Psykolog Kristine Piilgaard

Psykolog Kristine Piilgaard Din psykolog i Auning på Djursland

08/06/2026

Når en konflikt først er gået i hårdknude, kan det nemt komme til at handle om argumenter. Hvem husker situationen rigtigt? Hvem sagde hvad? Hvem burde have gjort noget anderledes?

Men ofte er det ikke selve uenigheden, der holder konflikten fast.

For under argumenterne ligger der tit noget mere sårbart. En længsel efter at blive forstået. At den anden forstår, hvorfor man blev såret, frustreret eller ked af det. At ens oplevelse giver mening, også selvom den anden ikke oplevede situationen på samme måde.

Problemet er, at jo mere misforstået vi føler os, desto mere kæmper vi ofte for at få ret. Og jo mere vi kæmper for at få ret, desto sværere bliver det for den anden at høre, hvad vi egentlig prøver at sige.

Måske er det derfor, så mange konflikter ender med at handle om noget andet end det, de startede med.

For det, vi ofte længes efter, er ikke at vinde diskussionen.

Det er at føle os forstået.

07/06/2026

Når vi havner i en konflikt, kommer fokus ofte til at handle om, hvem der har ret. Vi forsøger at forklare vores oplevelse, få den anden til at forstå vores synspunkt eller se situationen fra vores side. Men jo mere vi kæmper for at blive enige om fakta, desto længere væk kan vi nogle gange komme fra det, konflikten egentlig handler om.

For ofte er det ikke uenigheden i sig selv, der gør ondt.

Det, der gør ondt, er følelsen af ikke at blive forstået. At stå med en oplevelse, en følelse eller en intention, som den anden ikke ser eller ikke forstår betydningen af.

Når det sker, er det let at komme til at argumentere endnu hårdere for sin sag. Ikke nødvendigvis for at få ret, men fordi man længes efter at blive mødt.

Og måske er det derfor, så mange konflikter fortsætter længe efter, at den oprindelige uenighed burde være afsluttet.

For det, vi ofte længes efter, er ikke at få ret.

Det er at føle os forstået.

04/06/2026

Overtænkning føles ofte som problemløsning.

Hvis bare du tænker lidt mere over det, finder du måske den rigtige beslutning. Den rigtige formulering. Den rigtige løsning.

Men overtænkning handler sjældent om at finde svar.

Ofte handler den om at lede efter sikkerhed.

Sikkerhed for, at du ikke træffer den forkerte beslutning.
Sikkerhed for, at ingen bliver skuffede.
Sikkerhed for, at du ikke bliver afvist.
Sikkerhed for, at det nok skal gå.

Problemet er bare, at den slags sikkerhed sjældent findes.

Så tankerne fortsætter.

Ikke fordi du mangler svar.

Men fordi du forsøger at slippe af med usikkerheden.

Og det kan ingen mængde tænkning klare alene.

03/06/2026

Mange af os er blevet virkelig gode til at analysere os selv.

Hvorfor blev jeg ked af det?
Hvorfor reagerede jeg sådan?
Hvad skyldes det?

Og nogle gange kan det være hjælpsomt.

Men andre gange bliver forståelsen en måde at holde afstand på.

For man kan godt vide præcis, hvorfor man er ked af det, uden egentlig at mærke sorgen.

Man kan godt forstå sin angst uden at give plads til den.

Man kan godt analysere sin vrede uden at mærke det, der ligger under den.

Følelser forsvinder sjældent, fordi vi tænker os frem til en løsning.

De ændrer sig ofte først, når de får lov til at være der.

02/06/2026

Vrede får ofte et dårligt ry.

Men vrede er ikke nødvendigvis det problem, der skal fjernes.

For nogle mennesker bliver vrede en strategi. Ikke fordi de vælger den bevidst, men fordi den føles mere tålelig end det, der gemmer sig under overfladen.

Det kan være lettere at blive vred end at mærke sorg.

Lettere at kritisere end at mærke skam.

Lettere at gå til angreb end at mærke afmagt.

Når vrede bliver den eneste følelse, der får lov til at fylde, kan den komme til at skygge for det, der egentlig kalder på opmærksomhed.

Derfor handler arbejdet med vrede sjældent om at få mindre vrede. Ofte handler det om at blive nysgerrig på, hvad vreden beskytter.

01/06/2026

At være introvert er ikke det samme som ikke at kunne lide mennesker.

Alligevel bliver de to ting ofte blandet sammen.

Mange introverte mennesker holder faktisk rigtig meget af andre mennesker. De nyder gode samtaler, nærvær og fællesskab. De kan være sociale, udadvendte og have stærke relationer. Men hvor nogle mennesker lader op i selskab med andre, har introverte ofte brug for lidt mere ro bagefter.

Det er også derfor, mange introverte gennem livet har fået følelsen af, at der er noget, de burde lave om på. At de burde være mere sociale, mere spontane eller have mere lyst til at være sammen med mennesker hele tiden.

Men behovet for alenetid er ikke det samme som afstand til andre mennesker.

For mange introverte handler pausen ikke om at komme væk fra mennesker. Den handler om at komme hjem til sig selv igen.

Om at få lov til at slippe alle indtrykkene, samtalerne og stemningerne. Ikke fordi noget har været dårligt, men fordi hjernen og nervesystemet har brug for lidt mere tid til at bearbejde det hele.

Måske er det også derfor, nogle introverte mennesker bliver misforstået. For udefra kan behovet for ro ligne afstand eller manglende interesse. Men ofte er virkeligheden den stik modsatte.

Nogle mennesker trækker sig ikke, fordi de ikke kan lide andre mennesker.

De trækker sig, fordi de gerne vil have energi til at være sammen med dem igen.

31/05/2026

Noget af det mest frustrerende ved angst er, at den ofte bliver større, jo mere man forsøger at slippe af med den.

Det virker ellers logisk nok. Hvis noget føles ubehageligt, vil vi naturligvis gerne have det væk. Vi vil forstå det, kontrollere det eller finde en måde at få det til at forsvinde på.

Men angst fungerer sjældent på den måde.

For når vi begynder at bruge meget energi på at bekæmpe angsten, kommer vi samtidig til at behandle den som noget farligt. Noget der ikke må være der. Noget vi skal beskyttes imod.

Og det er præcis her, paradokset opstår.

For angst er i forvejen et alarmsystem. Når alarmsystemet opdager, at vi reagerer kraftigt på en følelse, begynder det ofte at skrue endnu mere op for alarmen. Ikke fordi det prøver at skade os, men fordi det tror, det hjælper.

Derfor oplever mange mennesker, at kampen mod angsten langsomt kommer til at fylde mere end angsten selv.

Tankerne kommer til at handle om, hvordan man undgår den. Hvordan man får den til at gå væk. Hvordan man sikrer sig, at den ikke dukker op igen.

Og pludselig kommer livet til at dreje sig om ikke at mærke det, man mærker.

Måske er det også derfor, vejen gennem angst sjældent handler om at vinde over den.

Måske handler den mere om langsomt at opdage, at man godt kan være i det, der føles svært, uden at det betyder, at man er i fare.

For når vi stopper med at behandle angsten som en fjende, mister den ofte noget af den magt, den har haft over os.

30/05/2026

Vi mennesker tror ofte, at vi længes efter nærhed.

Men i virkeligheden længes vi ofte efter en helt bestemt form for nærhed.

Nogle føler sig tæt på andre gennem lange samtaler, fælles refleksioner og følelsen af virkelig at blive hørt. Andre mærker nærhed, når nogen hjælper, tager ansvar eller gør noget omsorgsfuldt i hverdagen. Nogle føler sig mest forbundet gennem fysisk kontakt, mens andre mærker kærligheden stærkest, når nogen prioriterer tid sammen med dem.

Det interessante er, at vi ofte kommer til at give kærlighed på præcis den måde, vi selv længes efter at modtage den.

Hvis jeg selv føler mig elsket gennem handlinger, vil jeg sandsynligvis vise min omsorg gennem handlinger. Hvis jeg selv mærker kærlighed gennem nærvær og samtaler, vil det ofte være den måde, jeg forsøger at skabe forbindelse på.

Problemet opstår, når vi begynder at tro, at den anden oplever kærlighed på samme måde som os selv.

For så kan vi ende med at gøre os umage, uden at den anden rigtig mærker det.

Ikke fordi kærligheden mangler.

Men fordi vi forsøger at række ud til hinanden på forskellige måder.

Måske er det også derfor, nogle mennesker kan føle sig ensomme i relationer, hvor der faktisk er masser af kærlighed til stede. De leder bare efter den i en anden form, end den bliver givet i.

Og måske er det netop derfor, det kan være så værdifuldt at være nysgerrig på, hvordan de mennesker vi elsker, egentlig mærker nærhed.

For kærlighed handler ikke kun om det, vi giver.

Det handler også om, hvordan det bliver modtaget.

29/05/2026

Når partnere har konflikter, handler det sjældent om det, de skændes om.

Det kan måske se sådan ud på overfladen. At konflikten handler om opvasken, om den glemte besked, om hvem der skulle have hentet børnene, eller om den måde noget blev sagt på.

Men når den samme konflikt bliver ved med at dukke op i forskellige forklædninger, er det ofte et tegn på, at der er noget mere på spil.

For under mange konflikter ligger der en længsel.

En længsel efter at føle sig vigtig for den anden. En længsel efter at føle sig prioriteret, forstået eller valgt til. En længsel efter at mærke, at man betyder noget for det menneske, man elsker.

Problemet er bare, at længsel sjældent lyder som længsel.

Den kommer ofte ud som irritation, kritik, frustration eller tilbagetrækning.

Når den ene partner siger: “Du lytter aldrig til mig”, handler det måske i virkeligheden om savnet af at føle sig betydningsfuld.

Når den anden trækker sig fra konflikten, handler det måske ikke om ligegyldighed, men om at føle sig overvældet eller utilstrækkelig.

Og så opstår den smertefulde situation, hvor begge mennesker forsøger at beskytte sig selv, samtidig med at de længes efter kontakt med hinanden.

Det er også derfor, mange konflikter kan føles så store, selv når emnet virker småt.

For det handler sjældent kun om det, der bliver sagt.

Det handler ofte om det, der ligger nedenunder.

Om frygten for ikke at være vigtig.

Om frygten for ikke at blive forstået.

Om frygten for at stå alene med sine følelser.

Og måske er det netop derfor, konflikter gør så ondt. Ikke fordi kærligheden mangler, men fordi den pludselig føles langt væk.

Adresse

Torvegade 2B
Auning
8963

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Telefon

+4522202231

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog Kristine Piilgaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type