Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Gentofte

Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Gentofte Sansemotoriske træningsforløb til børn og unge, SpædbarnsMotorik og TumleMotorik

13/07/2026

SNURRESTOL
REKLAME - I samarbejde med tumler.dk, har vi været med til at udvikle nye legeredskaber, der styrker og vedligeholder sansemotorikken gennem leg.

Derfor kan du nu få 10% i rabat på alle deres produkter ved at bruge rabatkoden SANSEMOTORIK10.

Et af legeredskaberne er SNURRESTOLEN, som er med til at styrke vestibulær-/labyrintsansen. Sansen er med til at understøtte balancen og den motoriske og kognitive udvikling hos børn🌀

Den er lavet til børn ml. 3-10 år, men hvis du ser på billedet kan den også bruges til baby/tumling ved hjælp og opsyn af en voksen.

Stolen hælder lidt, så barnet ved brug af skuldre og ryg selv kan sætte den i gang, hvilket også styrker barnets muskulatur og kropsbevidsthed.

Du skal blot gå ind og bestille på www.tumler.dk

ALLE HAR BRUG FOR FERIE ☀️Nu nærmer ferien sig. For mange børn betyder det en pause fra skole, børnehave, krav, indtryk ...
09/07/2026

ALLE HAR BRUG FOR FERIE ☀️

Nu nærmer ferien sig. For mange børn betyder det en pause fra skole, børnehave, krav, indtryk og højt tempo.

Og måske er pausen mere nødvendig, end vi lige tror.

Nogle børn bliver trætte og drænet af de mange sanseindtryk, forventninger og sociale situationer, de møder hver dag. Deres hjerne og krop arbejder på højtryk for at følge med.

Når et barn er på overarbejde, viser det sig ofte gennem adfærd, som vi let kan komme til at misforstå.

Måske genkender du noget af dette:

💚 Urolig eller dårlig søvn
💚 Træthed og manglende overskud
💚 Kropslig uro
💚 Svært ved at koncentrere sig
💚 Kort lunte og flere konflikter
💚 Store reaktioner på små ting
💚 Trækker sig fra fællesskabet
💚 Mere behov for kontrol eller faste ritualer
💚 Ondt i maven eller andre kropslige signaler

Når adfærden skyldes overbelastning, hjælper forklaringer, irettesættelser eller krav sjældent.

For barnet gør ikke noget forkert.

Adfærden er ofte et sundt signal om, at noget fylder lidt for meget.

Hvis dit barn virker presset eller overstimuleret, kan ferien være en god anledning til at sænke tempoet og fylde energidepoterne op igen:

🌿 Skab balance i sanseapparatet gennem bevægelse, leg og rolige pauser
🌿 Hold fast i nogle genkendelige rutiner omkring måltider, sengetid og overgange
🌿 Prioritér nærvær og en-til-en tid
🌿 Læs en bog, spil et spil, cykl en tur eller bag en kage sammen
🌿 Lav tydelige aftaler om skærmbrug
🌿 Hav gode alternativer klar til skærmen
🌿 Fyld hverdagen med gode oplevelser, grin, kram og små stunder af forkælelse
🌿 Brug massage, dybe tryk eller andre beroligende sansestimuli, hvis dit barn nyder det

God ferie!
Bedste hilsner
Mette, Sanse Motorik

Sommerferien er for det meste dejligt. Men for nogle børn kan den også være svær, fordi rytmer, rammer og kendte overgan...
07/07/2026

Sommerferien er for det meste dejligt.
Men for nogle børn kan den også være svær, fordi rytmer, rammer og kendte overgange forsvinder.

Tre små greb kan hjælpe:
💚 Fortæl barnet, hvad der skal ske – gerne visuelt.
💚 Læg kropslige pauser ind, før barnet bliver presset.
💚 Bevar enkelte genkendelige rutiner, selv når dagene er anderledes.

Det handler ikke om at styre ferien stramt.
Det handler om at give kroppen nok tryghed til, at barnet bedre kan nyde den.

God ferie!

Børn skal ikke kunne sidde stille, holde sig ro eller kunne regulere sig selv perfekt. De skal have voksne omkring sig, ...
02/07/2026

Børn skal ikke kunne sidde stille, holde sig ro eller kunne regulere sig selv perfekt.

De skal have voksne omkring sig, der hjælper kroppen med at finde ro, retning og tryghed.

Når sanser og motorik er på overarbejde, kan barnet bruge meget energi på at klare dagen.

Så bliver der nemt mindre overskud til leg, læring, venskaber og nye krav.

Ro til at være barn handler ikke om stilhed. Det handler om, at barnet får bedre mulighed for at være i sin krop og i sin hverdag.

Dagens refleksion - Hvordan skaber du ro i hverdagen?

Bag hver af vores Sanse Motorik klinikker står en fagperson, der brænder for at hjælpe børn og familier med bedre motori...
25/06/2026

Bag hver af vores Sanse Motorik klinikker står en fagperson, der brænder for at hjælpe børn og familier med bedre motorik, større sikkerhed, balance og kropsro, mere leg og trivsel - ikke mindst mod og tro på egne evner.

Vi er Sanse Motorik
🍀Fordi vi brænder for at hjælpe børn og familier med at skabe mere trivsel i hverdagen
🍀Fordi vi har fokus på dit barn og jeres familie
🍀Fordi vi har fokus på dit barns styrker og kompetencer
🍀Fordi vi ved at ændringer skabes gennem motivation, leg og i et samarbejde – og med et smil på læberne
🍀Fordi vi er specialister i det sansemotoriske fokus og den sansemotoriske tilgang til barnet
🍀Fordi vi er et team med brede faglige og erhvervsmæssige baggrunde

Hos os finder du fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog, specialpædagog, socialrådgiver, sundhedsplejerske mv.

Vi har arbejdet med det sansemotoriske fokus siden 2007 – og ved det gør en forskel for dit barn og jeres familie💚

Når et barn siger nej, løber væk, bliver vredt eller bryder sammen, kan det være let at tænke: "Hvorfor vil du ikke bare...
23/06/2026

Når et barn siger nej, løber væk, bliver vredt eller bryder sammen, kan det være let at tænke:
"Hvorfor vil du ikke bare samarbejde? Hvorfor skal det altid være det modsatte? Hvad skal jeg gøre anderledes?"

Men børn gør det godt, når de kan.

Nogle gange mangler kroppen bare ro, overblik og tryghed til at gøre det, der er mest hensigtsmæssigt i situationen.

Kender du det?

Hos Sanse Motorik arbejder vi med at se barnet bag reaktionen. Barnet skal føle sig set, mødt og forstået – og derfra kan vi begynde at skabe små forandringer, der giver mere overskud i hverdagen.

Hej,Jeg søger en jordmoder, der kunne tænke sig at bruge en eller to dage om ugen på at lave gravidyoga, konsultationer,...
23/06/2026

Hej,
Jeg søger en jordmoder, der kunne tænke sig at bruge en eller to dage om ugen på at lave gravidyoga, konsultationer, mv. i min klinik i Charlottenlund, hvor jeg selv laver baby- og tumlemotorik samt individuelle sansemotoriske forløb.

Jeg arbejder også i vuggestue mandag og tirsdag. Derfor er klinikken tom disse dage, og her kunne det være perfekt at have et tilbud til kommende forældre.

Så er du selvstændig og kunne tænke dig noget mere i kalenderen, så kan vi indrette mine lokaler, så de også passer dig.

Du skal blot betale et mindre beløb for leje og selv få dine aftaler i kalenderen.

Ring eller skriv, hvis du er interesseret. Så tager vi den derfra. Og del gerne, hvis du kender én, der kunne være interesseret.

Bedste hilsner

Lone

PS! Billederne er fra det store rum og venteværelset. Der er også et 3. mindre rum.

LÆR DIT BARN AT MÆRKE SIG SELV MED SANSEMASSAGE Når vi laver sansemassage stimulerer vi føle-/taktilsansen, som er små f...
18/06/2026

LÆR DIT BARN AT MÆRKE SIG SELV MED SANSEMASSAGE
Når vi laver sansemassage stimulerer vi føle-/taktilsansen, som er små følereceptorer i huden. Vi gør sansen parat til at mærke mange forskellige indtryk uden, at det mærkes for lidt/for meget, gør ondt eller kilder.

I sansemassage bruger vi forskellige redskaber, som kan hjælpe os til at finde ud af, om barnet er udfordret på følesansen og dermed også kropsfornemmelsen.

Hvis barnet mærker for meget eller ikke ret meget, fortæller det os, om der skal bruges et tæppe, eller om der skal trykkes lidt til.

Det er nemlig vigtigt, at følesansen er i balance.

Du kan bruge sansemassage til at hjælpe dit barn med at mærke sig selv mere, hvilket også giver en god og tryg krop.

Når følesansen kommer i balance, vil det også hjælpe barnet til at reagere hensigtsmæssigt både på fysisk og psykisk kontakt med andre og til at udvikle en god motorik🫶🏻

Lav en fast rutine ved sengetid, og du vil se en forskel over tid.

Var opslaget brugbart? Så husk at give et 👍🏻

En opstart hos Sanse Motorik er ikke en test, barnet skal bestå. Det er en faglig og tryg observation, hvor vi sammen me...
15/06/2026

En opstart hos Sanse Motorik er ikke en test, barnet skal bestå.

Det er en faglig og tryg observation, hvor vi sammen med jer forsøger at forstå barnets styrker, udfordringer og hverdag.

Vi ser bl.a. på motorik, sanser, trivsel, kropslig uro, koncentration og det, der fylder hos jer som familie. Herefter lægger vi en konkret plan med øvelser og små skridt, der passer til barnet, jer og jeres hverdag.

Vi arbejder ikke med standardløsninger. Vi arbejder derimod med dit barns unikke krop og i dit barns tempo – og vi gør det sammen!

Adresse

Hyldegårdsvej 27
Charlottenlund
2920

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 08:30 - 16:30
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Gentofte sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Sanse Motorik - det bedste til dit barn, Gentofte:

Genveje

Del