04/06/2026
🐉
Jeg bruger ikke penge på systemer som kan reklamere for min forretning - måske burde jeg. Måske er det sådan man gør - men det føles på en måde lidt mærkeligt inde i mig. Så jeg får det ikke rigtig gjort 😅
Men jeg er begyndt at spørge de mennesker jeg møder i mine forløb, om de vil skrive lidt omkring hvad forløbet har gjort for dem.
Her er lidt ord fra Sarah og Lærke.
Begge kvinder er en del af KvindeKraft og her sætter de ord på det, de mødte undervejs i forløbet.
“Jeg har deltaget i Cathriines Kvindekraft forløb og føler mig næret og styrket helt ind til roden af min krop.
Cathriine har en meget sjælden blanding af autoritet og integritet i den retning, hun sætter for rummet og samtidig en ydmyghed og overgivelse til det, der opstår undervejs.
Jeg har følt mig mødt og holdt af hende i en kapacitet, der kunne samle mig op, samtidig med at jeg har oplevet ligeværd og fællesskab med hende undervejs. Dette er for mig ret unikt, og det har støttet min egen kapacitet til at integrere alt hvad jeg er og har rejst mig i.
Jeg kan på det varmeste anbefale Cathriine som facilitator, spaceholder og kropsbehandler”.
-Sarah ❤️
“Det har været utroligt givende og jeg oplever Cathriine som meget nærværende, med stor indsigt og virkelig god til at holde og fornemme rummet.
Jeg oplever hende som modig - at hun tør følge sin intuition, mærke hvad rummet har behov for og turde gå med det.
Samtidig oplever jeg hende også som meget ligeværdig og menneskelig, og det er noget, jeg virkelig værdsætter hos mennesker, der holder rum for andre.
Undervejs i forløbet modtog jeg også kropsterapi af Cathriine, som jeg oplevede som meget forløsende.
Så alt i alt, så kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger”.
- Lærke ❤️
KvindeKraft slutter ikke her.
Det er en bevægelse.
Kalder den på dig?
Kommenter med JA i kommentarsporet og jeg sender dig info til KvindeKraft - CIRKEL 🐉❤️🔥