21/07/2022
Nedlukningsreaktionen
Rygvendte Vagus
Dette her er et foredrag om den rygvendte Vagus, …., som man kaldte det. Det er handler om nogle primitive reaktioner, men også nogle fundamentale for os for os mennesker. Helt overordnet er det er nogle helt fundamentale påvirkninger af den rygvendte Vagus, noget af dér, vi kan forstå inden for polyvagal teorien, som jo handler om den måde, vi mennesker behandler belastninger, hvor vi, hvis vi er i fred og ingen fare, er det den mavevendte del af Vagus og hvis vi er i fare-omstændigheder, er det sympaticus, der er aktiveret, som bliver aktiveret, når vi er i kamp og flugt situationer. Og hvis vi er i livsfare, er det så den rygvendte del af Vagus, der er aktiveret. Rygvendt, fordi de nervetråde, der bliver aktiveret ligge ned langs ryggen og spreder sig ud til at aktivere mange dele af kroppen.
De nervetråde er anvendt også, når vi er i fred og ingen fare, hvor det løber nerver, der går til mave-tarm systemet og går til reproduktionsorganerne også. Ikke kun går til, men også fra, kan man sige, fordi der er ganske mange nervetråde, der bliver sendt og sanseoplevelser fra maven og reproduktionsorganerne og op i hjernen, Faktisk har Vagus nerven, som det handler om, har 80 % af dens nervetråde, sm sanser, hvad der foregår i maven og bliver sendt op i hjernen, 20 % af dem er så tråde, som ændrer ét eller andet, som maven eller reproduktionsorganerne fungerer på. Når det er ”fred og ingen fare” er det de nervetråde, der styrer, hvordan maven og fordøjelsen fungerer på, at tarmen bevæger sig som den skal og sørger for at vi kan gå i gang med seksuelle aktiviteter, hvis det er det, vi ønsker.
Når vi så er i livsfare, sker der noget helt andet. Så begynder nogle nervetråde, som er overlevende fra udviklingshistorien, hvor de nervetråde, som ikke blot styrer mave og reproduktionsorganer, men også hjerte, åndedræt, tale, ansigt og vores hjerne også. Disse tråde kan man tænke på som nogle ganske få tråde, der er meget effektive. Det er nogle tråde , som ikke er isolerede, det vil sige, det fungerer meget langsomt, men de har en maget kraftig funktion. De har den funktion, at de lukker ned for forskellige dele af kroppen. Noget af grunden til at kan fandt ud af denne funktion, er at man iagttog for-tidligt-fødte børn, hvor man sondemadede nogle af disse børn med ikke var tempereret, men man sondemadede dem med noget koldt, og så går der en lukke-ned-reaktion, som betyder at hjertet går langsommere og langsommere og faktisk, kan, hvis man ikke passer på, dræbe børnene. Lukke-ned-funktionen har en effekt på hele kroppen- en effekt på musklerne ved at musklerne i kroppen bliver slappe og ikke rigtig bevæger sig. Man kan se det meget voldsomt, f.eks. hvis der er en video, der viser f.eks., en løve, der jager en antilope på den afrikanske Savanne, vil man sommetider opleve det, at antilopen lægger sig ned og bliver helt slap og selv om løven pirker til antilopen virker den helt sød og slatten. Antilopen har følt sig i livsfare og har lukket ned. Nogle gange sker det, at løven lunter værk, fordi den gerne vil have frisk kød og så kan antilopen rejse sig op og ryste sig og lunte roligt videre. Antilopen laver den dér rysten og kommer videre og på denne måse kommer den ikke til at sidde fast i situationen.
Mennesker, der har været igennem en sådan lukke-ned-reaktion oplever ofte en træthed. Ofte vil men også opleve, at hvis man kommer ind i en vedvarende lukke-ned, oplever sig syge forskellige steder, at man har ondt forskellige steder. Det er nemlig denne slags reaktion, der sker, når denne del af Vagus bliver aktiveret, når den sættes i gang af pludselige traumer, som jeg har skitseret her, men det er også sådan en slags reaktion, der kan ske, hvis du er udsat for langvarig større belastning, end du kan håndtere – det man kalder stress. Her kan du lave forskellige reaktioner i kroppen, som sætter sig som sygdom, hvor man kan se, at åndedrættet er overfladisk og ikke går særlig dybt, man kan se, at hjertefunktionen går ned elle bliver uregelmæssig. Man ser, at fordøjelsen måske stopper og man ser ens mentale tilstand anderledes. Du kan opleve, at du bliver forvirret, ukoncentreret og ikke kn tænke dig om. Du kan opleve, at du slet ikke føler, du er til stede. At du kan opleve, at du kommer ind i en tilstand, hvor du oplever noget som ikke sker, men oplever alligevel som om det var der. Dit mentale beredskab kan i meget høj grad ske at blive ændret og ske at blive lukket ned.
Dette med at lukke ned for det mentale apparat, at lukke ned for følelser, er dét, som unge mennesker gentager desværre temmelig ofte. At man som ungt menneske, hvis man synes , man er ud for livsomstændigheder, man ikke rigtig kan håndtere: Gymnasie, fester, kammerater og hvad der ellers kan være af store belastninger, kan man gøre det, at ,man snitter sig overfladisk. Det er ikke nogen anbefaling, må jeg pointere, men man påfører sig et traume, hvor kroppen reagerer som om den var i livsfare og reagerer ved at lave en lukke-ned-reaktion, så følelserne bliver væk, ens koncentration bliver mindre, det man før syntes var problematisk, holder egentlig op og derved oplever man en lettelse ved at påføre sig selv en lukke-ned-reaktion. Den har den negative ting, at man laver en skade på kroppen, men også at dette, som er ens livsomstændigheder, får man ikke tænkt igennem, men kommer ikke ind i velafbalancerede overvejelser over hvad er det, der sker for mig og hvad skal jeg gøre. Man har bare lukket ned for det, og det betyder jo ofte, at problemerne bliver ved med at være der. I vores dagligdag i dagens Danmark vil denne lukke-ned-reaktion ofte være en reaktion på stress, langvarig belastning og ikke pludselige overgreb eller traumer. Man kan se det, hvis man er udsat for terrorangreb eller trafikuheld eller lignende, men i vortes dagligdag er det nok så meget reaktioner på vedvarende belastning i arbejdsliv, familieliv, som får os til at sidde fast i denne situation.
Det er også vigtigt at tænke på, hvordan man sætter den i gang – du kan gøre det ved at snitte dig selv og påføre dig selv en reaktion. Men egentlig vil reaktionen, du påfører dig gå fra midten af en angst og vredes-reaktion blive til en ubevidst reaktion, som du ikke selv kn styre og kontrollere. Hvis det er sådan, at du har sat gang i en lukke-ned-reaktion som resultat af vedvarende langvarig stress, vil du meget ofte opleve, at du sidder fast i denne lukke-ned-proces og du ikke bare lige kan komme ud af den. Derfor vil man, hvis man blive stresset i sit arbejdsliv opleve, at man ikke kan arbejde og i perioder opleve, at man ikke kan slippe ud af det igen. At komme ud af sådan en lukke-ned-reaktion er virkelig en stor opgave og kan være virkelig vanskelig.
