Smertevidenskab

Smertevidenskab 👍 Behandler kroniske smerter (I klinik og online) 🧠 Uddanner sundhedsprofessionelle📗Gratis podcast, artikler, videoer, m.m.

Smertevidenskab.dk er side hvor du kan få den nyeste information omkring smerte. Siden er lavet af smertespecialist, fysioterapeut og videnskabsjournalist Simon Roost Kirkegaard. Hensigten med denne side er at sprede den nyeste viden omkring smerte til de mange mennesker i smerte samt til de fagfolk som ønsker at lære mere og blive bedre til at behandle deres patienter. Mange har en forståelse af

at smerter har en dualistisk sammenhæng med skade. Dette er en grov forsimpling og vi ved i dag at smerter altid er komplekse og forklares bedst af den biopsykosociale smertemodel. Smerter er altid sammensat af alle 3 kategorier og er altid komplekse også når de forekommer simple. Det vores håb for både lægmænd og fagmænd at en øget indsigt og forståelse for smerters kompleksitet kan hjælpe og inspirere håb til alle som er i smerter. Udover at dele viden på denne side afholder Smertevidenskab.dk også foredrag og kurser i smertevidenskab. Dette kan man læse mere om på hjemmesiden www.smertevidenskab.dk

En diagnose kan give ro – og skabe frygt.Vi møder mennesker, som har været lettede over endelig at få et navn på deres s...
06/09/2026

En diagnose kan give ro – og skabe frygt.

Vi møder mennesker, som har været lettede over endelig at få et navn på deres smerter.

De fik en forklaring, og bliver nu taget alvorligt. Nu ved de måske, hvad der skal ske.

Men vi møder også mennesker, hvor diagnosen er vokset fra at være et navn til at blive en dom over kroppen og fremtiden.

En nyere oversigtsartikel fra 2025 undersøgte, hvordan forskellige betegnelser for smerter påvirker menneskers forståelse, følelser og ønsker til behandling.

Forskerne fandt en lidt interessant modsætning:
En specifik diagnose kunne give anerkendelse og oplevelsen af, at smerterne var virkelige, men den kunne samtidigt også skabe mere frygt og styrke forestillingen om, at noget i kroppen var beskadiget og skulle repareres.

Mere generelle diagnoser blev ofte forbundet med mindre frygt og større tro på, at problemet kunne udvikle sig positivt.

Til gengæld kunne de skabe forvirring og et ønske om flere undersøgelser, hvis forklaringen var uklar.

Problemet er altså ikke bare, hvilket navn smerterne får.
Det har også betydning hvilken historie, der følger med navnet.

En brugbar forklaring bør gøre det tydeligt:

• Hvad ved vi?
• Hvad ved vi ikke?
• Er der tegn på noget farligt?
• Hvad betyder diagnosen ikke?
• Hvad kan du gøre herfra?

En diagnose skal ikke kun sætte navn på problemet.

Den skal hjælpe dig med at forstå din situation og finde en vej videre.

Har du fået en diagnose, som gjorde dig mere tryg, eller gik du derfra med mere frygt for din krop, og dystre tanker om fremtiden?

FREDAGSTANKER“Jeg har prøvet alt.”Det hører vi ofte fra mennesker, der har levet med smerter i mange år.Og som regel har...
04/09/2026

FREDAGSTANKER

“Jeg har prøvet alt.”

Det hører vi ofte fra mennesker, der har levet med smerter i mange år.

Og som regel har de faktisk prøvet rigtig meget:

Forskellige behandlere, nye øvelser, scanninger, massage, nåle, manipulationer, pauser, mere træning, mindre træning.

Men mange gange har de mange behandlinger bygget på den samme grundidé:
At der må være noget bestemt i kroppen, som skal findes og rettes, før smerterne kan forsvinde.

Så selvom behandlingerne ser forskellige ud, kan de være mange versioner af den samme tankegang.

Det betyder ikke, at behandlingerne har været værdiløse. Smertelindring som mål betyder noget. Og det giver mening at lede efter hjælp, når man har ondt.

Men hvis effekten altid er kortvarig, eller hvis du igen og igen får at vide, at kroppen skal korrigeres, løsnes eller sættes på plads, bør du også overveje at stoppe op.

Ikke for at give op, men for at stille nogle andre spørgsmål:
- Hjælper behandlingen mig med at kunne mere?
- Bliver jeg mere tryg ved min krop?
- Får jeg flere muligheder i hverdagen?
- Eller bliver jeg mere afhængig af, at nogen undersøger og behandler mig?

En ny tilgang behøver ikke være endnu en ny teknik.

Det kan begynde med en ny forståelse af problemet og et andet eller flere mål for, hvad behandling skal føre til.

Når behandling ikke har båret frugt, er konklusionen ikke nødvendigvis, at du ikke har prøvet hårdt nok, eller at du ikke kan få det bedre.

Hvis det er tilfældet, kan det være værd at træde et par skridt baglæns og overveje, om dit smerteproblem skal forstås på en anden måde.

Har du prøvet mange forskellige tilgange til dine smerter?

Eller mange versioner af den samme?

Du kan læse mere om forståelsen af smerter i vores artikel: Hvorfor gør det ondt, 3 årsager til at du kan mærke smerter:
https://smertevidenskab.dk/hvorfor-goer-det-ondt/

_________________________
Har du kroniske smerter? Hør hvordan vi kan hjælpe dig👇
🤝 Book 30 min. gratis og uforpligtende konsultation allerede i dag
🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/
_________________________
🌎 www.smertevidenskab.dk
✉️ [email protected]
🧠 Mere viden ➡ Link i bio

🐦 SIDSTE DAG MED EARLY BIRDHar du overvejet vores 2-dages kursus “Lær at behandle kroniske smerter” den 3.–4. oktober i ...
02/09/2026

🐦 SIDSTE DAG MED EARLY BIRD

Har du overvejet vores 2-dages kursus “Lær at behandle kroniske smerter” den 3.–4. oktober i Hedensted?

Så er i dag sidste dag, hvor du kan tilmelde dig til early bird-prisen.

Kurset er for dig, der arbejder med mennesker med længerevarende eller kroniske smerter og gerne vil være skarpere på, hvad du gør, når smerterne ikke bare forsvinder, og den klassiske værktøjskasse ikke længere er nok.

På kurset arbejder vi blandt andet med:

• hvordan du forstår og klassificerer forskellige smerteproblematikker
• hvordan du kommunikerer om smerter uden unødigt at skabe frygt og bekymring
• hvordan du navigerer, når scanninger, diagnoser og symptomer ikke passer pænt sammen
• hvordan du bruger bevægelse, træning og gradvis eksponering
• hvordan du hjælper personen med at genvinde tillid til kroppen og komme tilbage til de aktiviteter, der betyder noget

Det bliver ikke kun teori.

Vi arbejder med cases, kommunikation og konkrete kliniske situationer, så du får mulighed for at øve det, du bagefter skal bruge i mødet med personer med smerter.

📍 Hedensted
📅 3.–4. oktober 2026

⏰ Early bird slutter i dag.

👉 Læs mere og tilmeld dig via linket i første kommentar.

02/09/2026

Det er frustrerende at løb når hvert skridt gør ondt.

Anne havde tidligere fået hjælp til langvarige smerter og var blevet tryg ved at træne igen.

Men da hun begyndte at løbetræne, fik hun igen smerter omkring SI-leddet og ballen og videre ned mod foden.

Så kom tvivlen tilbage:

Hvis jeg allerede har lært så meget om smerter, hvorfor står jeg så her igen? Har jeg overset noget? Og kan min krop overhovedet tåle at løbe?

Det er en ret menneskelig reaktion. For det er én ting at forstå smerter, når man taler om dem på afstand. Noget andet er at bruge den forståelse, når ens egen krop larmer.

I episode 87 fortæller Anne, hvordan hun undersøgte sine bekymringer og begyndte at løbe igen. Ikke ved at ignorere smerterne eller presse sig gennem dem, men ved at blive bedre til at vurdere, hvad symptomerne betød, og tilpasse træningen til situationen.

I dag løber og træner hun igen. Hun kan stadig opleve mindre udsving, men de bestemmer ikke længere, hvad hun tør.

🎧 Episode 87: Fra smerter ved løb til fri bevægelse – Annes vej tilbage til træning

Skriv "Podcast" i kommentarerne, så fyrer vi et link til episoden afsted til dig

_________________________
Har du kroniske smerter? Hør hvordan vi kan hjælpe dig👇
🤝 Book 30 min. gratis og uforpligtende konsultation allerede i dag
🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/
_________________________
🌎 www.smertevidenskab.dk
✉️ [email protected]
🧠 Mere viden ➡ Link i bio

“Lægerne kunne ikke gøre mere.”Sådan så situationen ud for Birgitte, da hun henvendte sig til Smertevidenskab.Hun havde ...
30/08/2026

“Lægerne kunne ikke gøre mere.”

Sådan så situationen ud for Birgitte, da hun henvendte sig til Smertevidenskab.

Hun havde levet med smerter og knuder under begge fødder i omkring seks år.

I 2023 blev hun opereret. Knuden blev fjernet, men smerterne fortsatte, og en ny knude voksede frem.

Hverdagen blev fyldt med bekymringer, frustrationer og dårligt humør. Et stort sygefravær kostede hende jobbet, og hun endte på sygedagpenge.

Men at lægerne ikke kunne tilbyde mere behandling mod knuden, betød ikke, at intet kunne blive bedre.

Efter vores forløb skrev hun:

“Med nogle gode samtaler, råd og vejledning og nogle få lette øvelser er jeg tæt på at have en normal hverdag uden smerter og bekymringer.

Nyt job og nye rejseoplevelser er lige rundt om hjørnet.

Det er det bedste, jeg har gjort.”

Det her er én persons oplevelse – ikke et løfte om, at alle får det samme resultat.

Men historien viser noget vigtigt:

Selv når problemet ikke kan opereres væk, kan der stadig være muligheder for at få mindre smerte, færre bekymringer og mere liv tilbage.

“Der er ikke mere, vi kan gøre” behøver ikke betyde:

“Din hverdag kan ikke blive bedre.”

Hvad ville blive muligt for dig, hvis smerterne og bekymringerne fyldte mindre?

_________________________
Har du kroniske smerter? Hør hvordan vi kan hjælpe dig👇
🤝 Book 30 min. gratis og uforpligtende konsultation allerede i dag
🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/
_________________________
🌎 www.smertevidenskab.dk
✉️ [email protected]
🧠 Mere viden ➡ Link i bio

Kan katastrofetænkning gøre smerter kroniske?Katastrofetænkning hænger i nogle studier sammen med større risiko for vedv...
25/08/2026

Kan katastrofetænkning gøre smerter kroniske?

Katastrofetænkning hænger i nogle studier sammen med større risiko for vedvarende smerter og nedsat funktion – især efter visse operationer.

Ved akutte rygsmerter og piskesmæld er resultaterne mere blandede.

En sammenhæng betyder heller ikke nødvendigvis, at katastrofetænkning er årsagen. Den kan også være en reaktion på smerter, bekymring eller andre belastninger.

Det hjælper derfor ikke bare at sige: “Tænk positivt.”

Men tanker er heller ikke ligegyldige. De er med til at forme, hvordan vi forstår og oplever kroppens signaler.

Hvis smerterne bliver forstået som tegn på skade eller fare, kan de føles mere truende. Det kan føre til mere overvågning af kroppen, mere undgåelse og mindre aktivitet.

Det betyder ikke, at smerterne er indbildte.

Det betyder, at smerteoplevelsen påvirkes af både kroppens signaler, vores forventninger, tidligere erfaringer og den situation, vi befinder os i. Kroniske smerter har sjældent kun én forklaring.

Hvis frygten begrænser dit liv, kan det derfor være relevant at undersøge, om der findes andre og mindre truende måder at forstå det, du mærker.

Samtidig kan du gradvist afprøve, hvad kroppen faktisk kan.

Målet er ikke at kontrollere alle dine tanker, men at forhindre dem i at kontrollere dit liv.

Hvad har frygten for dine smerter fået dig til at opgive – og hvad kunne være et lille skridt mod det liv, du gerne vil have?

_________________________
Har du kroniske smerter? Hør hvordan vi kan hjælpe dig👇
🤝 Book 30 min. gratis og uforpligtende konsultation allerede i dag
🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/
_________________________
🌎 www.smertevidenskab.dk
✉️ [email protected]
🧠 Mere viden ➡ Link i bio

Vi møder mange mennesker, som ikke mangler flere øvelser.De mangler følelsen af, at det er forsvarligt at bruge kroppen....
23/08/2026

Vi møder mange mennesker, som ikke mangler flere øvelser.

De mangler følelsen af, at det er forsvarligt at bruge kroppen.

De har fået undersøgelser, behandlinger og forskellige forklaringer. Alligevel sidder tvivlen tilbage:

Hvad nu, hvis noget er blevet overset?
Hvad nu, hvis jeg gør det værre?
Burde jeg ikke forstå præcis, hvad smerterne skyldes, før jeg begynder igen?

Det er forståelige spørgsmål.

Men jagten på sikkerhed kan langsomt blive en fælde.

For hvis du først må bevæge dig, træne, arbejde eller deltage i livet, når du føler dig 100 procent sikker, kan livet ende med at stå på pause meget længe.

Sundhedsvæsenet kan ofte hjælpe med at udelukke alvorlig sygdom, vurdere symptomer og pege på forsvarlige muligheder.

Men det kan sjældent levere fuldstændig vished.

Og måske er det heller ikke fuldstændig vished, du behøver.

Måske har du brug for tilstrækkelig tryghed til at tage ét overskueligt skridt — og derefter opdage, hvad der faktisk sker.

Det betyder ikke, at du skal ignorere nye eller bekymrende symptomer. Og det betyder bestemt ikke, at du bare skal tage dig sammen.

Det betyder, at usikkerhed ikke nødvendigvis behøver bestemme, om du må leve dit liv.

Så et ærligt spørgsmål kunne være:
"Hjælper min søgen efter flere svar mig videre — eller holder den mig fast?"

Og hvad ville være et lille, men meningsfuldt næste skridt, hvis jeg ikke behøvede at forstå alt først?

_________________________
Har du kroniske smerter? Hør hvordan vi kan hjælpe dig👇
🤝 Book 30 min. gratis og uforpligtende konsultation allerede i dag
🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/
_________________________
🌎 www.smertevidenskab.dk
✉️ [email protected]
🧠 Mere viden ➡ Link i bio

18/08/2026

Mavesmerter, uvished og alkohol kom til at fylde næsten hele Thomas’ liv.

I episode 86 fortæller han ærligt om at miste kontrollen – og om langsomt at finde tilbage til familien, arbejdslivet og sig selv.

🎧 Mavesmerter, tab af kontrol, alkoholcoping og vejen tilbage til livet.

Episoden indeholder beskrivelser af alkoholafhængighed og selvmordstanker.

Hør episoden her: www.smertevidenskab.dk/podcast

Har forskerne fundet årsagen til fibromyalgi?Et nyt stort genetisk studie har skabt overskrifter om, at fibromyalgi nu e...
13/08/2026

Har forskerne fundet årsagen til fibromyalgi?

Et nyt stort genetisk studie har skabt overskrifter om, at fibromyalgi nu er dokumenteret som en fysisk eller biologisk sygdom.

Studiet er både stort og vigtigt. Forskerne sammenlignede genetiske data fra 54.629 mennesker registreret med fibromyalgi med data fra mere end 2,5 millioner mennesker uden diagnosen. De fandt 26 områder i arvemassen, som var forbundet med sandsynligheden for at være registreret med fibromyalgi. Fundene giver også gode grunde til at undersøge hjernen og resten af nervesystemet nærmere.

Men forskerne har ikke fundet én årsag til fibromyalgi. De har heller ikke fundet ét fibromyalgigen, en diagnostisk gentest eller en ny behandling.

Det er vigtigt at få med, fordi genetiske sammenhænge på gruppeniveau let bliver hørt som et personligt biologisk bevis – eller som om fremtiden allerede er skrevet i generne. Det følger ikke af studiet.

De stærke formuleringer kommer ikke kun fra medierne. Forskerne konkluderer selv markant. Derfor har vi gennemgået både resultaterne, forskernes fortolkning og de danske overskrifter:

Hvad viser studiet faktisk? Hvad viser det ikke? Og ændrer det behandlingen af fibromyalgi her og nu?

👉 Læs hele gennemgangen:
https://smertevidenskab.dk/ny-forskning-om-fibromyalgi-hvad-betyder-genfundene/

Har du også været udsat for URO eller FUSK i dit møde med sundhedsvæsenet?Jeg havde for nylig en samtale med en klient, ...
07/08/2026

Har du også været udsat for URO eller FUSK i dit møde med sundhedsvæsenet?

Jeg havde for nylig en samtale med en klient, som egentlig var et godt sted i sit forløb.

Hun havde haft symptomer efter hjernerystelse, men hun var ikke styret af dem. Tværtimod.

Hun havde forstået sine symptomer bedre.
Hun vidste, hvordan hun skulle håndtere dem.
Hun havde ro på.
Hun havde overblik.
Hun havde lagt en plan for hverdagen — og ovenikøbet for en stor familiebegivenhed, der skulle afholdes kort tid efter.

Med andre ord: Hun var i gang med at mestre en svær situation.

Men efter et møde med en sundhedsprofessionel var hun pludselig blevet utryg.

Ikke fordi der var kommet ny vigtig viden frem.
Ikke fordi hun havde fået en klarere forståelse af sin situation.
Men fordi samtalen kom til at handle om alle mulige potentielle problemer, tidligere skader og bekymringer — og fordi der blev talt om angstmedicin, selvom hun hverken havde fremstået angststyret eller ude af kontrol.

Hun kom med mestring, og gik derfra med uro.

Det er dét, jeg kalder URO

Unødvendig Risikofokuseret Oplysning

Når sundhedsfaglig kommunikation ikke skaber klarhed, men bekymring.
Når den ikke gør personen mere tryg i egen krop, men mere usikker.
Når den ikke hjælper personen videre, men får dem til at gruble, mærke efter og tvivle på sig selv.

Man kunne også kalde det FUSK

Frygtskabende Uhensigtsmæssig SundhedsKommunikation

Det betyder ikke, at sundhedsprofessionelle ikke skal tage symptomer alvorligt. Selvfølgelig skal de det.

Men det betyder, at vi skal være meget opmærksomme på, hvad vores ord gør ved mennesker.

For information er ikke neutral.

Den kan skabe ro, retning og handlekraft.
Men den kan også skabe frygt, kropsfokus og usikkerhed.

Og nogle gange er det ikke symptomerne, der er det største problem.

Det er historien, personen får med hjem om symptomerne.

Har du selv oplevet URO eller FUSK i forbindelse med behandling?

Altså et møde, hvor du gik derfra mere bange, mere forvirret eller mindre tryg i din krop, end da du kom?

PS: Links til relevant podcast-episode og kursusinfo om tryg smertekommunikation ligger i første kommentar.

Adresse

Møllebakken 48
Aarup
5560

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Smertevidenskab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del