske ellers ikke tÞr stille: Hvem er jeg, nÄr jeg ser bort fra, hvad andre forventer? Hvad gÞr mig glad, og hvad giver mit liv mening? Ved at undersÞge vores tanker, fÞlelser og adfÊrdsmÞnstre kan vi begynde at finde tilbage til os selv.

Psykologiske redskaber kan ogsÄ bruges til forebyggelse. De kan hjÊlpe os med at finde klarhed, fÞr vi bliver overvÊldede, og med at forstÄ os selv bedre, sÄ vi kan navigere livet mere bevidst. Forebyggelse handler om at opbygge mentale ressourcer, sÄ vi kan hÄndtere det, der kommer. Det kan vÊre at udvikle bedre mÄder at sÊtte grÊnser pÄ, forstÄ vores behov eller opdage, hvordan vi bedst lader op, nÄr livet fÞles hÄrdt.

Uanset om vi sĂžger hjĂŠlp, selvudvikling eller forebyggelse, er psykologi en invitation til at lĂŠre os selv at kende – ikke kun nĂ„r livet presser os, men ogsĂ„ nĂ„r vi Ăžnsker at udvikle os eller finde tilbage til os selv.

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

16/01/2025

Hvor godt kender vi egentlig os selv?

Vi har ofte en idĂ© om, at vi kender os selv bedre end nogen andre. Men gĂžr vi det? Hvordan kan vi vĂŠre sikre, nĂ„r vi ogsĂ„ bĂŠrer pĂ„ skjulte dele af os selv – dem vi skammer os over, dem vi ikke tĂžr vise, og dem vi mĂ„ske slet ikke ved findes?

PĂ„ overfladen lever vi som rationelle vĂŠsener, der trĂŠffer valg og navigerer efter vores vĂŠrdier. Men under overfladen ligger et hav af ubevidste mĂžnstre, fĂžlelser og pĂ„virkninger, der kan vĂŠre svĂŠre at fĂ„ Ăžje pĂ„. MĂ„ske kender vi vores fremtoning, vores mĂ„l og vores drĂžmme. Men hvad med de sider af os selv, vi har lĂŠrt at gemme vĂŠk – fordi vi frygter at blive dĂžmt, eller fordi de ikke passer ind i vores selvbillede?

En af de stĂžrste udfordringer ved selvindsigt er vores egne biaser – de ubevidste forvrĂŠngninger i vores opfattelse af os selv og verden. Vi ser os selv gennem et spejl, der er farvet af vores erfaringer, fĂžlelser og frygter. Vi tror mĂ„ske, vi er mere rationelle eller mere fĂžlelsesmĂŠssigt stabile, end vi egentlig er, eller vi ser pĂ„ os selv gennem en linse af skam og kritik, som skaber en skĂŠv opfattelse af vores vĂŠrd. Det kan fĂ„ os til at miste den fulde forstĂ„else af, hvem vi er.

Psykologien tilbyder et spejl, der kan hjĂŠlpe os med at se bag facaden. Den giver os mulighed for at udforske, hvorfor vi handler, som vi gĂžr, og hvorfor vi nogle gange spĂŠnder ben for os selv. Den kan hjĂŠlpe os med at finde de dele af os selv, vi har undertrykt – og med at forstĂ„, hvorfor de er blevet gemt vĂŠk.

MĂ„ske er det pĂ„ tide, at vi dykker dybere ned i os selv. For nĂ„r vi virkelig kender os selv, er det ikke kun et spĂžrgsmĂ„l om at opdage, hvad vi allerede ved, men om at blive bevidste om det, vi endnu ikke har set – og have modet til at konfrontere det.

13/01/2025

At skelne mellem det svĂŠre og det syge.

Vi lever i en tid, hvor der er et stort fokus pĂ„ mental sundhed. Det er en god ting, men det kan ogsĂ„ gĂžre os hurtige til at sĂŠtte en diagnose pĂ„ det, der mĂ„ske bare er menneskeligt. Tristhed, tvivl, frustration og perioder med manglende motivation – er det mistrivsel, der krĂŠver behandling? Eller er det en del af det dynamiske, komplekse liv, vi alle lever?

Det er ikke for at undervurdere alvoren af psykisk sygdom. Depression, angst og andre lidelser er virkelige og krĂŠver stĂžtte og behandling. Men mĂ„ske blander vi nogle gange tingene sammen. Ikke alt ubehag er sygdom. Livet vil altid byde pĂ„ udfordringer, og mĂ„ske har vi ’bare’ fĂ„et det svĂŠrere ved at have det svĂŠrt.

NĂ„r vi stĂ„r i modvind, kan det vĂŠre fristende at tĂŠnke, at noget er galt med os. Men hvad nu, hvis det bare er et tegn pĂ„, at vi er mennesker, der mĂŠrker livet? Ubehag kan vĂŠre en naturlig reaktion pĂ„ store forandringer, tab eller stress – ting som ingen kan undgĂ„.

Hvordan skelner vi mellem, hvornĂ„r vi har brug for hjĂŠlp, og hvornĂ„r vi skal lĂŠre at rumme det svĂŠre? MĂ„ske starter det med at acceptere, at det ikke er muligt at vĂŠre lykkelig hele tiden. At have det svĂŠrt er ikke nĂždvendigvis et tegn pĂ„, at noget er galt – det kan vĂŠre et tegn pĂ„, at vi lĂŠrer, navigerer i livets kompleksitet og udvikler os.

SĂ„ nĂŠste gang vi mĂŠrker nedture, kan vi spĂžrge os selv: Er det her noget, der krĂŠver stĂžtte og behandling? Eller er det en naturlig del af det at vĂŠre menneske – og noget, jeg kan lĂŠre at rumme?

- Opslaget er skrevet af sundhedsfilosof CĂŠcilie Holm Helgesen

Adresse

Vestervang 6
Aarhus
8000

Internet side

Underretninger

VÊr den fÞrste til at vide, og lad os sende dig en email, nÄr Psykolog Jytte Skau sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formÄl, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykolog Jytte Skau:

Genveje

Del

Type