Skottenborg Massage & Terapi

Hjem
Danmark
Allerød
Skottenborg Massage & Terapi

Velkommen til 🤗
Behandler i Allerød & Ramløse 📍

Stationspassagen 6a, 3450 Allerød
Nordgrundvej 16, Ramløse, 3200 Helsinge

17/09/2026

🍂 Efterår i klinikken 🍂

Vi går efteråret i møde, og klinikken holder åbent i efterårsferien i uge 42

🤓 Efteråret byder også på en del længe ventede og forhåbentlig lærerige kurser, så jeg vil allerede nu gøre opmærksom på nogle kursusdage i oktober og november, hvor klinikken derfor holder lukket:

📚 26 og 27. oktober
📚 4. november til og med 8. november
📚 20. november
📚 27. november

Jeg glæder mig til nogle spændende kursusdage – og til at tage ny viden med tilbage i behandlingerne. 🤩

De bedste hilsner
Kristine

15/09/2026

🌿 Hvorfor kan smerter mærkes et andet sted end dér, de opstår?
– Refereret smerte

I sidste opslag skrev jeg om sammenhængen mellem kæbe, nakke og hovedpine – og nævnte begrebet refereret smerte.

Men hvad betyder det egentlig?

Refereret smerte betyder, at vi kan opleve smerte ét sted i kroppen, selvom påvirkningen kommer fra et andet område.

En del af forklaringen findes i nervesystemet. 🧠

Information fra kroppen sendes gennem nerver til rygmarven og videre til hjernen. Her kan information fra forskellige områder mødes på de samme nerveceller. Det kaldes konvergens.

Når hjernen skal fortolke informationen, kan det derfor i nogle tilfælde være svært præcist at identificere, hvor påvirkningen stammer fra – og smerten kan opleves et andet sted.

Et klassisk eksempel er hjertet. ❤️ Smerter herfra kan hos nogle mærkes i blandt andet brystet, armen, skulderen, ryggen eller kæben.

Refereret smerte kan også forekomme fra muskler, led og andre strukturer i bevægeapparatet.

🤔 Det sted, der gør ondt, er vigtigt – men det fortæller ikke nødvendigvis hele historien.

👉 I næste opslag ser vi nærmere på, hvordan nervesystemet kan påvirke den smerte, du oplever:

Kan smerte virkelig fortælle os præcist, hvor meget der er galt – eller er sammenhængen mere kompleks, end vi tror?

Det ser vi nærmere på næste gang. 🧠🌿

10/09/2026

🌿 Hvordan hænger kæbe, nakke og hovedpine sammen?

I sidste opslag skrev jeg om, hvorfor mange ubevidst spænder i kæben – særligt i perioder med stress eller stor koncentration.

Men spændinger omkring kæben bliver ikke nødvendigvis kun mærket i kæben.

Kæbe, nakke og hoved arbejder tæt sammen, og en interessant muskel i den forbindelse er temporalis – tindingemusklen.

Temporalis er en stor, vifteformet tyggemuskel på siden af hovedet. Den hjælper blandt andet med at lukke kæben og føre underkæben bagud.

Hvis du ofte presser tænderne sammen, kan temporalis og de øvrige tyggemuskler være aktive i længere tid. Hos nogle kan det give lokal ømhed – men smerter fra tyggemuskulaturen kan også opleves andre steder i hovedet og ansigtet.

Hos nogle kan spændinger omkring kæben blandt andet være forbundet med:

💥 Ømhed omkring tindingerne.
💥 Træthed eller spænding i kæben.
💥 Hovedpine.
💥 Spændinger omkring nakke og skuldre.

Samtidig er kæbe og nakke ikke to isolerede områder. Bevægelse og stabilisering af hoved, nakke og kæbe kræver et koordineret samspil mellem flere muskler og led.

Det betyder ikke, at en spændt kæbe nødvendigvis er årsagen til hovedpine eller nakkespændinger. Hovedpine kan have mange forskellige årsager. Men hos nogle kan kæben og tyggemusklerne være en del af det samlede billede.

🌿 Derfor giver det ikke altid mening kun at se på det område, hvor symptomerne mærkes.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne

Vidste du, at smerter fra tyggemuskulaturen ikke nødvendigvis kun mærkes direkte i selve musklen?

Smerte kan i nogle tilfælde opleves i et andet område end dér, hvor påvirkningen opstår. Det kaldes refereret smerte.

➡️ Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre, at vi mærker smerte ét sted, når påvirkningen kommer fra et andet?
Det dykker vi ned i næste gang. 🤓

07/09/2026

Så er jeg tilbage fra ferie 🌿

Det har været nogle dejlige uger med tid til at koble af, nyde livet og fejre en helt særlig dag 🤍💍

Jeg glæder mig til at se jer igen og byde både nye og kendte ansigter velkommen. 🥰
Vi ses i morgen 🤗

De bedste hilsner
Kristine

01/09/2026

🌿 Hvorfor spænder vi i kæben, når vi er stressede?

Har du nogensinde taget dig selv i at bide tænderne sammen?
Eller vågnet med ømhed i kæben, spændinger i tindingerne eller hovedpine?

Du er langt fra den eneste.

Kæben er et af de områder, hvor mange ubevidst øger muskelaktiviteten – særligt i perioder med stress, bekymringer eller stor koncentration.

Som vi var inde på i de tidligere opslag, kan stressresponsen påvirke muskelaktiviteten. Det gælder også tyggemusklerne, og nogle begynder ubevidst at presse tænderne sammen – både i løbet af dagen og om natten.

Hos nogle kan spændinger i kæben blandt andet være forbundet med:

💥 Ømhed eller træthed i kæben.
💥 Spændinger omkring tindingerne.
💥 Hovedpine.
💥 Spændinger i nakke og skuldre.
💥 Tandpres eller tænderskæren.

Det betyder ikke, at kæben altid er årsagen til disse gener – men den kan være en del af det samlede billede.

Jeg undersøger og behandler derfor ofte kæbeområdet, når det er relevant. Mange bliver overraskede over, hvor ømt området kan være, uden selv at have været opmærksomme på, at de spænder.

🌿 Men hvorfor er det ikke altid nok kun at behandle kæben?

Hvis spændingerne hænger sammen med eksempelvis stress, søvn, vejrtrækning eller belastning andre steder i kroppen, giver det ofte mening at se på mere end selve kæben.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne

Masseter er en af de vigtigste muskler, når vi bider tænderne sammen, og den kan udvikle betydelig kraft.

Hvis du presser tænderne sammen gentagne gange eller gennem længere tid, kan musklen derfor blive både træt og øm – ligesom andre muskler, der arbejder meget.

➡️ Men kæben arbejder ikke alene – næste gang ser vi nærmere på forbindelsen mellem kæbe, nakke og hovedpine. 🤓

25/08/2026

🌿 Vagusnerven – kroppens “vandrende ro-nerve”

I sidste uge skrev jeg om, hvordan kroppen reagerer, når stressresponsen aktiveres.

Men hvordan finder kroppen egentlig tilbage til ro igen?

Her spiller vagusnerven en vigtig rolle.

Vagusnerven (n. vagus) er den 10. af kroppens 12 kranienerver og den kranienerve, der strækker sig længst gennem kroppen. Den er samtidig en vigtig del af det parasympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der blandt andet hjælper kroppen med hvile, restitution og fordøjelse.

🌿 Navnet vagus kommer fra latin og betyder “vandrende”.

Den kaldes den vandrende nerve, fordi den løber fra hjernen gennem halsen og videre til blandt andet hjertet, lungerne, mavesækken og tarmene.

Når den parasympatiske del af nervesystemet bliver mere aktiv, kan det blandt andet betyde, at:

❤️ Pulsen falder.
🫁 Vejrtrækningen bliver roligere.
🥗 Fordøjelsen får bedre arbejdsbetingelser.
😌 Kroppen bevæger sig fra alarmberedskab mod hvile.

Vagusnerven “slukker” altså ikke alene for stress, men er en vigtig del af det system, der hjælper kroppen tilbage efter belastning.

Som behandler oplever jeg ofte, at klienter med længerevarende stress eller spændinger kan have svært ved for alvor at give slip – også når de ligger på briksen.

Derfor har jeg som noget nyt integreret blide teknikker med fokus på blandt andet nakke, kæbe og vejrtrækning i mine behandlinger med det formål at skabe gode betingelser for afslapning.

🌿 Hvad kan du selv gøre?
🫁 Træk vejret roligt og langsomt.
🚶 Gå en rolig tur.
🎶 Nyn eller syng.
🚿 Skyl ansigtet med køligt vand.
😴 Prioritér søvn og restitution.

🍃 Nogle gange handler vejen til færre spændinger ikke kun om musklerne, men også om at give nervesystemet mulighed for at falde til ro.

Som vi tidligere har været inde på, kan stress og øget muskelaktivitet hænge sammen – og ét af de områder, hvor mange ubevidst spænder, er kæben.

➡️ I næste opslag ser vi derfor nærmere på, hvorfor vi kan komme til at bide tænderne sammen, når vi er stressede eller koncentrerede. 🤓

19/08/2026

☀️🌴 I morgen bytter jeg briksen ud med ferie 🥰

De næste par uger får både hænderne og hovedet en pause, inden jeg er tilbage igen i uge 37. 🌿

Min serie Kroppen forklaret holder dog ikke helt ferie – der ligger lidt nørderi klar til jer undervejs. 🤓

Tak til alle jer, der har været forbi briksen inden ferien – og til jer, der følger med herinde. 🤍

Nu glæder jeg mig til et par uger med helt andre omgivelser, forhåbentligt godt vejr og tid til bare at holde fri. ☀️

Vi ses igen i uge 37 – med lidt ekstra energi i hænderne. 🥰

18/08/2026

🌿 Hvordan påvirker stress kroppen?

Stress er ikke nødvendigvis noget negativt.

Faktisk er kroppens stressrespons en smart og naturlig mekanisme, der hjælper os med at reagere hurtigt, når vi står over for en udfordring eller fare.

Når hjernen registrerer stress, aktiveres det sympatiske nervesystem – også kendt som kroppens kamp- eller flugtrespons.

Det betyder blandt andet, at:

❤️ Pulsen stiger.
🫁 Vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk.
💪 Musklerne gør sig klar til aktivitet.
👀 Opmærksomheden skærpes.
🩸 Blodet omfordeles til de muskler, der skal arbejde, mens blandt andet fordøjelsen midlertidigt nedprioriteres.

Det er en helt normal reaktion.

Problemet opstår først, når kroppen er i alarmberedskab gennem længere tid uden at få mulighed for at vende tilbage til hvile.

Hos nogle mennesker kan det blandt andet vise sig som:

😮‍💨 En mere overfladisk vejrtrækning.
🦴 Oplevelse af spændinger i nakke, skuldre eller lænd.
😴 Træthed eller urolig søvn.
🤯 Følelse af uro eller indre rastløshed.

Det betyder ikke, at stress er årsagen til alle smerter eller spændinger. Men længerevarende stress kan hos nogle være en medvirkende faktor, fordi den påvirker både nervesystemet, muskelaktiviteten og kroppens normale restitution.

🍃 Kroppen forsøger hele tiden at beskytte os – men den har også brug for perioder med ro, hvor den kan restituere og genfinde balancen.

➡️ Men hvordan skifter kroppen egentlig fra alarmberedskab til hvile?

Det ser vi nærmere på i næste opslag, hvor vi dykker ned i det parasympatiske nervesystem og vagusnervens rolle. 🤓

13/08/2026

💬 Fra briksen – spørgsmål, jeg får igen og igen

“Er det dårligt at sidde med benene over kors?”

Det korte svar er: Nej, ikke nødvendigvis.

At sidde med benene over kors er en helt almindelig siddestilling, og for de fleste er der ikke noget farligt i at sidde sådan.

Når du krydser benene, ændrer du dog stillingen i hofterne og bækkenet. Bækkenet kan rotere eller tippe en smule, og belastningen bliver fordelt anderledes mellem højre og venstre side.

Men det betyder ikke automatisk, at du bliver “skæv”, eller at stillingen giver dig smerter.

🪑 Det vigtigste er ofte ikke den enkelte siddestilling – men hvor længe du bliver i den.

Kroppen er skabt til bevægelse og variation. Selv en såkaldt “korrekt” siddestilling kan føles ubehagelig, hvis du sidder helt stille i den i flere timer.

Hvis du altid krydser det samme ben over det andet, kan kroppen selvfølgelig blive meget vant til netop den position. Hos nogle kan det være med til at påvirke, hvordan spændinger og belastning opleves omkring eksempelvis hofter, bækken og lænd.

Det betyder stadig ikke, at du skal stoppe med at sidde med benene over kors.

Prøv i stedet at:

🦵 Skifte mellem højre og venstre ben.
🪑 Variere din siddestilling i løbet af dagen.
🚶 Rejse dig og bevæge dig regelmæssigt.
🤸 Give kroppen flere forskellige positioner at arbejde i.

Så næste gang du opdager, at du sidder med benene over kors, behøver du altså ikke straks rette dig op.

Den bedste siddestilling er sjældent én bestemt stilling hele dagen – det er ofte den næste stilling. 😉

11/08/2026

🌿 Psoas – hvorfor taler jeg så meget om den?

Hvis du har været på min briks, har du sikkert hørt mig nævne psoas eller hoftebøjeren mere end én gang.

Og der er en god grund.

Psoas er en dybtliggende muskel, som forbinder lænderyggen med lårbenet. Den er en del af hoftebøjeren og spiller en vigtig rolle for blandt andet:

🚶 Gang og løb
🦴 Stabilitet omkring lænd og bækken
🪑 At rejse sig fra en stol
⚖️ Samspillet mellem rygsøjle, bækken og hofter

Psoas har også et tæt anatomisk forhold til diafragma (mellemgulvet). De er forbundet via bindevæv (fascia) og samarbejder, når vi både trækker vejret og bevæger os.

Derfor er psoas en muskel, jeg ofte undersøger og behandler, når det er relevant ud fra dine symptomer og den samlede undersøgelse. Hos nogle mennesker kan spændinger eller ændret funktion i området være en del af det samlede billede – men det er altid kroppen som helhed, der afgør behandlingen.

😮‍💨 Psoas bliver ofte omtalt som “kroppens stressmuskel.”

Det er ikke en anatomisk betegnelse, men jeg oplever, at mennesker med længerevarende stress eller overfladisk vejrtrækning også har øget spænding omkring psoas.

Det skyldes sandsynligvis, at stress kan påvirke både vejrtrækning, kropsholdning og muskelaktivitet – ikke at psoas i sig selv er årsagen til stress.

—

🤓 Kristines Nørdehjørne

Vidste du, at psoas er en af de få muskler, der forbinder overkroppen direkte med benene?

➡️ Derfor kan ændringer i psoas påvirke både hofter, bækken og lænd – og omvendt.

—

💡 Næste uge i Kroppen forklaret:

Hvordan påvirker stress kroppen?

Vi ser nærmere på, hvad der sker i musklerne, vejrtrækningen og nervesystemet, når kroppen er under længerevarende belastning. 🤓

Adresse

Stationspassagen 6a
Allerød
3450

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	08:00 - 17:00
Tirsdag	13:00 - 20:00
Onsdag	08:00 - 17:00
Torsdag	08:00 - 17:00
Fredag	07:00 - 16:00

Telefon

+4571706559

Internet side

http://www.skottenborgmassage.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skottenborg Massage & Terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.