22/09/2023
Tryghed i et glas vand.
En del af det terapeutiske arbejde er markørararbejde.
Enhver bevægelse, ændring af toneleje, ændring af ansigtskulør, vrikken med tærerne, host, blink, snøft osv. registreres af terapeuten som en mulig markør for, at der er noget på spil i klienten.
Måske leder informationen til en hypotese, en intervention, en yderligere undersøgelse af markøren eller andet.
Meget af det indledende arbejde starter ved ankomst og landing.
Fx med et glas vand.
Nogle gange byder jeg.
Andre gange ikke.
Altid bevidst. For der kan ligge en masse information i måde der takkes ja eller nej på.
Nogle gange skænker jeg blot op og ser hvad der sker.
Andre gange bliver jeg spurgt; må jeg...? Vil du...?
Én af mine klienter har indtil denne uge været meget påpasselig med at skænke til mig inden han spurgte om han måtte tage selv.
Vil du...? Må jeg...?
Ja tak. Selvfølgelig.
Og så skete det. Helt ubevidst.
Sessionen gik igang uden vandritualet. Undervejs blev han tørstig. Skænkede sig et glas vand. Drak. Fortsatte. Uden at byde mig og uden at spørge om lov først.
En markør på en forandring.
Andre gange kan det være omvendt.
Uanset hvad; terapeuten registrere det. Måske deler hun det.
Under alle omstændigheder er hun glad.
God weekend og husk at vand er en væsensret og essentiel for vores overlevelse.
💦 🥤