20/05/2026
Du bliver nødt til at slutte fred med det
Der er ting i livet, vi af og til ville ønske, man kunne gå tilbage og gøre anderledes.
Noget vi fik sagt Noget vi gjorde. Noget vi blev en del af. Noget man ikke stoppede i tide. En version af sig selv, man i dag måske har svært ved at genkende.
Og så kan man bruge år på at gå rundt og tænke på det. Ikke hele tiden, men det ligger der altid der i baggrunden.
Skammen..og følelsen af skyld.
Skam er tungt at bære rundt på.
Den får dig til at skjule dele af dig selv. Den får dig til at trække dig. Forklare dig selv lidt for meget. Passe lidt for meget på. Det kan blive et liv som om nogen stadig kan opdage noget i dig, du ikke selv har tilgivet.
Og det er fandeme hårdt.
Ja, der kan være mennesker, du har såret. Ja, der kan være valg, du ville ønske, du aldrig havde truffet.
Det skal ikke gemmes væk.
Men du skal heller ikke ødelægge dig selv for at bevise, at du har forstået det.
Skam er også sundt. Det er ok at skamme sig. At mærke den og stå ved den er også ærligt. Og det der gør os menneskelige.
Men når skammen og skylden bliver til selvhad, æder den dig op indefra.
På et tidspunkt må du kunne sige:
Det skete. Jeg ville ønske, det havde været anderledes. Jeg tager det med mig som læring. Men jeg vil ikke længere leve resten af mit liv i et fængsel af skam og skyld.
Og samtidig tage ansvaret for den. Mærke at den er en del af dig.
Ikke glemme. Ikke forsvare. Bare stoppe med at bære den som om den stadig skal afgøre, hvem du er.
Du kan ikke tage fortiden med dig overalt og samtidig føle dig fri.
På et tidspunkt må du slippe den gamle version af dig selv ud af mørket.
Og lade dig selv leve videre.
Tilgiv dig selv