19/02/2026
Det gudesmukke vejr fik besøg i dag.
Af mig.
Jeg mødte ikke en sjæl. Jeg tror, Moder Jord vidste besked. Mit indre kaldte. På ro, nærvær. Tid. God Tid.
Og Alligevel var der besøg af uendelige. Inden i.
Mit øjes billeder, blev spejlet, på min sjæls tilstande.
Og hvor fik de alle sammen danset.
Trukket jakken af mig. Formerne!
Pladsen - at være - blev i øjeblikke trang. Tanker. Kaskader af tanker. Skilleveje. Beslutninger. Åhh de valg, hvor findes de.
Men hun trak mig insisterende tilbage.
Igen og igen. Til nuet. Nærværet.
Til alt det smukke hun bærer hver eneste dag.
Jeg blev Bjergtaget. Breathtaken.
Kulden nibbede. Fuglenes sang. Spættens ekko i skovens dyb. Træernes sagte kalden. På henglemte minder.
Om kram Og et Kram.
RO. Forbundethed. Grounding.
Taknemmelighed susede i årene.
Mit hjerte. Fyldt, overboblet.
Jeg lever. ER.
Et knips. Og så så jeg.
Millioner. Trillioner. Trilliarder.
Diamanter. Bitte små snediamanter.
Så fint vævet. Overalt. Hun var klædt i diamanter. Usigelig SMUK.