https://www.facebook.com/1695113547407411/

Soul Connection

Hjem
Danmark
Bramdrupdam
Soul Connection

Zoneterapi,
Signaturbehandling (Zoneterapi & livsstilsvejledning)
Indre rejser med indre barn-regression.

Forløb i selvkærlighed, selvværd & identitet/ bevidsthed, Zoneterapi, Kvinde-cirkler, Familieopstilling, Chakramassage, Fodhealingsmassage

05/09/2026

Somme tider kan det være befriende at læse noget der vækker genkendelse. Derfor har jeg lavet dette opslag ~ i kærlighed til en jeg holder meget af. 💖

Jeg ved ikke, om jeg rammer plet. Det er ikke det afgørende for mig. Det afgørende er at vise min kærlighed og empati - og vi er sikkert mange, der genkender ET ELLER ANDET perspektiv fra opslaget fra tidligere. 🙏

Derfor skal det ud:
Giv hjertens gerne opslaget et like eller en emoji, for dem der står i noget sådant, så de ved de ikke er alene! 😌🙏❤️ Så bliver jeg ekstra glad.🥰..........

𝗗𝘂 𝗸𝗮𝗻 𝘀𝗲𝗹𝘃 𝘃æ𝗿𝗲 𝗱𝗲𝗻, 𝗱𝗲𝗿 𝗴å𝗿 – 𝗼𝗴 𝗮𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝘃𝗲𝗹 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝗱𝘆𝗯𝘁 𝗿𝗮𝗺𝘁 𝗮𝗳 𝘁𝗮𝗯𝗲𝘁

For det er ikke altid kærligheden, der mangler, når et forhold slutter.

Nogle gange er det noget andet, der har manglet for længe.

Nærhed.
Intimitet.
Følelsen af at blive valgt og ønsket.
Eller den følelsesmæssige tryghed i at vide, hvor du har den anden.

Og når du til sidst går, kan du opdage noget paradoksalt:

Det, du ikke længere kunne holde ud at være i, kan stadig gøre ubærligt ondt at miste.

Du kan over tid være begyndt at leve med en indre uro:

Er vi egentlig okay?
Vil du mig?
Kan jeg regne med dig?
Er jeg virkelig valgt af dig?

På et tidspunkt kan det blive så smertefuldt, at det føles mere trygt selv at træffe beslutningen.

At sige stop.

At tage kontrollen over den usikkerhed, du ikke længere kan holde ud at være i.

Men så sker der noget.
For når relationen faktisk forsvinder, forsvinder usikkerheden måske –
men det gør mennesket også.

Og pludselig kan en helt anden sårbarhed komme frem.

Savn.
Tvivl.
Angst for at have mistet.
En næsten fysisk længsel efter den anden.

Og måske tanken:
Hvad nu hvis jeg har begået en fejl?

Det er let at tolke den smerte som et bevis på, at man skulle være blevet.

Men stærk separationssmerte fortæller ikke nødvendigvis, hvad der var rigtigt eller forkert.

Den fortæller, at 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴𝘀𝗳𝘂𝗹𝗱𝘁 𝗲𝗿 𝗯𝗹𝗲𝘃𝗲𝘁 𝗿𝗮𝗺𝘁.

For den manglende intimitet kan have rørt ved en gammel følelse af ikke helt at være valgt, ønsket eller sikker i den andens kærlighed.

Og selve bruddet kan bagefter røre ved en anden side af det samme sår:

𝗡𝘂 𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿𝗯𝗶𝗻𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝘃æ𝗸.

Det er netop dér, en indre rejse kan være heelende.

For at undersøge:
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗶 𝗺𝗶𝗴 𝗴ø𝗿 𝘀å 𝗼𝗻𝗱𝘁 𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗻𝘂?
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘁𝗶𝗹𝗵ø𝗿𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁𝘁𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗵𝗼𝗹𝗱?
𝗢𝗴 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗵𝗮𝗿 𝗷𝗲𝗴 𝗸𝗲𝗻𝗱𝘁 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗹æ𝗻𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗱𝗲𝘁?

For først når de forskellige lag får lov at træde frem, bliver det lettere at mærke forskellen på kærlighed, savn, frygt og gamle sår. 🤍💔

Send en besked, hvis du gerne vil høre mere. ❤️

01/09/2026

𝗝𝗲𝗴 𝘁𝗿𝗼𝗿 𝗺𝗮𝗻𝗴𝗲 𝗵𝗮𝗿 𝗺𝗶𝘀𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮̊𝗲𝘁 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝗺æ𝘀𝘀𝗶𝗴 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 𝗲𝗿

Mange af os har lært, at det er et tegn på styrke at kunne holde sammen på os selv.

𝘐𝘬𝘬𝘦 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦 𝘧𝘰𝘳 𝘱å𝘷𝘪𝘳𝘬𝘦𝘥𝘦.
𝘐𝘬𝘬𝘦 𝘳𝘦𝘢𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘧𝘰𝘳 𝘬𝘳𝘢𝘧𝘵𝘪𝘨𝘵.
𝘉𝘦𝘷𝘢𝘳𝘦 𝘬𝘰𝘯𝘵𝘳𝘰𝘭𝘭𝘦𝘯.
𝘒𝘰𝘮𝘮𝘦 𝘩𝘶𝘳𝘵𝘪𝘨𝘵 𝘷𝘪𝘥𝘦𝘳𝘦.

Og udefra kan det næsten ligne følelsesmæssig styrke.

𝗠𝗲𝗻 𝗮𝘁 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝗸𝗼𝗻𝘁𝗿𝗼𝗹𝗹𝗲𝗿𝗲 𝘀𝗶𝗻𝗲 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗱𝗲𝘁 𝘀𝗮𝗺𝗺𝗲 𝘀𝗼𝗺 𝗮𝘁 𝘃æ𝗿𝗲 𝗳ø𝗹𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝗺æ𝘀𝘀𝗶𝗴𝘁 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗲𝘁 – 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝗿𝗲𝗴𝘂𝗹𝗲𝗿𝗲 𝘀𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗹𝘃 𝗽å 𝗲𝗻 𝘀𝘂𝗻𝗱 𝗺å𝗱𝗲.

Du kan være fantastisk til at fungere –
og samtidig have svært ved at være i kontakt med det, der foregår indeni.

𝗗𝘂 𝗸𝗮𝗻 𝘃æ𝗿𝗲 𝗿𝗼𝗹𝗶𝗴 𝗽å 𝘆𝗱𝗲𝗿𝘀𝗶𝗱𝗲𝗻 – 𝗼𝗴 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝗹æ𝗿𝘁 𝗮𝘁 𝗹𝘂𝗸𝗸𝗲 𝗻𝗲𝗱 𝗽å 𝗶𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀𝗶𝗱𝗲𝗻.

Du kan være den stærke, fornuftige og ansvarlige –
uden nødvendigvis at have lært at give hele dit følelsesliv plads.

Derfor handler følelsesmæssig modenhed ikke om at være upåvirkelig.

𝗠𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗺 𝗮𝘁 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝘃æ𝗿𝗲 𝗲𝘁 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲 – 𝗼𝗴𝘀å 𝗻å𝗿 𝗹𝗶𝘃𝗲𝘁 𝗯𝗲𝘃æ𝗴𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗶 𝗼𝘀. 🤍

𝘋𝘦𝘭 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘦𝘯 𝘦𝘮𝘰𝘫𝘪, 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘥𝘶 𝘨𝘦𝘯𝘬𝘦𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘵.

31/08/2026

𝗛𝘃𝗲𝗺 𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗴 – 𝗲𝗴𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴? (Og hvem er du?) 🤍

I går her på psykoterapeutskolen, skulle vi finde en positiv oplevelse, vi skulle arbejde med at forstærke hos hinanden, via en øvelse.

For mig blev det en situation fra vores første skoledag, på skolen, da vi lige havde haft dette oppe.

Jeg var på vej ind i bygningen skolen ligger i (få minutter inden vi skulle være der), da jeg fik øje på en anden kvinde. Ud fra hendes søgende blik tænkte jeg, at hun nok var på vej samme sted hen her første 'skoledag'.
Så jeg sagde til hende, at hun nok var på vej samme sted hen som mig? Og at hun bare kunne følge med mig.

En ganske lille handling - der udviklede sig til en meget varmende oplevelse, da vi lidt senere skulle lave 'navneleg' og skrive hinandens navne på en mærkat til bluserne, hvor vi skulle tegne noget vi heftede os ved, hos hinanden 2 og 2, ud fra en kort fortællimg om os selv. Helle, som min medstuderende hedder, havde tegnet en sol på mit og sagde det mindede hende om at jeg var ligesom et lys, der havde ledt hende på vej.🥹🥰🤗 Sødt - jeg blev overrasket og rørt.🫶 Tak, kære Helle.🙏💖

Men da vi arbejdede videre på mig og andre oplevelser, gik det op for mig, at den faktisk bragte til noget dybere og grundlæggende om mig:
Jeg ønsker, at der skal være plads til os alle.
Til forskelligheder. Til vores sårbarheder. Til det særlige, vi hver især kommer med.

Jeg har svært ved bare at gå forbi, hvis jeg mærker, at et andet menneske står alene på kanten.
Der ligger noget dybt i mig, som ønsker at række hånden ud og sige: Du er ikke alene. Der er også en plads til dig! 🫶

Og når jeg mærker efter, hænger det tæt sammen med det, jeg ønsker at bidrage med i mit arbejde.

Jeg mærker en særlig kærlighed til arbejdet med mennesker - specielt mødre og børn.

Til at støtte mennesker i at komme tættere på sig selv.
Ind til selvkærligheden.
Selvomsorgen.
De egne behov og unikheden.
Egen essens.

At turde være mere af den, man faktisk er – fremfor den, man har lært, man skal være, for at høre til.
Og derfra finde mere indre ro.
Mere tillid til sig selv, sine egne evner – og til livet.

For måske er noget af det vigtigste, vi kan give hinanden, netop oplevelsen af:
Du behøver ikke være anderledes for at have en plads her. 🤍 Men du er under alle omstændigheder både unik - og hører til! 🙏
Du er lige præcis, som du skal være. Dig! 💛

04/06/2026

𝗘𝗻 𝗶𝗻𝗱𝗿𝗲 𝗿𝗲𝗷𝘀𝗲 💝
Om manglende overskud 🌿

Jeg sad for nylig med en gravid kvinde, som ventede sit 5. barn.

Hun kom med en følelse af manglende overskud.

Under den indre rejse viste der sig noget andet end blot træthed.
Der viste sig en længsel.

En længsel efter sig selv.
Efter naturen.
Efter jordforbindelsen.
Efter det, der gav hende glæde og næring.

Undervejs kom der beskeder fra hendes egen indre visdom:

✨️️ "Stå stærkt i dig selv."

✨️️ "Mærk efter hvad DU har brug for."

✨️️ "Find ind til din længsel efter naturen igen."

Mange af os forsøger at skabe mere overskud ved at gøre mere.
Men nogle gange handler manglende overskud ikke om, at vi mangler energi.

Nogle gange handler det om, at vi har mistet forbindelsen til noget vigtigt – kontakten til og roen i os selv.

Og måske begynder overskuddet først at vende tilbage, når vi finder hjem til det igen.

Når vi skruer ned for det, der spreder vores energi til andre. Og vælger os selv først.🙏

Når vi lytter mere til kroppens behov (måske for hvile, langsomhed og ro) så også sjælen kan nå at følge med.

Måske særligt i de perioder af livet, hvor vi er ved at skabe nyt (liv). 🌿

🤍 Cecillie

22/05/2026

𝗘𝗻 𝗶𝗻𝗱𝗿𝗲 𝗿𝗲𝗷𝘀𝗲 💝
- 𝑁𝑎̊𝑟 𝑔𝑎𝑚𝑙𝑒 𝑠𝑎̊𝑟 𝑓𝑎̊𝑟 𝑙𝑜𝑣 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 ℎ𝑒𝑙𝑒.

Forleden dag havde jeg en kvinde, til fysisk indre rejse — det vil sige en rejse på en fysisk ubalance eller sygdom.

Kvindens underbevidsthed fandt tilbage til et kerne-minde, som havde påvirket hende dybt.

Som barn havde hun været vant til at søge sine to ældre søskende, når der opstod konflikter ude på legepladsen. De var hendes tryghed. Hendes støtte.

Men en dag, da hun som 10-årig løb ind for at hente deres hjælp, blev hun afvist.

Hendes mor havde nemlig sagt til de ældre søskende, at de ikke længere skulle involvere sig, når deres lillesøster fik problemer. Nu skulle hun lære at klare det selv.

Måske var intentionen god. Måske ønskede moderen at styrke sin datter.

Men barnet var ikke blevet forberedt.

Og det, der måske var tænkt som hjælp til selvstændighed, satte sig i stedet som en fastfrosset følelsesoplevelse af svigt, chok og dyb skuffelse.

Indeni var hun knust.

Men overlevelsesstrategien blev hårdhed.
Bag hårdheden lå en dyb vrede, magtesløshed og en følelse af uretfærdighed. En smerte over ikke at forstå, hvorfor hendes tryghed pludselig blev taget fra hende — uden hjælp til at forstå konflikter eller lære at stå i dem med sig selv i behold. 🙏

De fleste af os kan måske mærke medfølelse med barnet i denne situation.

Vi kan levende forestille os frustrationen og ensomheden i at stå med noget, der føles for stort for et barns nervesystem at rumme alene.

Men det gælder også de mindre situationer i et barns liv.

Et lille barn, der bryder sammen over ikke at kunne lyne sin jakke. Ikke kunne få strømperne på. Ikke kunne binde sine snørebånd. Ikke kunne få kroppen med på det, det så gerne vil.
Behovet for at blive mødt i ro, forståelse og medfølelse er ikke mindre dér.

For hvis barnet står alene med følelsen af ikke at kunne mestre, kan frustrationen og vreden begynde at vende sig indad — som en følelse af at være forkert.

I den indre rejse fik det indre barn adgang til de ressourcer, det havde manglet dengang.

En ny oplevelse kunne skabes indefra.

Og det er noget af det smukkeste at være vidne til: Når noget gammelt og stivnet får mulighed for at blive blødt igen. Når kontakten til os selv genskabes dér, hvor vi engang gik i stå. 💖

12/05/2026

(((❤️)))

11/05/2026

𝗠𝗮̊𝘀𝗸𝗲 𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗯𝗮𝗴𝘂𝗱 🌿

Jeg tror, der findes mennesker, som bruger enormt meget energi på at føle sig bagefter.

Som ser andre handle hurtigere. Turde mere. Være længere fremme.

Og imens står de selv fast. Tænker for meget. Mærker for meget. Forsøger at gøre det helt rigtigt.

Jeg kender det godt 🤍

På efterskole skulle vi på ski.
Efter kort tid var næsten alle de andre smuttet videre op på de “rigtige” bakker.

Og dér stod jeg tilbage 😬

Susede op og ned på den samme lille kælkebakke, fordi jeg var bange for at gøre det forkert.

Bange for højderne.

Bange for ikke at kunne finde ud af det.

Bange for at falde.

Indtil en lærer til sidst så mig — og insisterede på, at jeg skulle med op på rigtige pister.

Jeg tudede hele vejen ned 😄😬

Men bagefter skete der noget vigtigt.

For nogle gange er problemet ikke, at vi ikke kan.

Men at frygten spænder ben så længe, at vi begynder at tro, vi er langsomme. Forkerte. Bagud.

Og de mønstre sidder ikke kun i tankerne.

De sidder ofte i kroppen. I nervesystemet. I gamle historier. I erfaringer, hvor det ikke føltes trygt at fejle.

Så man forsøger at kontrollere alting. Tænke alt igennem. Have den helt rigtige plan.

Og pludselig går livet lidt i stå 🌿

Men de mønstre kan løsnes. Lag for lag.

Så du ikke længere behøver bruge al din energi på at beskytte dig mod livet — men i stedet kan begynde at leve det ✨🤍

11/05/2026

𝗠𝗮̊𝘀𝗸𝗲 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗱𝗶𝘁 𝗹𝗶𝘃,
𝗱𝗲𝗿 𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗴𝗮𝗹𝘁 𝗺𝗲𝗱 🌿

Måske er det bare ikke længere muligt for dig at leve for langt væk fra dig selv.

Jeg tror mange mennesker mærker det nu.

En længsel efter noget mere ægte. Mere levende. Mere sjæleligt.

Ikke nødvendigvis et perfekt liv.

Men et liv, der føles sandt 🤍 Giver mere ro.

Mere tilfredshed - og glæde på sigt. 🥰

En anden fylde der kan føles som selvkærlighed.

Som at stå ved sig selv - som sin egen bedste ven. 💝

Men det kan være overraskende utrygt til en start, når man begynder at mærke det nye vil frem.

For pludselig kan man finde sig selv som lidt trist, uden helt at kende grunden.

Eller det, man før passede ind i, kan begynde at føles småt.

Ikke forkert. Bare ikke længere helt i overensstemmelse med den man er ved at blive ✨

07/05/2026

Der er et punkt
hvor du ikke længere kan sige
“jeg ved ikke hvad jeg vil”

For noget i dig
er begyndt at vide det 🌿

Måske ikke som en klar plan
men som en fornemmelse

En retning
der bliver ved med at vende tilbage

Og alligevel
holder du lidt igen

Ikke fordi du ikke vil
men fordi det også kræver noget af dig

At du står ved det
du mærker.

At du ikke går tilbage
til det, der er nemt
men ikke længere sandt.

Så du står lidt dér

Mellem det gamle
og det, der er ved at tage form

Og det kan føles
som om tvivlen bliver større

Men det er ikke fordi
du er på afveje

Det er fordi
du er tættere på
end du plejer ✨
🤍🌿✨

05/05/2026

𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗺𝗲𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻, 𝗮𝘁 𝗱𝗶𝗻 𝘃𝗲𝗷 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗳ø𝗹𝗲𝘀 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝘁𝗿𝘆𝗴 𝗳𝗿𝗮 𝘀𝘁𝗮𝗿𝘁 🤍

Når du begynder at mærke dig selv mere ærligt
så ændrer noget sig.

Ikke nødvendigvis udenfor med det samme
men indeni 🌿

Det, der før føltes rigtigt
kan begynde at føles forkert.

Det, du plejede at gå med
kan begynde at føles tungt

– skabe irritation eller tomhed.

Min egen oplevelse var en dag
at have følt mig trist… lidt deprimeret
over nogle uger –
uden en logisk forklaring.

Indtil det gik op for mig,
at det jeg havde fokus på at lave
var mere overfladisk
end den viden, kunnen og dybde
jeg bar indeni, og egenrlig havde lyst til at dele fra.

Jeg viste mindre af min ægte spiritualitet.

- Når du begynder at få øje på,
hvad der ligger bag din utilfredshed
kan det skabe uro.

Usikkerhed.

Måske en følelse af,
at du står lidt mere alene i det
du har opdaget
eller er på vej til at begynde at leve.

Ikke fordi du er på vej væk fra det rigtige.

Men fordi du er på vej væk fra det,
der ikke længere er dig ✨

Og tættere på det, der er.
🤍

Adresse

Bramdrupdam
6000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	09:00 - 15:00
Tirsdag	09:00 - 15:00
Onsdag	10:00 - 17:00
Torsdag	09:00 - 15:00
Fredag	09:00 - 15:00

Telefon

22800802

Internet side

facebook.com

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Soul Connection sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.