Psykolog - Trine Karsholt

Psykolog - Trine Karsholt Psykologisk praksis i hjertet af Birkerød. Professionelle psykologsamtaler i et trygt miljø. Stres

Terapien -
Samtalerne består som regel dels af samtale, hvor jeg lytter, stiller spørgsmål og kommer med feedback, dels af små øvelser eller opgaver. Formålet er at bringe dig i kontakt med dine allerede eksisterende indre ressourser, så problemer, mindreværd, traumer eller lignende kan transformeres og/eller opløses i overensstemmelse med lige præcis den du er, og det liv du lever eller ønsker a

t leve. Desuden inddrager jeg relevante psykologiske forklarings modeller som hjælp til at opnå større forståelse af problemstillinger og som en hjælp til at skabe forandring. Som udgangspunkt er målet med terapien ikke bare at fjerne symptomer, men gennem en personlig udvikling at sikre varige forandringer, og en større følelse af tilfredshed, nærvær, livskvalitet, livsglæde og tilstedeværelse i livet, at øge kvaliteten og kontakten i relationer (så de fx bliver mindre konfliktfyldte), samt at opnå og komme i kontakt med resurser til at håndtere nuværende og fremtidige udfordringer og begivenheder. Metode-
Samtalerne er funderet i videnskabelige metoder med dokumenteret effekt, men da mennesker og problemstillinger er forskellige, tilpasser jeg metoden til dig – og ikke omvendt. En stor del forskning viser i den forbindelse, at det vigtigste, og det der gør samtalerne hos en psykolog virkningsfulde, ikke nødvendigvis er det teoretiske grundlag, psykologen har, men at du føler dig forstået, respekteret og hørt. Når det er sagt, er det metodiske og teoretiske grundlag naturligvis ikke uden betydning. De metoder, jeg er inspireret af og særlig benytter, er kognitiv adfærdsterapi, særlig det der hedder 3. bølge inden for kognitiv adfærdsterapi, samt Somatic Experiencing, Narrativ Terapi og Mindfulness. Det er en central del af den måde, jeg arbejder på, at vi inddrager såvel tanker som følelser og krop. For at sikre kvaliteten af mit terapeutiske arbejde, modtager jeg løbende supervision og holder mig fagligt opdateret gennem kurser og videreuddannelse. Jeg arbejder i overensstemmelse med de etiske principper for nordiske psykologer og er underlagt reglerne om tavshedspligt.

Glædelig sommer solhverv 🌞🌳🔥I dag er årets længste dag: 17 timer og 32 minutter med dagslys🌞I dag er en dag til at pause...
21/06/2026

Glædelig sommer solhverv 🌞🌳🔥

I dag er årets længste dag: 17 timer og 32 minutter med dagslys🌞

I dag er en dag til at pause. At tillade os at mærke sommerens energi; give os hen til altings skønhed, solen, lyset og den vilde livskraft. Tid til at fejre. Tid til at lytte til den livskraft, der ikke kun er i alt omkring os, i naturen, men også i os selv. Og som altid i sidste ende finder sin vej frem. Når vi tør være stille og bare være. Vores kraft, vores energi, vores glæde, integritet, autenticitet og vores forbundethed. Når vi får lov til at vokse og gro i kærlighed som dem vi er🌞💃🔥🌳

Vi kan byde det velkommen, sammen med den sårbarhed og frygt, der følger med når vi genopdager og genforbinder os til os selv – og ikke den tæmmede og tilpasset udgave som de fleste har lært gennem en barndom, et samfund, et skolesystem, en kultur. I aften kan vi lade livskraften generobre os. Lære den at kende. Stille og utvunget, som i den natur vi er forbundet med🌞🌳

Du kan tænde et bål eller gå ud i skoven, og forbinde dig med naturen, solen og livskraften. Du behøver ikke gøre noget med det, men se hvad der sker hvis du giver dig hen, forbinder dig med naturen, livskraften, altings væren, og måske hvis det føles rigtig giver en tak til solen som velsigner os med lys og varme 🌞🦋🌳🌞🔥🌳

Glædelig sommersolhverv

I denne her uge har jeg rettet de sidste eksamensopgaver som ekstern censor på Psykoterapeutisk Institut. Emnet for opga...
18/06/2026

I denne her uge har jeg rettet de sidste eksamensopgaver som ekstern censor på Psykoterapeutisk Institut. Emnet for opgaven som de 2. års studerende skulle skrive om var spiseforstyrrelse.

Det er et vigtigt emne, som rigtig mange kæmper med.
Der meget sjældent handler om mad, men om tilknytning, følelser, skam og følelsesmæssig smerte. Det havde de kommende psykoterterapeut aspiranter også godt styr på😊

Kender du til det at have et problematisk forhold til mad? Så vid at du ikke er alene. Vid at det ikke bare er noget, du kan tage dig sammen ud af. Eller beslutte dig til at spise anderledes ud af. For igen; det handler ikke om mad. Men om smerten, utrygheden, skammen. Det er ofte ikke noget vi selv kan løse. Men vi kan med den rette støtte lære at møde de dele som bære på smerten, på skammen og på ensomheden, så de kan blive hjulpet og helet❤️

Det har været hyggeligt at sidde hjemme i sofaen og rette opgaverne, som afveksling til mit øvrige arbejde- selvom det mest har været et weekend projekt, da mine dage er fyldt om med samtaler. Billederne er fra pauserne mellem opgaveretningen. Og larven er en sjælden larve som min søn og jeg fandt på en tur til Ermelunden. Er den ikke bare fin? 🐛🦋💚

Vil du med på sensommer hold med Mindfulness i Naturen? Tilmeldingen er åben og du skal være meget velkommen🌳🌞🍃🍃Holdet s...
13/06/2026

Vil du med på sensommer hold med Mindfulness i Naturen? Tilmeldingen er åben og du skal være meget velkommen🌳🌞🍃

🍃Holdet starter onsdag d 26. august og løber over 6 onsdage fra 16.30-19.30 i Rude Skov🍃

Ro – nærværstræning – forbundethed - selvomsorg – stressreduktion

Ved erfaren mindfulness instruktør, naturterapeut og psykolog Trine Karsholt.

At opholde sig i naturen bringer ro i vores nervesystem og virker helbredende. Det øger vores fornemmelse af forbundethed til os selv og til verden omkring os🍃

Det samme gør mindfulness. At kombinerer de to styrker effekterne af begge dele!

Mindfulness i naturen giver ro, nærvær og øger din indre balance og livsglæde. Det virker mod stress, tristhed og bekymringer, og giver dig mulighed for at leve dit liv mere fuldt og helt🌞

På kurset kommer vi helt tæt på og forbinder os med naturen og os selv, mens vi træner det bevidste nærvær til at opnå mere ro, livsglæde og mental trivsel.

Naturen kan ikke bare give os en pause i en kaotisk verden, men kombineret med mindfulness, kan den lære os at gå i relation til det, der sker, på en anden måde, så frygt, stress, tristhed og mindreværd ikke styrer vores liv, men at vi faktisk kan lære at vågne op til det liv vi har, i stedet for hele tiden at gå at ønske os et andet. Så vi ikke går glip af selve livet, men i stedet finder ro og glæde lige her🌞🌳

Du kan læse mere om kurset på min hjemmeside. Link i caption⬇️

Eller du kan kontakte mig på 26205355 eller [email protected] for tilmelding eller mere info.

Håber at se dig til Mindfulness i Naturen 🧘‍♀️🌳🍃

Lader indtrykkene fra en hel dag med mit Årshold "Året Rundt med Mindfulness i Naturen" bundfælde sig. Vi badede i maj e...
10/05/2026

Lader indtrykkene fra en hel dag med mit Årshold "Året Rundt med Mindfulness i Naturen" bundfælde sig. Vi badede i maj energins vilde livskraft, og fejjrede den store moder jord på dagen, som samtidig var mors-dag. Genforbandt og genhuskede kontakten til jorden🌳🌎🌿

Skoven bød som altid velkommen, uden at dømme eller bedømme, uden at stille krav; støttede med sit rolige rum og gav plads til at kunne være med det der er💚

For det er, når vi byder velkommen og giver plads til det der er, i stedet for at løbe væk fra eller skubbe det væk, at vi kan mærke, at vi er mere end vores lidelse; at vores sande natur er ro, stilhed, kærlighed og liv. Ikke som en modsætning til smerte, men som det sted, der kan rumme smerten, som er større end smerten – og som altid allerede er tilgængelig når vi giver tid og plads🧘‍♀️

Det er så svært at huske, og nogen gange så svært at mærke. Derfor kan det være så godt for os, at sætte tid af, og give os selv længere tid, til bare at være og være stille. Oplevelsen bliver større i naturen, fordi naturen netop rummer så meget af den stilhed, det nærvær og den fuldendthed, som opstår gennem væren; og som i virkeligheden ikke er noget du skal finde. Det er din sande natur, som får lov at træde frem når sindet stilnes❤️

En hel dag er rigtig godt. Men mindre kan også gøre det; prøv fx at sætte tempoet ned. Gå stille gennem skoven eller find et sted du kan sidde eller ligge. Forbind dig til skoven gennem dine sanser og tillad det, der dukker op i nuet at vise sig for dit sind øjeblik til øjeblik. Lyt til naturens stilhed og ro. Læn dig ind i den. Og husk kærligheden; at møde det, der dukker op i kroppen og sindet fra øjeblik til øjeblik, med en kærlig, venlig, tilladende og ikke-dømmende opmærksomhed🌱🌞🌳🧘‍♀️❤️🙏🐦‍⬛🌿💚

06/05/2026

Grønne bøgeblade og masser af blå himmel🌳🌞🦋

Alting vokser, gror, folder sig ud, fuglene synger den vilde livskraft frem. Det er som en portal til vores egen vilde og utæmmede natur; der hvor vi er levende, vitale og autentiske.

En mulighed for at tage afsked med tillærte byrder – overlevelsesstrategier, som måske var brugbare engang; og byde livet og vitaliteten velkommen – med den sårbarhed der ligger i at turde blive dem vi er. At leve med et modigt, ærligt og åbent hjerte💖

Vi kan lade os hjælpe på vej af skoven, og lade naturens vilde vækst inspirere os til at undersøge:

🌱Hvad ønsker jeg skal vokse, blomstre og gro i mit liv?
🌱Hvad nærer og giver jeg næring til, i mig selv og mine relationer lige nu?
🌱og er det det, jeg ønsker at give næring til – det der tjener og nærer livet og livskraften?

Det er modige spørgsmål, der kan bringe usikkerhed og sorg frem. Måske fordi vi opdager at vi holder os tilbage, fanget af gamle overbevisninger, et nervesystem på overarbejde, er faret vild i livet og måske blevet væk fra os selv. Sådan er det nogle gange. Tit. For mange mennesker. Du er ikke alene.

Og nogle gange behøver du ikke at stille spørgsmålene, og da slet ikke lede efter svarene.

Det er nok at gå ud i naturen. Herude kommer svarene tit af sig selv. Hvis vi giver tid. Giver Ro. Find et sted, hvor du føler dig tryg. Og bare mærk naturen. Støtten fra jorden. Forbind dig med livskraften, der vælter frem. Mærk at du er en del af det. Giv dig hen. Mærk forbundetheden: Du er her allerede. Du skal ikke noget andet sted hen. Men blot genopdage, gen mærke. Livskraften, den vilde natur, der allerede løber i dine åre. Du er hel. Du er levende. Og du er virkelig❤

Nogle gange er det nok. Nogle gange er det svært at få gjort. Nogle gange ligger gamle overbevisninger så tungt hen over os, som en evige gentagelse i nervesystemet, som en hvisken der styre vores liv, en automatik, et fodaftryk fra fortiden - at vi kan have brug for hjælp til at bearbejde det, sammen med en anden - for at kunne genforbinde os til selve livskraften, vores natur, følelsen af liv og væren og mening og formål og autent

Det er lige nu🌞🌱Det er selvfølgelig altid lige nu! Men lige nu, er lige nu, at de første bøgeblade springer ud og hvide ...
22/04/2026

Det er lige nu🌞🌱

Det er selvfølgelig altid lige nu! Men lige nu, er lige nu, at de første bøgeblade springer ud og hvide anemone tæpper dækker skovbunden🌿

Et under af livskraft der folder sig ud🌱🌿

En tredjedel af alle danskere føler sig stresset.Men det er svært at blive ved med at være stresset herude; hvis du lader dig åbne for underet - sanser, ser, mærker, dufter, lytter.

Eller ligger dig ned mellem alle anemonerne og lader jorden bære dig. Giver dig hen.

Måske er der en del, der minder dig om din To-do- liste. Om alt det du kunne nå mens du ligger ned. Hvisker at det er spild af tid eller sender dig en følelse af rastløshed.

Det er ok. Du kan lade den del vide, at du ser den, men du behøver ikke lytte til den.

Du kan bare vende tilbage til jorden, der støtter og livet der udfolder sig. Lige her. Lige nu.

Midt i livskraften, der vågner og rejser sig uden at have travlt. Og du er en del af det hele; af dette store fantastiske under🌿💚

Og jeg tror næsten jeg kan love dig, at du aldrig vil fortryde, at du valgte at ligge der mellem anemonerne. At du valgte at se de spæde grønne bøgeblade. Lade dig forføre af den helt særlige næsten skinnede grønne farve og mærke skovens helende ro.

Lige nu🌱💚

Prøv det og se hvad der sker🤗

Man kan hvad man vil – i hvert fald hvis man får hjælp🫂🌱🙏Og slipper idéen om, at det skal være på en bestemt måde eller ...
11/04/2026

Man kan hvad man vil – i hvert fald hvis man får hjælp🫂🌱🙏

Og slipper idéen om, at det skal være på en bestemt måde eller være perfekt🌞

Da jeg i efteråret blev syg med mine fødder, var noget af det værste, at jeg ikke længere kunne gøre noget af det, jeg elsker allermest; at komme ud i naturen med teltet.

Men i påskeferien var vi af sted igen🏕🔥❤️

På min yndlingsplads ved den gamle skibssætning i Gl. Lejre. Det var med tog, bus og en gammel bedstemor cykel – og indrømmet; der er langt til de store vandreture. Men jeg gjorde det! Eller VI gjorde det! For jeg havde ikke kunne gøre det uden hjælp. Til at pakke, hente brænde, sætte telt op, hente vand, og alt det midt imellem.

Det var fantastisk, jublende, berørende, håbefuldt og sorgfuldt; Alt det der er muligt. Alt det der KAN lade sig gøre. Og sorgen over det, der ikke længere er. Som på en måde blev tydeligere, fordi det netop godt kunne lade sig gøre. Og i naturen, mens blæsten susede hen over landet, blev der plads til det hele. Sådan som det så ofte er med naturen. Det smukke, det barske, det bløde, det rolige og det vilde.

Og i den vindomsuste og stormfulde grusgrav ved den gamle skibssætning blev der fejret forår, med æggekastning, æggetrilning, besøg til sagnlandet Lejre, samvær, nærvær, bålhygge, stjernekigning og en dyb følelse af taknemmelighed over alt det, der faktisk kan lade sig gøre på trods🐣🌱🌞🏕🌿🔥🪺❤️


Den skønneste aften med mit årshold ”Året Rundt med Mindfulness i Naturen” i går🌿🌞🌱Lige nu vågner skoven, kraften stiger...
08/04/2026

Den skønneste aften med mit årshold ”Året Rundt med Mindfulness i Naturen” i går🌿🌞🌱

Lige nu vågner skoven, kraften stiger opad i jorden og i træerne, og forbinder os med vores egen indre opadgående kraft og energi. Vi læner os, støttet af naturen – vores egen og den omkring liggende – ind i kraften, åbner os for den. Vågner som skoven til det nu, der er🌿

Foråret er nye begyndelser, ny energi, nyt liv. Alting vågner og vi får mulighed for at opdage livet på ny; at være tilstede og opdage det her øjeblik som det virkelig er med friskhed og nærvær.

I går bevægede vi os ud i skoven med det, der i mindfulness kaldes Begginers mind – nybegynderes sind. At se og opleve verden, os selv og nuet med friske øjne, klarhed og et åbent sind. Som et barn, der opdager verden for første gang.

Vi gik ud i forårsskoven for at se, føle, lugte, lytte og mærke skoven, som om vi aldrig har set, følt, lugtet, lyttet til og mærket skoven før. Vi lod os begejstre, forundres; legende, undersøgende og sansende; hvordan mærkes den træstamme egentlig? hvordan dufter barken? hvordan mærkes moset?

Alt for ofte ser vi verden, os selv og andre mennesker, som vi tror de er, i stedet for sådan som de virkelig er. Vi tager ting for givet og møder livet og nuet gennem et slør af tanker, forudfattede meninger, fortolkninger, bedømmelser og forestillinger om hvordan det plejer at være, eller burde være, og går på den måde glip af øjeblikket, som jo reelt er det eneste sted vi har at leve.

Vi kan øve os i naturen. Men hvad vil der ske, hvis vi bredte den form for opmærksomhed ud til resten af vores liv? Hvis du møder andre mennesker med den samme friskhed og nysgerrighed uden forudfattede meninger?

“In the beginner’s mind there are many possibilities, but in the expert’s there are few.” Siger Shunryu Suzuki.

Du kan prøve det med din partner, dine børn og din kollega. At lytte til dem, som om det var første gang, at se dem som var det første gang.

Prøv at mød dine problemer med Beginners Mind, og se hvad der sker.

Den form for opmærksomhed, træner vi på Mindfulness i Naturen, der starter tirsdag d. 28. april . 6 tirsdage fra 16.30-19.30 i Rude Skov.

Du skal være meget velkommen🌱 🌞🌿

En god aktivitet til påskeferien, som du kan lave alene eller sammen med familien. Vi kan komme tættere på naturen ved a...
03/04/2026

En god aktivitet til påskeferien, som du kan lave alene eller sammen med familien. Vi kan komme tættere på naturen ved at lytte til den, se på den, mærke og dufte til den. Men vi kan også forbinde os til naturen ved at spise af den🌿

Lige nu pibler det frem med små spirer overalt og mange af dem er fulde af nærende vitaminer for krop og sjæl🌱

I går var det Skærtorsdag og vi samlede tradition tro Skærtorsdagskål - 9 vilde urter, der skal sikre sundheden i året der kommer 🌱💚

Selvom Skærtorsdagskål er for sent for i år, er det en virkelig dejlig aktivitet, med mulighed for masser samvær og kontakt til naturen, at indsamle de grønne spire.

Så måske en aktivitet til påskeferien; at tage ud i naturen og samle fx brændenælde, skvalderkål, ramsløg, mælkebøtte, kodriver eller andet fra naturens skatkammer. En måde at forbinde dig med naturen og lade dig nære udvendigt og indvendigt🌿💚🌱

Fuglene synger, livet pibler frem og lyset er vendt tilbage; det er forår 🌱🌞🌿Og jeg glæder mig helt vildt!For tirsdag d....
31/03/2026

Fuglene synger, livet pibler frem og lyset er vendt tilbage; det er forår 🌱🌞🌿

Og jeg glæder mig helt vildt!

For tirsdag d. 21. april starter jeg igen nyt hold i Mindfulness i Naturen i den skønne forårsskov mens anemonerne blomstrer og bøgen springer ud🌳

Her kommer vi helt tæt på og forbinder os med naturen og os selv, mens vi træner det bevidste nærvær til at opnå mere ro, livsglæde og mental trivsel🌱

Holdet giver en række oplevelsesorienterede redskaber som du nemt kan bruge i din dagligdag til at reducere stress og bekymring, og du lærer hvordan du kan bruge naturen til at leve et mere balanceret liv med mere ro, glæde og nærvær🌿

Måske vil du med?

Naturen kan ikke bare give os en pause i en kaotisk verden, men kombineret med mindfulness, kan naturen lære os at gå i relation til det, der sker, på en anden måde, så frygt, stress, tristhed og mindreværd ikke styrer vores liv.

Vi kan lære at vågne op til det liv vi har, i stedet for hele tiden at ønske os et andet. Lære ikke at gå glip af selve livet, men i stedet finder ro og glæde lige her - også selvom livet måske ikke er, som vi ønsker det skal være.

Vores nervesystem reguleres når vi føler os forbundet til os selv, hinanden og naturen🌿

Studier viser, at det at opholde sig i naturen har en masse gode og gavnlige effekter for vores mentale, fysiske og psykiske velbefindende. Men det viser også, at de gavnlige effekter bliver mangedoblet når vi lærer at forbinde os til naturen, og være i den på en bestemt måde med alle vores sanser og hele vores væsen🌳

På Mindfulness i Naturen arbejder vi med teknikker, der gennem at øge kontakten og forbundetheden med naturen kan øge vores nærvær og skabe indre ro og mere livsglæde. Samtidig med, at vi - gennem teknikker til at håndterer tankemylder, uro, svære følelser, og mindreværd - øger forbundetheden med vores egen indre natur🧘‍♀️🌿🌞🌱

Du skal være meget velkommen 💚

Hvis du vil læse mere om holdet kan du følge linket i kommentarfeltet.

Adresse

Hovedgaden 39, 2tv
Birkerød
3460

Telefon

26205356

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog - Trine Karsholt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykolog - Trine Karsholt:

Genveje

Del

Type