Litehouse Consult Aps

Litehouse Consult Aps Vi er specialiserede i de svære sager om samvær og forældremyndighed. Vi dækker hele landet.

Vi fører din sag som partsrepræsentanter, arbejder på et voldsfagligt grundlag, inddrager menneskerettighederne og meget andet.

"Familieretten påfører vold". Det konkluderer FN's special rapporteur i en ny rapport om vold mod mødre.Læs mere i vores...
20/07/2026

"Familieretten påfører vold". Det konkluderer FN's special rapporteur i en ny rapport om vold mod mødre.

Læs mere i vores nyhedsbrev. Det er netop landet i din indbakke
- ellers kan du skynde dig at tilmelde dig her:

https://litehouseconsult.dk/kontakt/nyhedsbrev.html

08/07/2026

Sikkerhedsbaseret familieret i stedet for samarbejdsbaseret
- det forstår de i England

02/07/2026

‘Totally discredited’: Retten lytter mere til udøvers beskyldninger om forældrefremmedgørelse end til den udsattes beviser for vold. Det genkender de i England.

Da Folketinget i december 2024 indførte begrebet “forældrefremmedgørelse” i Danmark, gik England den modsatte vej:

“The government’s position is that parental alienation has no evidential basis and is a just totally discredited concept.”

I Danmark er brugen af den udskældte teori udbredt blandt de børnesagkyndige psykologer, som anvendes i familieretssystemet.

https://www.facebook.com/reel/1258802549509269

Trods dom for stalking, dødstrusler og tilhold skal hun aflevere deres fælles barn til samvær med ham.Den løsning ønsked...
25/06/2026

Trods dom for stalking, dødstrusler og tilhold skal hun aflevere deres fælles barn til samvær med ham.

Den løsning ønskede et samlet Folketing i december 2024 trods advarsler fra alle voldsfaglige enheder i Danmark. Nu er det virkelighed.

Hun har skrevet sin sidste vilje og afskedsbreve til sine børn, fordi hun frygter, at hendes tidligere partner vil slå hende ihjel.

Han er dømt for stalking mod hende. Han har fremsat dødstrusler mod hende, og der er udstedt et tilhold mod ham, som han har brudt. Alligevel skal hun aflevere deres fælles barn til samvær med ham.

Det er virkeligheden for "Heidi", som Sjællandske Nyheder fortæller historien om. En sag, der rejser helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan systemet håndterer sager, hvor der er vold, trusler og kontrol.

LOKKs krisecentre møder hver dag voldsudsatte voksne og børn, der er flygtet fra volden og som forsøger at skabe tryghed og skabe et liv uden vold. Men som desværre oplever at volden fortsætter via systemet og myndighederne – det man også kalder for fortsættelsesvold.

Derfor er det afgørende, at myndighederne har den nødvendige viden om voldens dynamikker og er i stand til at se volden i en bredere sammenhæng – også når der træffes beslutninger om samvær og forældremyndighed.

Læs Heidis historie via linket i kommentarsporet 👇

Det blev så voldsomt, som forventet. Læs indlæg om loven om forældrefremmedgørelse.Mødre tør ikke længere fortælle om vo...
24/06/2026

Det blev så voldsomt, som forventet. Læs indlæg om loven om forældrefremmedgørelse.

Mødre tør ikke længere fortælle om vold. Og når de gør det, kommer det dem til skade. I én sag grinede dommeren af min klient og ophævede de facto hendes beskyttede adresse ved at fastsætte overlevering på bopælen.

Vi ser desværre også et stort skred i praksis
- som forventet,
- som alle voldsfaglige enheder i Danmark havde advaret om,
- som de også har erfaret i udlandet, hvor man er begyndt at indføre forbud mod anvendelsen af begrebet "forældrefremmedgørelse" i familieretten.

Krisecentre advarer om, at en lovændring kan gøre det sværere for voldsramte kvinder at blive hørt, når de søger hjælp.

De strukturelle ændringer i familieretten i hele Europa kalder på specialiseret juridisk bistand og tværnationalt samarb...
30/05/2026

De strukturelle ændringer i familieretten i hele Europa kalder på specialiseret juridisk bistand og tværnationalt samarbejde, så vi bedre kan beskytte voldsudsatte mødre og børn.

GREVIO’s specialiserede netværk for advokater og NGO’er, der bistår voldsudsatte kvinder, holder nu regelmæssige webinarer. Den 27. maj var temaet voldsudsatte mødre i familieretssager.

Litehouse Consult er den eneste danske repræsentant i netværket.

Du finder GREVIO's seneste statsrapport for Danmark her - der blev udtalt usædvanlig alvorlig kritik af forholdene for voldsramte kvinder i familieretssystemet:

21/04/2026

Bedre end jeg selv kunne have gjort det

Den 19. december 2024 skete det ubegribelige: Et samlet Folketing bakkede op om loven om “forældrefremmedgørelse” stik imod anbefalingerne fra FN, GREVIO under Europarådet og en lang række nationale og internationale organisationer.

Få partier stemte ikke for, men årsagen var, at de ønskede en mere vidtgående lov.

Baggrunden er, at teorien er en pseudoteori designet til at underminere voldsudsattes troværdighed, især voldsudsatte kvinder. Den bygger med andre ord på diskrimination. Man kunne have valgt at kalde det “manipulation”, men man valgte altså den diskriminatoriske pakke.

Det var et alvorligt skred til ulempe for voldsudsatte kvinder og børn, men det var ikke dengang muligt at formidle helt, hvor alvorligt det var.

Her kommer advokat Rasmus Søndergaard Munch mig til undsætning - det er ham, der i disse dage turnerer de danske medier med sin teori om mælk og dansk race-renhed, og som i DR’s ‘Deadline’ bliver kaldt racist. Det er også ham, der på Facebook skriver om ligestilling som en “hads-ideologi”.

Hans forbindelse til loven om at straffe “forældrefremmedgørelse” beskriver han sådan her:

“Forældrefremmedgørelse er til dels på grund af min aktivisme blevet et anerkendt fænomen i dansk lovgivning.”*

Her sidestiller han kvinders påvirkning af børn med Münchausen by Proxy syndrom, som angiveligt udøves af “særligt forskruede kvinder”. Der er i min erfaring netop voldsudsatte kvinder, der påduttes det stempel i familieretten; man forstår ganske enkelt ikke voldens følgevirkninger grundet en udpræget mangel på voldsfaglighed.

Da loven om “forældrefremmedgørelse” blev vedtaget, tog Rasmus Munch Søndergaard ejerskab over dens tilblivelse:

“Juristen Alexander Kvist, der har arbejdet på Christiansborg i mange år, har været min mest kvalificerede samarbejdspartner, siden jeg startede.
Alexander sagde igår til mig, at lovændringerne er min fortjeneste, idet initiativet til dem kom fra min hånd.”**

Det bliver for langhåret at gå i teoretiske detaljer her. Den nære forbindelse mellem pseudo-teorien om forældrefremmedgørelse og Rasmus Munch Søndergaards øvrige ideologier formidler dog situationens alvor langt bedre, end jeg selv kunne have gjort det.


Kildehenvisninger:
* Rasmus Søndergaard Munchs Facebook-side, indlæg af 18. juli 2025
** Rasmus Søndergaard Munchs Facebook-side, indlæg af 19. december 2024

16/03/2026

Det blev en dag så travl som alle andre. En dag med hårrejsende sager i den allersværeste ende af skalaen. Sager, hvor det er vanskeligt at få øje på et konstruktivt forhold mellem borger og stat, det mest grundlæggende i vores samfundsmodel. Dét, der er værd at bevare og beskytte.

Derfor gik vores 10-års fødselsdag, som er i dag, meget stille over i historien.

Den 12. marts kan du deltage online i et arrangement om kvinders adgang til retfærdighed uden juridisk gengældelse.Jurid...
03/03/2026

Den 12. marts kan du deltage online i et arrangement om kvinders adgang til retfærdighed uden juridisk gengældelse.

Juridiske systemer bliver tiltagende misbrugt som instrumenter til at gøre kvinder tavse, til at intimidere eller straffe kvinder, som udfordrer den ulighed, som diskrimination af og vold mod kvinder er.

Misbrug af retten forekommer direkte mod kvinder med også indirekte med søgsmål mod deres juridiske repræsentanter.

Arrangementet afholdes af EDVAW Platformen og FN Kvinder.

Du kan tilmelde dig og læse mere her:
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/side-event-csw70-edvaw-platform-un-women

Women’s access to justice is a fundamental human right and a central concern of international and regional human rights frameworks. Legal systems are a fundamental pillar of every society and play a crucial role in protecting rights and upholding justice at international, regional, and national le...

02/03/2026

Læs fremragende kronik i Information af Ditte Bjerregaard, Bushra Hanif og Burcu Ebru Fuldmåne:

“Kønsbaseret vold er reel og skal bekæmpes. Men hvis volden ensidigt forklares gennem etnicitet og kultur, risikerer vi at overse de bredere magtstrukturer, som også præger majoritetssamfundet.”

Vi har i Danmark fået en uvane med at opfatte “social kontrol” som noget, kun mennesker fra ikke-vestlige lande udøver. Men social kontrol er en psykisk voldsform, som i høj grad udøves af etniske danskere.

Faktisk er det den voldsform, vi i Litehouse Consult bevidner mest i de sager, vi fører i familieretssystemet. Problemet er, at når udøver er dansk, legitimeres volden af systemet.

Legitimeringen foregår ved, at den udsatte tvinges til at se det hele fra udøvers perspektiv og udvise forståelse for udøvers behov. Sågar at komme udøver i møde; det er det, man kalder at “samarbejde”.

Legitimeringen dækkes ind under begrebet “mentalisere”. Hvis den udsatte ikke siger, at hun godt forstår sin krænker, risikerer man at blive stigmatiseret som en forælder, der ikke kan “mentalisere”. Det opfattes som et alvorligt ‘hak’ i forældreevnen.

Dermed bliver hele familieretssystemets samarbejdskrav en stor legitimering af fortsat vold og social kontrol.

Læs kronikken:

Adresse

Prøvestensbroen 3, 2
Copenhagen
2300

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Litehouse Consult Aps sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Litehouse Consult Aps:

Genveje

Del