12/07/2026
Alkoholmisbrug handler sjældent kun om alkohol. For et barn handler det om at miste den voksne, som skulle have været den trygge base.
Den voksne er måske fysisk til stede, men følelsesmæssigt fraværende.
Nogle dage er mor eller far kærlige. Andre dage er de uforudsigelige, vrede, trætte eller helt utilgængelige. Barnet ved aldrig helt, hvem der kommer hjem.
Det betyder, at barnets nervesystem hele tiden må være på vagt og barnet er opmærksom på:
"Er det en god dag?"
"Har mor drukket?"
"Må jeg forstyrre?"
"Bliver far vred?"
Den slags spørgsmål bliver ikke bare tanker. De bliver en måde at være i verden på.
Når barnet igen og igen oplever, at omsorgspersonen ikke er følelsesmæssigt tilgængelig, bliver den trygge tilknytning udfordret.
Barnet længes stadig efter den samme voksne, men den voksne bliver samtidig en kilde til utryghed. Det er et af de største dilemmaer et barns nervesystem kan stå i.
Fra et tilknytningsperspektiv kan barnet udvikle utrygge tilknytningsmønstre. Ikke fordi barnet gør noget forkert, men fordi den voksne ikke er stabil nok til, at barnet kan læne sig trygt ind i relationen.
Set gennem den polyvagale teori betyder det, at barnets nervesystem ofte bliver fanget mellem alarm og sammenbrud.
Barnet kan blive overansvarligt, konstant opmærksomt på stemninger eller begynde at lukke ned for sine egne følelser for at kunne holde ud at være i familien.
Mange børn udvikler det, man kalder medafhængighed. Barnet bliver ekspert i at aflæse andre mennesker, skabe ro, undgå konflikter og tage ansvar for familiens stemning. Det kan se ud som modenhed, men er ofte en overlevelsesstrategi.
I et IFS-perspektiv (Internal Family System) kan der udvikles stærke beskytterdele:
• En pleaser-del, der forsøger at gøre alle tilfredse.
• En voksen-del, der passer søskende eller tager ansvar for den drikkende forælder.
• En kontrollerende del, der hele tiden holder øje med omgivelserne.
• En usynlig del, der forsøger ikke at fylde.
• En sårbar, forvist del, der bærer overbevisninger som: "Jeg er ikke vigtig." eller "Hvis bare jeg var bedre, ville mor eller far holde op med at drikke."
Det er vigtigt at huske at Ingen børn kan eller skal helbrede et alkoholmisbrug, men mange børn kommer til at tro, at de burde kunne.
Det er en tung byrde at bære.
I Danmark vokser omkring 109.000 børn op med mindst én forælder med moderate eller svære alkoholproblemer. Det svarer til omtrent hvert 10. barn, eller cirka to børn i hver skoleklasse. Undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen 2023. https://www.sst.dk/nyheder/2023/hvert-10-barn-vokser-op-med-foraeldre-med-alkoholproblemer
Forskning viser samtidig, at alkoholproblemer i familien kan få alvorlige konsekvenser for børns trivsel, psykiske sundhed, relationer og udvikling både i barndommen og senere i livet.
Heldigvis kan heling lade sig gøre.
Det begynder ofte med en voksen, som ser barnet. En, der lytter og tror på barnet. En, der hjælper barnet med at forstå, at det aldrig var barnets ansvar.
For når et barn igen oplever trygge relationer, kan nervesystemet langsomt lære, at verden ikke kun er uforudsigelig. Den kan også være et sted, hvor man bliver mødt med omsorg, stabilitet og kærlighed.
Hvis du kender et barn eller ung og oplever alkoholproblemer derhjemme er det vigtigt at snakke med dem om at de ikke alene, og det ikke er deres ansvar.
Og at der findes voksne, som gerne vil hjælpe og man kan bl.a. kontakte:
- TUBA – gratis terapi og rådgivning til unge (typisk 14-35 år), der er vokset op i familier med alkohol- eller stofproblemer.
- Barnets Blå Hus ( Blå Kors) – støtte og samtaleforløb til børn og familier, hvor alkohol eller stoffer fylder.
- Ung revers - gratis tilbud til børn og unge under 25 år.
- BRUS - gratis tilbud til børn og unge under 24 år uden ventetid.
- Genklang - gratis og anonymt tilbud til børn og unge mellem 12 og 24 år.
- Ballast - gratis og anonymt tilbud til børn og unge.
- Ens kommune – alle kommuner tilbyder hjælp til børn og familier, der er berørt af alkoholproblemer.
- En lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller en anden voksen, du har tillid til. De kan hjælpe dig videre og er ikke alene om ansvaret.
Hvis du er forældre eller omsorgspersoner og kan genkende dig selv i det, du har læst, så er det vigtigt at huske:
At du er ikke et dårligt menneske, men at dit barn har brug for dig.
Måske hænger dit forbrug af alkohol sammen med at dæmpe angst, stress, ensomhed, gamle sår eller traumer. Måske skyldes det noget helt andet.
Det kan være at alkoholen hjælper dig med at holde ud, når livet gør ondt. Mange mennesker med et alkoholmisbrug bærer selv på oplevelser, de aldrig har fået hjælp til at bearbejde.
Det betyder ikke, at du ikke elsker dit barn, men at alkoholen kan komme til at stå imellem jer.
Den kan gøre dig mindre følelsesmæssigt tilgængelig, mindre nærværende og mindre forudsigelig, end du ønsker at være.
Dit barn mærker ofte mere, end du tror. Børn registrerer stemninger, blikke, små ændringer i stemmen og den uro, der kan opstå i hjemmet.
De forsøger ofte at forstå det, de oplever, og mange ender med at tro, at det handler om dem og det er deres skyld.
Vigtigt at huske at jeres relation kan repareres.
Børn har ikke brug for perfekte forældre. De har brug for voksne, som tør tage ansvar, være nysgerrige på sig selv og række ud efter hjælp, når livet bliver for svært.
At bede om hjælp er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på ansvar og omsorg.
Ikke kun for dig selv, men også for dit barn.
Hvis du kæmper med alkohol, så tal med din læge eller kontakt din kommunes alkoholbehandling. Alkoholbehandling i Danmark er gratis, og du kan som udgangspunkt henvende dig direkte uden henvisning.
Mange kommuner tilbyder også familieorienterede forløb, hvor både du og dit barn kan få støtte. Der findes desuden organisationer som Blå Kors, Alkohol & Samfund og TUBA, som kan hjælpe både forældre og børn.
Og husk: Du behøver ikke have styr på det hele, før du beder om hjælp. Det vigtigste er bare at bede om hjælpen.
Hvis du synes det er svært at gøre det for dig selv, så gør det for dit barn.
At bede om hjælp, kan blive starten på et nyt kapitel. Ikke kun for dig, men også for dit barn og for jer.
Måske er lige NU, det helt rigtige tidspunkt at bede om hjælp på.
---
Det har ikke været et nemt opslag at skrive. Vi håber at vi er lykkedes med at sætte fokus på vigtigheden og alvorligheden i det uden at udskamme forældre. Vi håber også det er lykkes at skabe forståelse og håb. Det er i hvert fald vores intention.
Kærlig hilsen Bo, Bodil, Niels og Carsten
