17/06/2026
Jeg har netop afsluttet mit 11. tredages kursus i Brückner Metoden for MSB-Akademiet ved Aarhus Kommune. Det føles som en milepæl.
Både fordi så mange nu har været igennem forløbet, og fordi disse hold har hjulpet mig med at sammenfatte 33 års erfaringer som psykolog.
Brückner Metoden er vokset frem af mange års arbejde med komplekse borgersager, udredning, supervision og undervisning af mennesker der forsøger at hjælpe mennesker, som ikke passer ind og ikke passer på sig og andre.
Det er særligt i mødet med kursisterne, at metoden for alvor har fået form. Dette bl.a. fordi 3 dages kurserne har opgaver mellem 2. og 3. dag, der har været ca. 4 uger forskudt. Her har jeg kunnet se, hvordan de brugte redskaberne i deres egne cases. Deres praksiserfaringer og refleksioner har udvidet min egen forståelse af det, jeg har udviklet. Formuleringer har ramt så de nu er en del af metoden. Fx:
“Terningerne ER kastet.”
Når vi møder en borger som voksen, møder vi ikke et neutralt udgangspunkt. Vi møder resultatet af en udviklingshistorie, hvor tidlige vilkår, omsorg, traumer, kognition, relationer og systemer allerede har sat dybe spor. Vi kan ikke kaste terningerne om, men vi kan forstå hvordan de landede — og hjælpe med at bygge det liv der passer bedst til det “kastede”.
Brückner Metoden består nu af flere sammenhængende dele:
Brückner Boksen, som hjælper os med at forstå, hvad borgeren har med sig.
Brückner Boks 2, som er udviklet som supplement til Boksen og retter blikket mod borgerens aktuelle netværk, sociale rammer, støtte, belastninger og systemiske bæreevne i nutiden.
Brückner Kompasset, som hjælper med at prioritere rækkefølgen i indsatsen: Hvad skal komme først, hvis vi vil skabe sikkerhed, stabilisering, kontakt, funktion og udvikling?
Brückner Spejlet, som retter blikket mod den professionelle virkning på tre niveauer: det individuelle Spejl, det relationelle Spejl og Team-Spejlet.
Og endelig Redskabskassen, hvor flere allerede har mødt “greb” som Pixibogen, De højtstående dominobrikker, Livsskamlen, Pladen fuld, Lav en lortedag og flere andre praksisnære måder at gøre komplekse forståelser anvendelige i hverdagen.
Jeg har i den seneste tid fået organiseret min arbejdstid, så der er blevet mere plads til refleksion og skrivning. Det betyder, at erfaringerne nu langsomt får mere “bog-form”. Indtil videre er det blevet til hæfterne i Brückner Metoden, som sælges fra klinikken.
Jeg overvejer også at udvikle en egentlig certificeringskursus-række for fagpersoner, der ønsker at arbejde mere systematisk med metoden over tid.
Det har været rørende og fagligt meget stærkt at opleve, hvordan deltagerne har taget metoden til sig, udfordret den, skrevet i den, brugt den aktivt, videreudviklet den og omsat den til konkrete samtaler med borgere, kolleger, praktikanter, plejefamilier og teams.
Det er noget af det fineste ved undervisning:
At man kommer for at give noget videre — og går derfra med noget, der er blevet større.
