05/05/2026
Her er jeg, i lufthavnen med min datter, dit barnebarn.
Lige kommet hjem, første gang for hende i et nyt land, med nye forældre, nye dufte, lyde, omgivelser, mad, musik, ALT.
Intet er som det plejer. Alt er nyt, ny begyndelse…
Jeg ville ønske at du havde været der til at møde hende, byde os velkomne i lufthavnen, til at se hende, elske hende og lære hende at kende.
Jeg har altid sagt at jeg håbede at blive mor inden jeg skulle miste min egen. Sådan blev det ikke….
I dag, 12 år efter min mor forlod denne verden, 12 år siden jeg holdt hende i hånden og så hende trække vejret for sidste gang, mærker jeg stadig den dybe sorg, savnet, ønsket om at hun stadig var her fysisk, kontakten, nærværet.
I 12 år har jeg ventet på at det ikke passede, at du stadig var her, at det var en fejl at du skulle afsted og forlade os.
Men du er her stadig ikke og mit hjerte brister.
Jeg nåede ikke at blive mor inden min egen mor gik bort, jeg nåede ikke at dele glæden ved selv at blive mor og se min egen blive mormor igen.
Jeg har ikke kunne dele oplevelsen af at blive fyldt af kærlighed på ny, af denne smukke skønne datter jeg er så heldig at været blive mor til og hun har ikke oplevet dig, mor.
Min datter og jeg deler på hver sin måde dette savn efter en mor.
Jeg har været så heldig at have kontakt, at kunne sætte et ansigt på, at blive trøstet og krammet. Der har min datter ikke.
Når jeg står i sorg og savn, som jeg gør i dag, på 12 års dagen for min egen mors død, græder mit hjerte for at jeg har mistet og alt jeg ikke har kunne dele med min egen mor. Men jeg ser også et lys i sorgen og mørket, for jeg kan på en eller anden måde relatere og fysisk mærke et savn, er savn som min datter taler om, når hun spørger mig om jeg kan fortælle om hendes biologiske mor, om hvordan hendes start på livet har været og hvordan vi mødtes og blev familie.
Jeg ved ikke om mit eget eller min datters savn nogensinde vil blive mindre, men jeg ved at kærligheden stadig gror og at til trods for savn og sorg, så har både jeg og min datter modet til at elske (igen).
Og dette…. er en gave, en velsignelse. Kærligheden er det der binder det hele sammen.
Tak for dig min smukke datter, for kærligheden ❤️