Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Velkommen til Aarhus Universitetshospitals Facebook-side. Her kan du følge med i nyt fra sundhedsfronten, kommentere og deltage i sundhedsdebatten. på www.auh.dk

Du er meget velkommen til at kommentere på sidens statusopdateringer, ”synes godt om”, dele og stille spørgsmål på væggen. Vi svarer hverdage fra 8-15.30. Vi tager gerne imod kritik, men vi beder alle om at bestræbe sig på at holde debatten i en ordentlig og respektfuld tone. Specifik sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling er ikke muligt via Facebooksiden, da vi risikerer at offentliggøre per

sonfølsomme oplysninger. Vi forbeholder os derfor retten til at slette opslag, som indeholder personfølsomme oplysninger eller overtræder vores retningslinjer om at bevare en ordentlig tone. Har du som patient en klage, henviser vi til hospitalsledelsen eller Patientklagenævnet. Læs mere om dine klagemuligheder som patient her http://bit.ly/WQVJSD. Aarhus Universitetshospital er et af landets mest specialiserede hospitaler med avanceret udstyr og højt kvalificerede medarbejdere. Hospitalet er kåret til Danmarks bedste 14 gange i 2007-2021 og igen i 2023. Du kan læse mere om hospitalet og finde oplysninger om parkering, afdelinger osv.

17/08/2026

FYSISK ELLER PSYKISK SYGDOM - SAMME VEJ TIL AKUT HJÆLP

Vidste du, at din vej til akut psykisk hjælp er den samme som du kender fra fysisk sygdom?

Hvis du har brug for akut psykisk hjælp, kan du:
👉 Ringe til din egen læge i dagtimerne
👉 Ringe til lægevagten uden for normal åbningstid

Hvis dit eller andres liv er i fare, skal du altid ringe 1-1-2.

Hos lægevagten og 1-1-2 sidder der også medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer, som kan hjælpe dig, hvis dit eller andres liv er i fare.

Læs mere om, hvor du kan få akut hjælp: www.sundhed.dk/akut

04/08/2026

Kan en vaskemaskine skabe mere ro i et venteværelse? 🫧🔊

Det var idéen bag "Ventemaskinen", som Benjamin Westh fra Aarhus Universitet har udviklet som en del af sit erhvervsspeciale i Audio Design.

I går blev maskinen testet i et venterum på Kræftafdelingen. Patienter og besøgende kunne vælge mellem forskellige lydprogrammer og trykke på start – som på en rigtig vaskemaskine.

Herefter afspillede maskinen behagelige baggrundslyde, som skulle dæmpe oplevelsen af blandt andet smækkende døre, vogne på gangen og andre pludselige lyde.
Målet er at undersøge, om lyd kan være med til at gøre ventetiden mindre stressende og skabe små oaser af ro i hospitalets venteområder.

Held og lykke til Benjamin med maskinen og specialet🤞

Video: Tonny Foghmar

22/07/2026

Kan man blive forkølet af aircondition?

Nej – men det er heller ikke helt sort/hvidt 🤔

Aircondition giver dig ikke forkølelse i sig selv. Det kræver, at virussen allerede er i din krop. Til gengæld trives mange forkølelsesvirus bedre i kulde – så hvis du først er smittet, kan den kolde luft fra airconditionen give virussen lidt bedre vilkår.

Det, der faktisk beskytter dig bedst mod at blive smittet, er håndvask og håndsprit. Hør sygeplejerske Isabella fra Akutafdelingen fortælle om det.

16/07/2026

Skal et sår have luft for at hele bedst? 🩹

Nej – det er faktisk stik modsat! Et fugtigt sårmiljø hjælper hudcellerne med at dele sig hurtigere, så såret heler bedre. Det lindrer faktisk også smerte.

Derfor anbefaler vi, at du holder dit sår dækket med et plaster, i stedet for at lade det tørre ud i luften.

Hør sygeplejerske Isabella fra Akutafdelingen forklare, hvorfor plaster faktisk er din bedste ven, når du har et sår.

GENOPSLAG - VI MANGLER KUN 20 DELTAGERE FOR AT VÆRE I MÅL 🔍 Raske børn og unge (8–17 år) søges til forskningsprojekt om ...
15/07/2026

GENOPSLAG - VI MANGLER KUN 20 DELTAGERE FOR AT VÆRE I MÅL

🔍 Raske børn og unge (8–17 år) søges til forskningsprojekt om kroniske mavesmerter

Har du et barn eller en ung mellem 8 og 17 år, som er rask og kan læse og forstå dansk? Så har I mulighed for at hjælpe vigtig forskning – og samtidig få et gavekort på 150 kr.

Mange børn og unge oplever kroniske mavesmerter uden en klar fysisk årsag. For at forstå og behandle disse smerter bedre, har vi brug for mere viden om forholdet mellem hjerne og krop – og her spiller raske børn og unge en afgørende rolle.

Deltagelse indebærer:
1️⃣ Spørgeskemaer, som udfyldes hjemmefra
2️⃣ Et online eksperiment - også hjemmefra - som undersøger, hvordan du fortolker forskellige ord og billeder
3️⃣ Et besøg på Aarhus Universitetshospital (~1-2 timer), hvor man skal lave nogle opgaver, der undersøger, hvordan man mærker forskellige signaler fra sin krop

👉 Læs mere og tilmeld jer her:
https://redcap.link/8qy5cbgi

📧 Spørgsmål? Kontakt ph.d.-studerende Sigrid Bom Nielsen på [email protected]

14/07/2026

Solen er fremme, og det er din indre kamel desværre ikke ☀️🐫

Uanset om du bader og plasker ved Den Permanente eller er flittigt i gang på arbejde, snyder kroppen dig faktisk lidt i varmen: du mærker først tørsten, når kroppen for alvor siger fra. Derfor er det en god idé at drikke lidt og jævnt hele dagen.

Vi har spurgt Isabella Johansen, der er sygeplejerske på Akutafdelingen på AUH, om hendes bedste råd til at holde en god væskebalance i sommervarmen.

50 MILLIONER FRA NOVO NORDISK FONDEN TIL FORSKNING I SVAMPEINFEKTIONER PÅ AUH 🔬Stort tillykke til speciallæge Karen Rokk...
10/07/2026

50 MILLIONER FRA NOVO NORDISK FONDEN TIL FORSKNING I SVAMPEINFEKTIONER PÅ AUH 🔬

Stort tillykke til speciallæge Karen Rokkedal Lausch, professor Peter Nejsum og professor og ledende overlæge Lars Østergaard, som har modtaget en Grand Challenge-bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 50 mio. kr. over 7 år.

Bevillingen skal bruges til forskning i bedre diagnostik og behandling af svampeinfektioner. Det er et område, der får stigende betydning for bl.a. patienter i kræftbehandling og patienter, der får immundæmpende medicin for f.eks. gigt- og lungesygdomme.

Globalt anslås invasive svampeinfektioner at ramme mere end 6,5 mio. mennesker om året og være forbundet med ca. 3,8 mio. dødsfald. Samtidig ser man flere og flere resistente svampe.
Projektet gennemføres i internationalt samarbejde med topforskere fra bl.a. Brasilien, USA og Universitetet i Szeged i Ungarn.

👏 Stort tillykke med den flotte bevilling!

KRINGELKROGE OG KAMPGEJST 🚵‍♂️I dag sætter patienter og personale fra Retspsykiatrisk Afdeling sig i cykelsadlen og klik...
09/07/2026

KRINGELKROGE OG KAMPGEJST 🚵‍♂️

I dag sætter patienter og personale fra Retspsykiatrisk Afdeling sig i cykelsadlen og klikker skoene i pedalerne for at bestige Col d’Aspin. Det er syv patienter og tre fysioterapeuter, som sammen udgør cykelholdet Team Gruppetto, der tager udfordringen op.

Normalt cykler holdet hver tirsdag og torsdag på afdelingens 10 e-cykler – men i dag prøver de kræfter med Pyrenæerne og Col d’Aspin, som er en del af 6. etape i Tour de France.

Aspin regnes som rytternes opvarmning, inden det for alvor går løs på Tourmalet. Men mon ikke de nok skal få sved på panden på de 12 lange kilometer opad.

Benene og sammenholdet bliver i hver fald for alvor testet, når de cykler hjul om hjul i kringelkrog og hårnålesving mod målstregen. For det er ikke kun kroppen, der får noget ud af turen op ad bjerget.

På cyklen opstår der et fællesskab, hvor patienterne oplever at være en del af et hold, tage ansvar for hinanden og mærke, at de kan noget sammen, som de måske ikke troede, de kunne alene.

- Det handler ikke kun om kilometer og højdemeter, men om fællesskabet, der opstår, når vi kæmper os i mål sammen. De giver en følelse af mestring, de kan tage med sig videre i hverdagen, fortæller Jens, fysioterapeut i Retspsykiatrisk Afdeling.

Der er både vand, energibarer og håndklæder klar, når starten går kl. 13. Vi ønsker dem alle en rigtig god tur 😊

SKØN MORGEN PÅ AUH!De morgenfriske har her til morgen sendt Team Rynkeby Østjylland afsted mod Paris. Og hvilket bedre s...
04/07/2026

SKØN MORGEN PÅ AUH!

De morgenfriske har her til morgen sendt Team Rynkeby Østjylland afsted mod Paris.

Og hvilket bedre sted at starte, end der hvor de penge, holdet indsamler til forskning, gør gavn for børn med alvorlig sygdom og deres familier - nemlig lige foran Børn- og Ungeafdelingen.

Tak til alle, der hjalp med at sende rytterne godt afsted! Den energi må holde hele vejen til Paris.

De indsamlede midler går til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

RIGTIG GOD TUR! 💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛

Kolde iiiiis 🍧🍨🍦 til patienter og medarbejdere i Infektionssygdomme, som blev forkælet med en kølig overraskelse i efter...
26/06/2026

Kolde iiiiis 🍧🍨🍦 til patienter og medarbejdere i Infektionssygdomme, som blev forkælet med en kølig overraskelse i eftermiddags.

Når temperaturen stiger, er det ekstra vigtigt at passe på sig selv: Husk at drikke rigeligt med væske, søg skygge og tag den med ro i de varmeste timer. Og hvis muligheden byder sig - så nyd da en is ... eller tre! 😉🍦

📺 Se indslaget fra is-uddelingen i TV-Avisen i aften.

Adresse

P***e Juul-Jensens Boulevard 99
Aarhus
8200

Telefon

+4578450000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aarhus Universitetshospital sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Aarhus Universitetshospital:

Genveje

Del

Type