11/08/2026
Der var engang, hvor jeg troede, at store koncerter måske ikke var noget for mig længere.
Ikke fordi jeg ikke elsker musik. Tværtimod.
Jeg elsker den stemning, der opstår, når vi synger den samme sang og glemmer tiden et øjeblik.
Men i 2022 skete der noget.
Jeg stod helt foran scenen til en Elton John-koncert. Midt under koncerten ville jeg ud. Det kunne jeg ikke.
Den indgang, vi var kommet ind ad, var lukket. Vi stod tæt. Folk skubbede, og ingen gav plads, selvom jeg desperat prøvede at komme væk.
På få sekunder gik min krop i alarmberedskab.
Panikken steg, tårerne pressede sig på, og selv da vi kom væk fra menneskemængden, kunne jeg ikke falde til ro igen.
Resten af koncerten stod vi bagerst. Jeg prøvede at holde sammen på mig selv, mens tårerne stille trillede.
Jeg glemmer aldrig den følelse.
Derfor var sidste uge på Smukfest så meget mere end en hyggelig dag med musik.
Ingen andre lagde sikkert mærke til det. Men for mig var det en kæmpe sejr.
Jeg stod igen blandt tusindvis af mennesker.
Jeg dansede.
Jeg sang med.
Jeg nød musikken.
Sammen med min kærlighed.
Ikke fordi alt var perfekt.
Men fordi jeg gennem de sidste år har lært mit nervesystem bedre at kende.
Jeg ved, at jeg har brug for pauser. At jeg har det bedst med begrænset alkohol. Og at små pusterum i løbet af dagen gør en kæmpe forskel.
Yoga, åndedrættet og regulering af nervesystemet er ikke bare noget, jeg underviser i.
Det er noget, jeg selv lever efter.
Nogle af de største sejre i livet får ingen klapsalver.
De ligner bare et menneske, der står og synger med til sin yndlingssang.
Hvis du kan genkende følelsen af, at dit nervesystem nogle gange tager styringen, så har jeg lavet et 5-dages miniforløb til 0 kr., som giver dig en blid introduktion til mere ro i kroppen.
Skriv RO i kommentaren, så sender jeg dig linket.
Var du også på Smukfest? Del dit bedste minde i kommentarfeltet.
Kærligst
Annette
P.S. Det var i øvrigt den fedeste festivaldag, og jeg glæder mig allerede til næste gang.