Sarah Liv - Hel Barndomstraumer

Sarah Liv - Hel Barndomstraumer Et rum til os der voksede op med overgreb og andre traumer. Lyt til podcasten “Forbandet barndom”

Vi gamler med vores børns fremtid og dermed samfundsøkonomien, når vi ikke hjælper forældre med senfølger fra sæksuelle ...
25/08/2026

Vi gamler med vores børns fremtid og dermed samfundsøkonomien, når vi ikke hjælper forældre med senfølger fra sæksuelle overgræb fra barndommen!

Nyt studie fra Rockwoolfonden konstaterer at det både er arv OG miljø, der spiller ind i risikoen for generationsudfordringer. Og det er håbefuldt. For hvis miljøet og børnenes opvækst også spiller en rolle, er der potentiale for at sætte ind tidligt og forebygge, inden de mentale problemer udvikler sig.

Men det kræver, vi sætter ind. Lige nu er der flere års ventetid på specialiseret behandling til senfølger, på trods af at vi ved, at de netop kan bryde ud ifbm forældreskab.

Det gjorde mine egne og jeg tør ikke tænke på, hvordan vores liv havde set ud, hvis vi ikke havde økonomi til at betale selv.

Men det bør ikke handle om forældrenes bankkonto for at kunne få hjælp!

Hvad tænker du?

Podcastserien “En ven af familien” er sindssyg vigtig! Kæmpe tak til Klavs og de andre modige mænd, der står frem og for...
24/08/2026

Podcastserien “En ven af familien” er sindssyg vigtig! Kæmpe tak til Klavs og de andre modige mænd, der står frem og fortæller om livet under og efter de seksuelle overgreb.

Allerede i de to første afsnit bliver kompleksiteten tydelig. Bl.a. med de komplekse følelser, der ofte følger med, når overgrebspersonen har en, der også har betydet meget i ens liv på den positive måde.

Og tak til journalist Jamilla Sophie Alvi og Jyllands-Posten for at skabe serien og tage emnet seriøst.

Jeg er dog ærgerlig over, at valget er faldet på at kalde det en true crime dokumentar. For overgreb mod børn skal ikke sættes ind i en underholdningskategori. Det er der et debatindlæg på vej om i samme avis.

Men det ændrer ikke på hvor vigtig serien er. De to første episoder ligger gratis tilgængeligt og er bestemt et lyt værd.

Vi bliver nødt til som samfund at anerkende et dette sker. Og vi bliver nødt til at handle både ifht forebyggelse og med at forbedre hjælpen, når skaden er sket.

For det er ikke alle børn, der fortæller mens de er børn og der er fortsat flere års ventetider hos center for seksuelt misbrugte, når offeret er fyldt 18 år.

Nogle medier afviser kategorisk at bruge det ord, som flere organisationer anbefaler og holder stædigt fast i at anvende...
28/07/2026

Nogle medier afviser kategorisk at bruge det ord, som flere organisationer anbefaler og holder stædigt fast i at anvende “børnep0rno” når det handler om 0vergrebsmateriale.

Det har jeg kritiseret i et debatindlæg i Jyllandsposten. Jeg har klippet nogle pointer ud men sender meget gerne hele teksten til dig - skriv herunder hvis du vil læse det hele.

Og del meget gerne dine tanker om det ord, som primært tabloide medier insisterer på at anvende.

Gisèle Pelicot har med sin bog “En hyldest til livet” og sit nylige besøg i Danmark igen sat ord på kravet om, at skamme...
22/07/2026

Gisèle Pelicot har med sin bog “En hyldest til livet” og sit nylige besøg i Danmark igen sat ord på kravet om, at skammen skal flyttes fra offer til gerningsmand. Efter tv-interview, foredrag og mødet med Dronning Mary er hendes vidnesbyrd blevet modtaget som et stærkt opgør med tavshed og skyld. Midt i hyldesten er et væsentligt perspektiv gledet i baggrunden: Datteren Caroline Darian og de øvrige pårørende og ofre i familien.

Det har jeg skrevet et indlæg om i POV | Perspektiv • Overblik • Virkelighed - udvalgt tekst er på billederne.

Skriv herunder så sender jeg hele teksten til dig :)

21/07/2026

Da jeg begyndte at bearbejde barndommens 0vergreb gik det op for mig, hvor langt væk, jeg var fra min krop. Mit system havde negligeret helt almindelige fornemmelser og følelser for at overleve med de traumer, jeg havde.

Faktisk var jeg så kropsligt nedlukket, at jeg ikke mærkede fødslen af min første datter. Jeg forstod seriøst ik hvorfor folk syntes det var smertefuldt at føde og jeg vidste ikke, det var fordi jeg var frakoblet min krop at jeg ikke mærkede fødslen.

Sult, kulde, varme, træthed. Jeg mærkede det ikke og kunne ikke adskille dem fra fx angst, da jeg begyndte at åbne op for kroppen igen i traumeterapien. Og i starten var det enormt overvældende at mærke de helt basale tilstande fordi de var så ukendelige.

Det kan stadig være svært for mig og jeg bruger stadig meget logik og kognitive skills for at finde ud af, hvad jeg egentlig mærker og fornemmer men det er blevet meget bedre!

Kan du genkende det med at være lukket ned og blive overvældet af helt basale fornemmelser.

30/06/2026

Det har været en svær, men nødvendig beslutning, for som tingene er nu, og som de tilsyneladende har været i lang tid, kan jeg ikke stå inde for foreningen.

Igennem årene er jeg blevet kontaktet af en række tidligere frivillige, der har fortalt om forhold, der ikke var optimale. Nogle af temaerne videregav jeg til et møde i sekretariatet, men det virker ikke til, det er blevet taget seriøst. Det er i hvert fald svært at se, at der er sket ændringer.

Op til den sidste generalforsamling fik jeg mulighed for at støtte et par forslag og i den forbindelse fik jeg et indgående indblik i, hvad de frivillige bliver udsat for.

Og på trods af forslagene, utallige eksempler på dårligt psykisk arbejdsmiljø sendt på skrift og to påbud fra Arbejdstilsynet, er der primært stilhed og manglende handling fra foreningen.

Det kan og vil jeg ikke støtte. Jeg er mildest talt rystet over, at en forening, hvis formål er at forbedre vilkårene for senfølgeramte, behandler selv samme målgruppe på den måde. Noget af det vil jeg kategorisere som psykisk vold 💔

Derfor har jeg meldt mig ud. På trods af at have været medlem i seks år og hjulpet flere gange med kommunikation. Det har været en svær beslutning men er den eneste rigtige med den måde tingene foregår nu

Der har været mange chancer for at vise forbedringer der ikke er blevet grebet og jeg tror på, ting skal frem i lyset. Især med vores traumer og derfor har jeg valgt også at lave denne reel. Foreningen har selvfølgelig også modtaget min kritik på mail i går.

25/06/2026

Jeg har endnu ikke delt så meget af hverdage som kroniker. Symptomerne har været der i flere år, men det var først her i foråret, jeg fik besked om, at jeg havde ME (kronisk udmattelse) og POTS (en puls lidelse).

Selvom generne ikke er nye, og jeg har haft en mistanke længe, har det været hårdt at erkende, at jeg er ramt af de to sygdomme.

I hverdagen betyder det bl.a. at jeg er sengeliggende eller må sidde ned store dele af dagen. Og at jeg sover mange timer. Bl.a. fordi mit batteri er kronisk lav pga ME’en og mine blodkar ikke udvider sig, som de skal, og jeg dermed kan risikere at besvime hvis jeg står for længe op.

En anden klassisk ting ved ME er, at man kan komme i det, der hedder PEM, der er en anstrengelsesudløst sygdoms- og symptomforværring, der kan føles som en slem influenza.

Det kan komme både af fysisk og psykisk overanstrengelse så generelt forsøger jeg kun at have én ting om dagen, jeg vil eller skal. Det gør det selvfølgelig meget begrænset hvad jeg kan.

Det kommer ofte forsinket så det er stadig svært for mig at vurdere mit optimale energiforbrug bl.a. også fordi det kan blive påvirket af så mange ting udover som søvn, kost, varme.

Når jeg havner i PEM er det bedst at trække stikket helt for at undgå at være i det i lang tid. Det gør at jeg akut må aflyse aftaler og er bare generelt skide irriterende at måtte ligge i et mørkt værelse det mest af dagen mens jeg har det forfærdeligt.

Jeg er med årene blevet bedre til at energiforvalte så jeg ikke kommer i PEM, men jeg kan stadig overbevise mig selv om, at jeg kan mere, end min krop og mit sind kan holde til. Jeg har også så mange drømme og ønsker for fremtiden og det er bare svært at forlige sig med alle de begrænsninger her.

Når det er sagt så ved jeg, at jeg har fået de her sygdomme af en årsag. Og jeg har kæmpe respekt for at holde mig inden for mit energivindue så vidt muligt. For jeg ved også at jeg er i risiko for at få flere sygdomme ved ikke at passe på.

Men det er en kæmpe sorg at være så begrænset. Det gør at der er mange ting jeg ikke kan i vores daglige liv, af huslige ting og at jeg ikke kan være den mor, jeg ø

Jeg har skrevet et indlæg sammen med autoriserede psykolog Daniel Vetö                      www.danielveto.dk der i dag ...
18/06/2026

Jeg har skrevet et indlæg sammen med autoriserede psykolog Daniel Vetö www.danielveto.dk der i dag har ramt Jyllandsposten.

Indlægget handler om den nuværende strafferamme og manglende behandling til dem, der begår 0vergreb mod børn.

Spoiler: straffen er alt for kort i vores optik!

Hvad tænker du om straf og behandling til seksualforbrydere?

Nej Ekstra Bladet - han er ikke børnep0rnodømt. Ordet p0rno kommer af græske p0rne ‘skøge’ ifølge lex.dk. Siden 1980’ern...
15/06/2026

Nej Ekstra Bladet - han er ikke børnep0rnodømt. Ordet p0rno kommer af græske p0rne ‘skøge’ ifølge lex.dk.

Siden 1980’erne har det været aldersgrænse på p0rno, og det er strafbart at optage sæksuelle overgræb mod børn - det er nemlig 0vergrebsmateriale. IKKE p0rno!

I Frankrig er vi vidne til en national katastrofe. En 11-årig pige er blevet unalived af en venindes far, der inden den ...
09/06/2026

I Frankrig er vi vidne til en national katastrofe. En 11-årig pige er blevet unalived af en venindes far, der inden den tragiske forbrydelse havde fire anmeldelser mod sig om v0ldtægter mod børn.

For et par uger siden kom det frem at over 100 sager om 0vergreb på franske skoler, børnehaver og vuggestuer af løsansatte.

Det har ført til, at en psykiater med erfaring med 0vergrebssager har udtalt, at børn i Frankrig ikke er i sikkerhed.

Og her er et oplagt spørgsmål at stille herhjemme: er vores børn sikre?

Svaret er desværre nej, og har været det længe.

I starten af 2025 udkom en rapport fra et strategisk netværk under Social- og Boligstyrelsen der konkluderede at vi ikke lykkes med at forebygge 0vergreb eller vold mod børn.

Den nye regering har grebet fat i volden, men som så mange andre situationer er 0vergreb udeladt af voldsdebatten- og fokusset.

Så nej. Vores børn er heller ikke sikre.

Det er mellem 10-20% af danske børn, der udsættes for 0vergreb. Det er minimum 3 i hver skoleklasse.

Men de voksne omkring børnene kender ikke til de klassiske tegn, børn udviser, når forbrydelsen er sket. Der er kæmpe berøringsangst og tabu på området der bl.a. har ført til sager herhjemme, hvor ellers lovpligtig underretning udelades eller sendes ind alt for sent.

Vi bør se de franske sager som forvarsler - et gevaldigt vink med en vognstang der bør være et kæmpe wake up call, der skal føre til handlinger til at beskytte børnene. For det sætter langvarige spor og udover barnet påvirker det også hele familien, netværk og også samfundet da mange af os mister betydelig arbejdsevne fordi vi ikke får hjælp, når vi taler højt om barndomstraumerne.

Lad os gøre det bedre og lad os gøre det NU!

Adresse

Copenhagen

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sarah Liv - Hel Barndomstraumer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Sarah Liv - Hel Barndomstraumer:

Genveje

Del