26/11/2025
FEBER ER GAVNLIG VED INFEKTIONER
Der hersker en misforståelse om feber i befolkningen
Sæsonen for snue, hoste og andre luftvejsproblemer er i gang. Vi kan glæde os over at få feber, som er et af evolutionens ældste redskaber og et våben mod angreb fra bakterier og virus.
Sæsonen for snue, hoste og andre luftvejsproblemer er i gang.
Der kan være en positiv effekt ved at lade feberen hjælpe til med at slå virus og bakterier ihjel og undgå at dæmpe den forhøjede temperatur med medicin. Det mener professor Christian Kanstrup Holm.
Philip Sune Dam
Kriller i halsen, hoste og feber.
Når du er syg, prøver du måske hurtigt at bekæmpe den forhøjede temperatur. Men feberen er ikke din fjende. Den er en god mekanisme, fordi den hjælper med at slå bakterier og virus ihjel. Og det er en tanke værd, inden du rækker ud efter pillepakken med feberdæmpende medicin.
Det mener biolog og professor ved Aarhus Universitet Christian Kanstrup Holm.
»Jeg tror, at der er en lille misforståelse i den almene befolkning, hvor nogle har en opfattelse af, at feberen er en del af sygdommen. Men det svarer til at sige, at brandmændene er en del af ildebranden. Det er de ikke. De er i gang med at slukke den,« siger professoren, som har skrevet en ny bog om feber.
»Feber er uden tvivl gavnlig for os.«
Det giver han to årsager til:
Immunsystemet arbejder bedre i varmen.
Rigtig mange virus og bakterier klarer sig dårligere i varmen.
Kan »feberfobi« forlænge sygdom?
Danskerne er ofte for tilbøjelige til at forsøge at blive feberfri ved at tage feberdæmpende medicin som paracetamol, mener han.
»Der lader til at være en form for feberfobi i befolkningen,« siger han med henvisning til, at andre forskere og læger har undersøgt, at mange er hurtige til at gribe til pakken med piller.
Han forstår det godt. Han bruger også selv medicin, når feberen rammer. Det indrømmer han. For man får det jo bedre. Det lindrer.
Men tilbøjeligheden kan i hans øjne medføre et problem.
»Hvis man slår feberen ned med medicin, risikerer man, at der går længere tid, før man bliver rask,« lyder det fra Christian Kanstrup Holm.
Adspurgt om dokumentation henviser han til et randomiseret studie fra 2005, der peger på, at feberdæmpende medicin kan være fatal for intensivpatienter.
»Den ene halvdel modtog aggressiv febernedsættende medicin, mens den anden gruppe ikke gjorde. Forsøget blev afbrudt af etiske årsager, fordi de, der modtog febernedsættende medicin, havde for høj dødelighed,« forklarer Christian Kanstrup Holm.
Men får normalt raske mennesker, der bliver forkølede med influenza eller andre luftvejssygdomme, en længere sygdomsperiode ved at tage paracetamol?
Både i dyr og i laboratoriet er det bevist, at højere temperaturer slår virus og bakterier ned.
Men hos mennesker er det »svært at bevise« effekten af febernedsættelsen, fordi midler som paracetamol påvirker flere processer i kroppen på én gang, forklarer professoren.
Derfor er det vanskeligt at isolere effekten af at nedsætte feberen, men hos dyr kan man meget præcist nøjes med at påvirke dette ene parameter, forklarer Christian Kanstrup Holm.
Dokumentationen er meget begrænset. Der findes studier, der peger i retning af en kortere sygdomsperiode, men en del andre studier peger på, at paracetamol ikke gør nogen forskel for, hvor lang tid man er syg.
Men der gemmer sig en positiv effekt i selve feberen, fastholder han.
Er feber farlig?
Ifølge Christian Kanstrup Holm er feber ikke farlig i sig selv. Tværtimod.
»Det er den bagvedliggende sygdom, der kan være alvorlig.«
Men kan temperaturen ikke komme så højt op, at det bliver et problem?
»Det sker stort set aldrig, medmindre patienten bliver forhindret i at komme af med varmen på en eller anden vis. Det kan eksempelvis være et problem for spædbørn, hvis de bliver alt for varmt pakket ind, når de er syge,« siger han og tilføjer:
»Men hvis temperaturen kommer meget højt op hos voksne, vil de få lyst til at sparke dynen af og naturligt komme af med varmen.«
På Rigshospitalets hjemmeside kan man også læse, at »feber er ikke farlig« .
Ifølge Sundhed.dk kan temperaturforhøjelse i sig selv godt være farlig. Grænsen er som regel 41 grader .
»Hvis temperaturen kommer op over 41 grader, så er patienten i livsfare. Så er det vigtigt, at man får feberen ned,« siger Kim Dalhoff, der er professor i klinisk toksikologi ved Københavns Universitet.
Medicin kan også være et problem
Omvendt er Kim Dalhoff, der arbejder hos Giftlinjen, også godt bekendt med, at feberdæmpende medicin kan give problemer.
»Blandt de mennesker, der ringer til Giftlinjen, skyldes henvendelserne ofte lægemidlet paracetamol, som ligger på en meget klar førsteplads. Det drejer sig om flere tusinde henvendelser om året.«
Årsagerne er mange, eksempelvis:
Forældre, som har givet deres lille barn en for høj dosis.
En voksen person, som har taget lægemidlet i en for lang periode eller taget for meget på én gang.
Overdosering kan føre til skader på først og fremmest leveren, advarer han. Konsekvenserne kan være gulsot, bevidstløshed og i yderste konsekvens døden.
Det sker i kroppen, når du får feber
Hvide blodlegemer opdager en bakterie eller virus.
Signalstoffer transporteres med blodet op til hjernen. Medicin kan forhindre signalstofferne i at virke.
Hjernen beder kroppen om at »lukke døre og vinduer«, dvs. trække blodkarrene i huden på hænder og fødder sammen. Dermed afgiver kroppen mindre varme til omgivelserne, og kroppens temperatur stiger.
Varmen bruges til hurtigere at slå bakterier og virus ihjel.
Kilde: Christian Kanstrup Holm, professor ved Aarhus Universitet og immunolog
/ Berlingske
