27/08/2026
Jeg har tisset i sengen i nat.
Eller sådan kan det i hvert fald føles.
Det blev ikke til mange timers søvn. Måske kender du det? At din energi er høj i perioder. At du gennemgår meget udvikling, skift af energier og opdager, at du faktisk sover mindre, end du normalt gør.
Det kan være en fed bølge at surfe på.
Og her tænker jeg naturligvis ikke på, når vi mangler søvn på grund af fysiologiske eller hormonelle ubalancer. Jeg tænker på de perioder, hvor energien er høj, og vi af en eller anden årsag føler, at vi har mindre behov for søvn.
Sådan er det ikke lige helt i dag.
Jeg har sovet mindre, end jeg havde brug for. Men jeg vågnede. Og så var det det.
For tiden sker der virkelig, virkelig meget hos mig. Og samtidig virkelig lidt.
Jeg laver stadig det, jeg elsker: sessioner, forløb og at facilitere forandring, indsigt og afklaring for mennesker.
Og samtidig er der noget, der rykker sig i mit eget liv. På den gode måde.
Det er bedst at beskrive som bevidsthedsniveauer, der udvider sig.
Det har jeg oplevet mange gange i mit liv. Perioder, hvor det føles som at tage endnu et trin på trappen.
Og sådan en periode er jeg inde i igen nu.
Når vi udvikler os og øger vores bevidsthed meget, kan det føles, som om det, der var i går, for en uge siden eller for tre måneder siden, allerede er forældet.
Nærmest sådan, at når vi italesætter det over for andre, er det allerede gammelt.
Fordi det kan føles, som om vi energisk holder fast i det gamle ved at sætte ord på det.
Samtidig kan vi ikke helt tale ud fra den nye virkelighed endnu. Den er stadig ved at etablere sig.
Og det skaber et ret forunderligt limbo.
Jeg elsker, når det sker.
Min erfaring er, at vi får de bedste resultater, når vi kan tillade det. Når vi kan læne os tilbage i accept og tillid, selvom vi ikke har kontrollen.
For behovet for kontrol er nok noget af det, jeg oplever som allermest bremsende i de her udviklingsstadier.
Forestil dig at være mellem to beslutninger. Mellem to situationer. Mellem to livsomstændigheder. Mellem to stole.
Ikke vide, hvor du ender.
Og samtidig have fuld tillid til, at du ender præcis dér, hvor du skal være.
For jo mindre du forsøger at forcere, kontrollere eller styre processen, desto bedre og mere hensigtsmæssigt kan det hele folde sig ud.
Det er både et limbo og et space, hvor det kan føles, som om man er vægtløs.
For mig giver det rigtig god mening at være ekstra opmærksom på min egen energi i sådanne perioder.
Min erfaring gennem 30 år med arbejdet med egen og andre menneskers trivsel siger mig, at evnen til at genfinde balancen er en af de vigtigste evner, vi kan erhverve os.
For ubalance kan også være et tegn på forandring.
Uro og alt det, der ellers følger med, kan også være tegn på udvikling.
Det er en del af livet.
Men evnen til at genfinde balancen igen er det, der sikrer, at vi rejser os.
Og at vi lander solidt med begge fødder på jorden.
