13/11/2024
De sidste par uger har jeg bla. brugt på at læse nedenstående bog, som er skrevet af min tidligere leder, Esper Sørensen, som startede og ledede Skiftesporet i de 30 år det eksisterede. Esper lever desværre ikke mere, men efter han gik på pension, nåede han at samle og formulere sine tanker og dermed videregive sit faglige arvegods.
Bogen, som Esper har givet undertitlen ”Et manifest for behovet for Åben Dialog”, er en radikal omtænkning af, hvordan mennesker bliver til som mennesker. Hvordan mennesker konstrueres i konkrete, spontane og autentiske øjeblikke af samspil med andre, som på godt og ondt får betydning for personens selvfornemmelse og identitet. Hvert enkelt øjeblik har potentielt en konstruerende kraft gennem spejling, kommunikation og måden sproget bruges på.
Espers ærinde er også at pege på, hvad der får mennesker til at lide og til at komme sig igen. Hvad der får mennesker til at komme på afstand af andre og komme væk fra de måder, som personen gerne vil leve sit liv på og hvordan personen atter kan få greb om sit liv, når det gives betingelser som gør det muligt, eller som Esper yndede at sige: at give mennesker mulighedsbetingelser for at kunne leve.
Samspil med forældre, normer i familien, livsformer, personens netværk og måden personen italesætter sig selv på har stor betydning for, om personen vover at udfolde sine ønsker og drømme i tilværelsen eller om de pakker dem væk og affinder sig med reduceret livskvalitet.
Esper var optaget af at give lidende mennesker muligheder. Muligheder gennem at udvikle relationerne i deres netværk gennem åbne dialoger. Dialoger som nærmest fungerede som samspillenes og sprogliggørelsernes værksteder, hvor relationer kan udvikles, identiteter nuanceres og lidelse afvikles i takt med, at personen blev stærkere i sit forhold til sig selv og til andre.
Det radikalt nytænkende i Espers faglige arvegods er, at han anerkender at de konkrete, spontane og autentiske øjeblikke af samspil er det, som primært og fundamentalt driver menneskets udvikling. I den forstand er de sociale samspil påvirkende genetikken og biologien i det hele taget.
At kunne se sammenhænge mellem det liv man har levet og det menneske man er blevet til, er afgørende for at ens indre verden bliver forudsigelige for én selv. At kunne fortælle mange, forskelligartede og nuancerede fortællinger om hvem man er og hvad man gerne vil være, og når fortællingerne er genkendelige for andre, udtrykker de en udfoldet og nuanceret menneskelighed, som kan være med til at berige andre.
Bogen anbefales til enhver sundhedsprofessionel, som er nysgerrig på relationers betydning på godt og ondt og som ønsker at udvikle sin faglighed og måske tillige sin personlige duelighed til at leve livet.