09/06/2026
I Frankrig er vi vidne til en national katastrofe. En 11-årig pige er blevet unalived af en venindes far, der inden den tragiske forbrydelse havde fire anmeldelser mod sig om v0ldtægter mod børn.
For et par uger siden kom det frem at over 100 sager om 0vergreb på franske skoler, børnehaver og vuggestuer af løsansatte.
Det har ført til, at en psykiater med erfaring med 0vergrebssager har udtalt, at børn i Frankrig ikke er i sikkerhed.
Og her er et oplagt spørgsmål at stille herhjemme: er vores børn sikre?
Svaret er desværre nej, og har været det længe.
I starten af 2025 udkom en rapport fra et strategisk netværk under Social- og Boligstyrelsen der konkluderede at vi ikke lykkes med at forebygge 0vergreb eller vold mod børn.
Den nye regering har grebet fat i volden, men som så mange andre situationer er 0vergreb udeladt af voldsdebatten- og fokusset.
Så nej. Vores børn er heller ikke sikre.
Det er mellem 10-20% af danske børn, der udsættes for 0vergreb. Det er minimum 3 i hver skoleklasse.
Men de voksne omkring børnene kender ikke til de klassiske tegn, børn udviser, når forbrydelsen er sket. Der er kæmpe berøringsangst og tabu på området der bl.a. har ført til sager herhjemme, hvor ellers lovpligtig underretning udelades eller sendes ind alt for sent.
Vi bør se de franske sager som forvarsler - et gevaldigt vink med en vognstang der bør være et kæmpe wake up call, der skal føre til handlinger til at beskytte børnene. For det sætter langvarige spor og udover barnet påvirker det også hele familien, netværk og også samfundet da mange af os mister betydelig arbejdsevne fordi vi ikke får hjælp, når vi taler højt om barndomstraumerne.
Lad os gøre det bedre og lad os gøre det NU!